Intestinal insufficiency and failure

Doktordisputatsen er baseret på 14 publicerede artikler og en sammenfattende oversigt. Studierne er gennemført under min ansættelse som klinisk assistent på medicinsk gastroenterologisk afdeling CA, H:S Rigshospitalet, i perioden 1994-2001.

Tarmfunktion vurderes ved balancestudier med måling af peroralt indtag og fækal udskillelse. Patienter med tarm-insufficiens kompenserer for malabsorption gennem hyperfagi. Patienter med tarmsvigt har så svær malabsorption, at parenteralt tilskud kræves for at opretholde ernærings- og væskebalancen. Patienter med absorption af våd vægt (vægt af kost minus afføring) >1,4 kg/dag, samt energiabsorption >84% af det beregnede basale energibehov klarer sig generelt uden parenteral væske- eller ernæringstilskud. Mangeltilstande, som følge af reduceret absorption af fødeemner, kan ses trods sufficient væske- og energiabsorption. Parenteral tilførsel bliver da påkrævet.

Korrelationen mellem intestinal absorptionen af den essentielle fedtsyre 18:2n-6 og koncentrationen i plasma-phospholipiderne er signifikant. Biokemiske tegn på essentiel fedtsyremangel ses sjældent ved tarminsufficiens. Ved tarmsvigt synes den at kunne undgås ved tilførsel af Intralipid 20%, 500 ml/uge.

Patienter med tarmsvigt uddannes i hjemmeparenteral ernæring (HPN). Komplikationerne til HPN er få. I perioden fra 1991 til 1996 fandtes blandt 129 HPN-patienter i DK kun 4 HPN-relaterede dødsfald. HPN reducerer patienternes livskvalitet. Behandlingstiltag stræber mod at optimere patienternes tarmfunktion. Omlægning af kostens kulhydrat:fedt-ratio forbedrer energiabsorptionen hos korttarmspatienter med bevaret colonfunktion, idet kulhydrat og protein, malabsorberet på tyndtarmsniveau, gennem fermen-tering i colon til kortkædede fedtsyrer, gives en ekstra chance for absorption. Sammenligning af grupper af HPN-patienter med og uden bevaret colonfunktion har vist, at colon bidrager med >3 MJ/døgn til kroppens energibalance. Erstatning af kostens langkædede med mellemkædede triglycerider øger energiabsorption hos korttarmspatienter med bevaret colonfunktion. Behandling med H2 -receptorantagonister og protonpumpehæmmere reducerer det intestinale output. Da det er de patienter, som har den dårligste tarmfunktion, der har størst effekt af behandlingen, er det kun få, der vænnes fra HPN derved. Tarmrehabilitering med glutamin og væksthormon har ikke vist effekt i kontrollerede undersøgelser. Interesse har rettet sig mod det tarmtrofiske hormon, glutamin-like peptide-2 (GLP-2), der dannes i L-celler i terminale ileum og colon ved fødestimulation. Subkutan GLP-2 er i et pilotstudie vist at øge den intestinale absorption og forbedre ernæringstilstanden hos korttarmspatienter med manglende fødestimuleret GLP-2-sekretion grundet resektion af ileum og colon.