Skip to main content

Jodmangel hos gravide

Stine Linding Andersen1, Louise Kolding Sørensen1, Anne Krejbjerg Motavaf1, Margrethe Møller2 & Peter Laurberg1

2. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Jod indgår i syntesen af thyroideahormoner, som er essentielle udviklingsfaktorer, specielt hvad angår hjernens udvikling. Jodbehovet øges under graviditet, og WHO, UNICEF og ICCIDD definerer et tilstrækkeligt jodindtag ved en medianurinjodkoncentration på 150-249 µg/l i en population af gravide. I modsætning hertil vurderes et sufficient jodindtag hos ikkegravide at være en medianurinjodkoncentration på 100-199 µg/l.

I Danmark var der tidligere jodmangel med regionale forskelle: mild jodmangel i det østlige Danmark og moderat jodmangel i det vestlige Danmark. Den obligatoriske jodberigelse af salt blev indført i 2000 og førte til en stigning i medianurinjodkoncentrationen i den danske befolkning målt i 2004-2005, men urinjodkoncentrationen var dog i seneste undersøgelse fra 2008-2010 igen lidt faldende.

Tidligere undersøgelser af jodindtag hos gravide i Danmark ligger alle før den danske jodberigelse af salt. På daværende tidspunkt var det 36% af danske gravide, som tog jodholdigt kosttilskud, og gruppen af gravide, der ikke tog jodholdigt kosttilskud, havde moderat jodmangel og tegn på jodmangelinducerede ændringer i glandula thyroideas funktion og struktur med høj thyroglobulinkoncentration samt stigende koncentration af thyroideastimulerende hormon og stigende thyroideavolumen under graviditeten.

Formålet med vores undersøgelse var at belyse, om gravide i Aalborgområdet i dag tager jodholdigt kosttilskud, samt at vurdere deres jodindtag ved måling af urinjodkoncentration.

Remember iodine!

MATERIALE OG METODER

Vi udførte en tværsnitsundersøgelse ved Aalborg Universitetshospital fra juni til august 2012 og inkluderede gravide, der var henvist til obstetrisk ultralydsskanning som led i et normalt svangreforløb. Undersøgelsen omfattede besvarelse af et spørgeskema, og oplysninger om indtag af kosttilskud blev verificeret ved et interview på inklusionsdagen, hvor også en urinprøve blev afleveret. Urinprøven blev analyseret for jod og kreatinin.

RESULTATER

I alt 245 gravide blev inkluderet i undersøgelsen (graviditetsuge 10-37, medianuge 20). På inklusionstidspunktet angav 84,1% af de gravide, at de indtog et jodholdigt kosttilskud, mens en mindre gruppe ikke tog jodholdigt kosttilskud (15,9%). Alder over 35 år og lavt uddannelsesniveau prædikterede manglende indtag af jodholdigt kosttilskud.

Medianurinjodkoncentrationen var 101 µg/l (25-75-percentiler: 63-167 µg/l) og således under det anbefalede niveau for gravide. Urinjodkoncentrationen var signifikant højere blandt gravide, som tog jodholdigt kosttilskud: median 109 µg/l (25-75-percentiler: 66-191 µg/l), og var i denne gruppe inden for det anbefalede niveau for ikkegravide. Derimod havde gruppen af gravide uden indtag af jodholdigt kosttilskud en medianurinjodkoncentration, der var væsentligt under det anbefalede niveau for ikkegravide: 68 µg/l (25-75-percentiler: 35-93 µg/l), p < 0,001.

KONKLUSION

Mange gravide tog jodholdigt kosttilskud, men en undergruppe af gravide gjorde ikke, og denne gruppe havde fortsat jodmangel efter den danske jodberigelse af salt. Der er behov for jodholdigt kosttilskud under graviditet i Danmark, hvilket officielt bør anbefales, og resultaterne bidrager sammenholdt med den seneste befolkningsundersøgelse til overvejelser om, hvorvidt jodtilsætningen til salt i Danmark bør øges.

Interessekonflikt