Iskæmisk myokardial prækonditionering studeret i grise

Eksperimenterne beskrevet i denne ph.d.-afhandling er udført under min ansættelse som kandidatstipendiat ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet, og Hjerte-Lunge-Kar-kirurgisk Forskningsafdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, i perioden 1999 til 2004.

I forbindelse med graftanastomosering under en koronar bypassoperation uden brug af hjerte-lunge-maskine (OPCAB) udsættes myokardiet for varierende grad af varm iskæmi. Iskæmisk prækonditionering (IPC) er en potent hjertebeskyttende procedure når det gælder infarktreduktion. Formålet med dette studie var at undersøge effekten af IPC på postiskæmisk reaktiv hyperæmi, koronar vaskulær modstand, reversibel myokardiel dysfunktion (stunning ) og den hæmodynamiske funktion i forbindelse med OPCAB-operationer.

To OPCAB-grisemodeller blev udviklet, og følgende endepunkter blev adresseret: 1) Reaktiv hyperæmi målt med en transit time flow -probe placeret på arteria interventricularis anterior. 2) Vaskulær modstand målt ved samtidig blodflow-
måling i koronarkarret og trykfald over myokardiegebetet.
3) Stunning blev registreret i området der blev udsat for iskæmi, og den generelle venstre ventrikel-funktion blev målt med sonomikrometrikrystaller placeret på venstre ventrikel.

IPC bevarer myokardiets metabolisme efter en OPCAB-lignende iskæmisk episode, målt som en reduktion i reaktiv hyperæmi. Den vaskulære modstand var i den tidlige reperfusionsperiode højere i IPC-gruppen målt i forhold til kontrol. Stunning udvikledes ens i begge grupper, og der var ingen forskel i de hæmodynamiske parametre mellem de to grupper.