Involvering af patienter i forskningsprocessen

Inden for sundhedsvidenskabelig forskning er der stigende krav om involvering af patienter og pårørende i forskningsprocessen [1]. Udviklingen er drevet af et ønske om at forbedre forskningens relevans, kvalitet og implementering, samtidig med at patienters involvering i egen sygdom og behandling styrkes [2-4]. I denne artikel anvendes den engelske betegnelse »patient and public involvement« (PPI) med henvisning til involvering af patienter, borgere og pårørende i forskningsprocessen. Lande som Storbritannien, USA og Canada har nationale retningslinjer for PPI [5]. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor PPI er en relativt ny praksis [1].

Internationalt findes flere definitioner og tilgange til PPI, hvilket kan gøre det udfordrende at vælge den mest hensigtsmæssige tilgang, når PPI skal planlægges og dernæst kunne sammenligne resultater og opsummere virkningen [6, 7]. Forskere efterspørger konkrete måder til praktisk at planlægge PPI i forskningsprocessen [5, 8]. Da standardiserede og transparente tilgange kan bidrage til klarhed i både planlægning og implementering af PPI, anbefales det, at der udarbejdes en national strategi eller politik [5], hvilket potentielt kan medføre en forbedret evaluering og sammenligning af effekten af PPI på tværs af forskellige kontekster. Formålet med denne artikel er derfor at støtte forskere i planlægning af PPI. Herunder aspekter som valg af definition, tilgang, grad af involvering, patientens rolle, rekruttering, udarbejdelse af budget, opgavebeskrivelse og invitation og planlægning af evaluering. Der bygges på internationale publikationer og danske erfaringer på området.

Systematisk planlægning af patientinvolvering i forskningsprocessen

Der findes flere redskaber til at støtte forskere ved facilitering af PPI [9-11]. Disse fokuserer ikke specifikt på planlægningsfasen, som forskere efterspørger [5, 8]. Forfattergruppen har udviklet en model til systematisk planlægning af PPI på baggrund af egen forskning [12] kombineret med en model udviklet af Smits et al [10]. Modellen kan anvendes til at beskrive formålet med PPI i de forskellige faser af et projekt, planlægge patienternes roller og involveringsgrad samt planlægge aktiviteter, som patienterne kan involveres i. Modellen kan støtte forskere i at omsætte PPI fra en teoretisk idé til praksis.

Hvilken definition og tilgang vælges?

De forskellige definitioner og tilgange vedrørende PPI omhandler alle involvering af patienter i forskningsprocessen, men med varierende fokus og sprogbrug. Et review over nordisk sundhedsforskning [5] viste, at der i 25 studier blev anvendt 14 forskellige tilgange til PPI. Dette understreger diversiteten inden for PPI og udfordringen i at vælge den tilgang, der er mest passende i forhold til det specifikke projekt. Tabel 1 giver et indblik i de definitioner og tilgange, der oftest anvendes inden for PPI. I planlægningsfasen vælges definition og tilgang, afhængigt af hvordan PPI skal indgå i projektet. Handler projektet f.eks. om udsatte mennesker, kan det være relevant at vælge International Collaboration for Participatory Health Research [15], da den har fokus på de udsatte (Tabel 1). Samtidig bør forskere være opmærksomme på, at det kan være problematisk at anvende en definition på PPI fra en organisation og samtidig anvende en definition på patienters rolle fra en anden organisation. Det oplevede en forskergruppe i et projekt om PPI og den ældre medicinske patient [18]. Artiklen blev publiceret i tidsskriftet Research Involvement and Engagement, som anvender PPI-definitionen fra National Institute for Health and Care Research (NIHR) [13]. Projektet anvendte samme definition, men patienternes rolle var defineret ud fra The Health Canada Public Involvement Continuum (HCPIC) [19]. Det skabte problemer, da PPI bl.a. foregik via interview, som kan sidestilles med rollen som aktiv lytter eller informant (Figur 1). NIHR anser ikke denne rolle som PPI, så reviewprocessen ledte til flere diskussioner, inden der blev opnået enighed om at anerkende patientrollen som PPI. Dog med en tydelig henvisning og diskussion af HCPIC’s definition af patientrollen [19].

Hvornår og hvordan skal patienterne involveres?

Det er muligt at involvere patienter på alle trin i forskningsprocessen (Figur 1), lige fra valg af emne, design og metoder til indsamling og analyse af data samt formidling og evaluering [9, 20]. Involvering på alle trin i processen gøres ofte ved etablering af en styregruppe, rådgivningsgruppe eller ved involvering af patientrepræsentanter allerede fra planlægningsfasen og gennem hele projektets forløb [21, 22]. Styre- eller rådgivningsgruppen kan bestå af patienter og andre interessenter såsom pårørende, sundhedsprofessionelle, forskere og beslutningstagere, der kan give feedback og perspektiver ud fra egne erfaringer og oplevelser med det emne, der forskes i [23]. Styre- eller rådgivningsgruppens input medfører ofte konsensus i beslutninger om konkrete forbedringer, som f.eks. justeringer i planlægning af projektet, forbedringer af indhold og formidling af skriftlig eller mundtlig information til patienter eller ændringer til specifikke kliniske interventioner [23].

Involvering af de samme patienter gennem hele processen kan være optimalt, men det er ikke altid muligt, da samarbejdet kan blive afbrudt ved f.eks. sygdomsforværring. Det kan derfor være nødvendigt at involvere forskellige patienter i udvalgte dele af forskningsprocessen. Disse patienter kan hjælpe med konkrete opgaver såsom udvikling af en rekrutteringsstrategi eller at analysere og diskutere projektets resultater, så patienternes perspektiver integreres i projektets udførelse [21, 24]. Det kan øge administrationen for forskeren at have forskellige patienter med i udvalgte faser eller aktiviteter i stedet for hele processen, da det tager tid at finde og introducere nye patienter til projektet. Desuden kan patienter, der udelukkende er involveret i dele af forskningen, mangle en samlet forståelse for projektet og processen. Alligevel kan værdifulde perspektiver opnås [18].

Hvilken rolle skal og vil patienterne have?

Patienters rolle i forskningsprojektet kan skifte mellem at være aktiv lyttende, bidrage med information, være rådgiver, samarbejdspartner eller beslutningstager (Figur 1). De specifikke roller vil afhænge af det aktuelle formål med PPI i den pågældende fase, og patienters rolle kan derfor ændre sig i løbet af processen. Det er hensigtsmæssigt at forberede sig på de skiftende roller for at fremme klarhed og åbenhed i hele processen. At definere en tydelig opgave- og rollefordeling i planlægningsfasen er derfor hensigtsmæssigt med henblik på at rekruttere de rette deltagere [11]. Det anbefales, at der i fællesskab udarbejdes en samarbejdskontrakt, hvor detaljer som f.eks. tavshedspligt, mødefrekvens, forberedelse og kompensation fastlægges. Det bidrager til en klar struktur og retningslinjer for samarbejdet [25, 26].

Hvilke patienter skal rekrutteres og hvordan?

Planlægning af, hvilke patienter der skal rekrutteres, og hvordan det skal gøres, involverer flere muligheder, bl.a. åben rekruttering gennem offentlig annoncering og sociale medier, valg af »kendte« brugere via personlige forbindelser eller udpegning gennem patientorganisationer [11]. Valget af rekrutteringsmetode afhænger af projektets formål og tilgængelige ressourcer [12]. I visse faser af forskningsprocessen kan der være behov for patienter, der personligt har erfaringer fra sundhedssystemet eller har indsigt i, hvordan det er at leve med en sygdom. I andre faser kan det være relevant med repræsentanter, der kan bidrage med patientperspektivet mere generelt, uden nødvendigvis at have personlige erfaringer [11]. Der kan gøres brug af forskellige metoder i samme projekt. Derfor er det en god idé at definere, hvilke patientkarakteristika der er nødvendige i de forskellige faser af projektet, samt ved rekruttering at tage hensyn til diversitet i målgruppen [11, 27].

Hvordan udarbejdes budget, opgavebeskrivelse og invitation?

Det anbefales at inkludere en separat budgetpost for PPI i det overordnede budget. Det drejer sig f.eks. om afholdelse af møder, forplejning, overnatning, transportudgifter, kompensation for løn eller gaver i forbindelse med deltagelse [28]. Det sikrer transparens i de planlagte aktiviteter i forhold til fondsansøgning og øger sandsynligheden for, at de planlagte aktiviteter gennemføres succesfuldt. Her kan en model til planlægning (Figur 1) anvendes til at guide, hvilke omkostninger der kan være til specifikke opgaver og aktiviteter relateret til PPI. Desuden kan det anbefales at finde inspiration til udarbejdelse af budget hos NIHR [28]. Selvom det er almindeligt i Storbritannien at betale patienter for at deltage i PPI, er det ikke kutyme i Danmark. Ikke desto mindre bør en form for kompensation overvejes, hvilket kræver en forståelse for de regler, der gælder i den organisation, projektet hører under. Det kan være regler for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, transportgodtgørelse eller grænsen for værdien af gaver. Et review om anerkendelse af PPI viste, at ud af 316 studier blev der kun givet økonomisk kompensation i 79 (25%) af studierne. Det afspejler, at PPI endnu ikke er en integreret del af forskningspraksis, hvor patienter anses som ligeværdige samarbejdspartnere, eller at der ikke findes gældende retningslinjer på området [29].

Opgavebeskrivelse og invitation til deltagelse i et forskningssamarbejde er tæt forbundne, da invitationen kan beskrive patientens mulige rolle og give patienten en klar forståelse af rolle og ansvar i projektet [27, 30]. Hvis patienterne skal deltage i den indledende fase af dataanalyse, kan der afsættes midler til oplæring i den anvendte analysemetode, eller det kan fremgå af opgavebeskrivelsen, at der søges efter patienter med kompetencer inden for dataanalyse. Alternativt kan rollen være mindre omfattende såsom at gennemgå og kommentere det endelige resultat. Invitationen kan udformes på forskellige måder såsom en brochure, en plakat eller en elektronisk version på en hjemmeside. Elektroniske formater kan inkludere brug af film for yderligere forklaringer [27, 30]. Følgende information kan præciseres i invitationen: hvem forskeren ønsker at rekruttere, projektets formål, redegørelse for hvilken rolle patienten kan have i projektet, angivelse af tidsplan og tidsforbrug, information vedrørende dækning af rejseomkostninger, oplysninger om kontaktperson ved interesse, og om der kræves udfyldelse af en ansøgningsformular [27, 30].

Konklusion

Samlet peger artiklen på nødvendigheden af en systematisk planlægning af PPI. Opmærksomheden rettes mod centrale aspekter, som forskere bør overveje i planlægningen af PPI, og det understreger vigtigheden af at fastlægge klare rammer og retningslinjer for PPI. Det vil fremme en transparent proces og lette anvendelsen af PPI i forskningsprocessen.