Skip to main content

Institutionsscabies

Marie S. Brasholt, Lis Danbæk, hygiejnesygeplejerske Lene Theil, Annie Bremmelgaard & Kaare Weismann

2. nov. 2005
4 min.

Scabies er en smitsom hudsygdom, der kan give hospitals- og institutionsepidemier. Vi beskriver en mindre hospitalsepidemi for at gøre opmærksom på tilstanden og nogle hermed forbundne problemer.

Sygehistorie

Den formodede indekspatient var en 72-årig kvinde med et kronisk alkoholmisbrug. Hun blev i marts 2000 indlagt konfus og elektrolytderangeret på medicinsk afdeling, H:S Frederiksberg Hospital. Hun havde ved indlæggelsen generaliserede eksematøse hudforandringer og kradsningsmærker og blev tilset af en dermatolog, der ikke fandt scabiesmider eller -gange. Da fnat ikke kunne udelukkes anbefaledes en Nix-kur (permethrin). Medio april blev patienten genindlagt under diagnoserne causa socialis og contusiones variae, og hun opholdt sig syv uger på geriatrisk afdeling. Hun havde fortsat udtalte hudforandringer og kløe og blev to gange tilset af en dermatolog, som stillede diagnosen udtørrings- og malnutritionseksem. I november blev patienten igen indlagt på medicinsk afdeling med udtalt kløe, og en dermatolog isolerede en fnatmide fra hendes venstre hånd. Hun blev herefter sat i behandling med Nix-creme og tablet Stromectol (ivermectin).

I ugerne efter indekspatientens ophold på geriatrisk afdeling blev der diagnosticeret scabies hos to patienter, som i en længere periode havde delt stue med hende, samt hos tre patienter, der havde været indlagt på afdelingen i samme tidsrum. Ægtefællen til den ene af disse klagede over kløe, og vedkommende blev anbefalet en Nix-kur uden at være blevet undersøgt af en dermatolog. Yderligere to patienter, der opholdt sig på afdelingen samtidig med et af de sekundære tilfælde, fik senere stillet diagnosen scabies. I ugerne efter indekspatientens første ophold på medicinsk afdeling blev der diagnosticeret scabies hos to personalemedlemmer, og på geriatrisk afdeling smittedes to personalemedlemmer, der plejede et af de sekundære tilfælde. De sekundært smittede patienter og personalemedlemmer blev behandlet med Nix, og der blev iværksat grundig rengøring på afdelingen. Der er ikke siden december 2000 påvist nye scabiestilfælde.

Diskussion

Ved almindelig scabies er der få mider i huden, og sygdommen overføres ved tæt personlig kontakt. Specielt hos ældre og immunsvækkede kan ses krustøs (norsk) scabies, hvor sygdomsbilledet er ukarakteristisk med skællende, eventuelt universelle, eksemlignende forandringer. Sygdommen forveksles let med andre hudlidelser. Krustøs scabies er særdeles smitsomt, idet huden indeholder tusindvis af scabiesmider, der med skæl og støvpartikler spredes til omgivelserne (1). På grund af diagnostiske vanskeligheder og stor smitterisiko er opmærksomhed på lidelsen specielt vigtig i sygehushygiejnisk sammenhæng (2).

Vi formoder, at indekspatienten under indlæggelsen på geriatrisk afdeling havde udiagnosticeret scabies og smittede medpatienter og personale. Smitten er næppe overført til medpatienter via inficeret personale, idet symptomerne først sås hos medpatienterne og herefter hos personalet. Nogle medpatienter kan være blevet smittet i afdelingens opholdsstue, for eksempel via møblerne. Trods ophobede tilfælde var man ikke opmærksom på scabies som mulig årsag til kløe, og for de fleste afficerede gik der uger fra symptomdebut til konsultation hos en dermatolog. Scabies er en vanskelig diagnose at stille, og flere afficerede blev gentagne gange undersøgt af en dermatolog, før diagnosen blev stillet, og en relevant behandling blev iværksat. Indekspatienten blev initialt behandlet med Nix, men havde fortsat symptomer ved den efterfølgende indlæggelse. Hun kan være blevet reinficeret under opholdet i eget hjem, men selv ved regelret behandling ses behandlingssvigt (3), hvilket understreger vigtigheden af dermatologisk opfølgning. Hun blev ultimativt behandlet med Nix og ivermectin, der har vist sig at være effektiv i scabiesbehandling (4).

Det kan være vanskeligt at få overblik over en mulig hospitalsepidemi af scabies. Der kan gå uger fra eksposition til symptomdebut, så mange patienter vil være udskrevet eller flyttet til andre afdelinger. Diagnosen vil således sandsynligvis blive stillet af forskellige læger (5). Scabies er ikke anmeldelsespligtig, og det påhviler den enkelte institution at udarbejde retningslinjer for håndtering heraf. Vi foreslår, at den lokale hygiejneorganisation inddrages, når mistanken om institutionsscabies opstår.


Antaget den 12. april 2002.

H:S Hvidovre Hospital, klinisk mikrobiologisk afdeling,

H:S Frederiksberg Hospital, geriatrisk afdeling, og

H:S Bispebjerg Hospital, dermato-venerologisk afdeling.


Summary

Summary Institutional scabies. Ugeskr Læger 2002; 164: 2772. We describe an outbreak of scabies affecting 13 patients and staff members in a geriatric ward. The difficulties of diagnosis and treatment are discussed, and it is suggested that the local hygiene unit should be involved immediately if institutional scabies is suspected.

Referencer

  1. Arlian LG, Estes SA, Vyszenski-Moher DL. Prevalence of Sarcoptes scabiei in the homes and nursing homes of scabietic patients. J Am Acad Dermatol 1988; 19: 806-11.
  2. Lettau LA. Nosocomial transmission and infection control aspects of parasitic and ectoparasitic diseases Part III. Infect Control Hosp Epidemiol 1991; 12: 179-85.
  3. Yonkosky D, Ladia L, Gackenheimer L, Schultz MW. Scabies in nursing homes. J Am Acad Dermatol 1990; 23: 1133-6.
  4. Del Giudice P. Ivermectin. Arch dermatol 1999; 135: 705-6.
  5. Holness L, DeKoven JG, Nethercott JR. Scabies in chronic health care institutions. Arch Dermatol 1992; 128: 1257-60.