Juleartikel: Aktive fingre under digital rømning giver utætte handsker

Kirurgiske handskers funktion er at minimere risikoen for kontaminering mellem kirurg og patient [1]. Alligevel kan flygtige gasser passere handskernes polymerstruktur og absorberes i kirurgens epidermis [2]. Dette bemærkes normalt ikke efter en operation, da de fleste gasser i operationsområdet er lugtfrie. Ved nærkontakt med fæces, som ubestrideligt er en realitet for mange mave-tarm-kirurger, kan der opstå et ildelugtende problem.

I denne kasuistik beskrives et tilfælde af længerevarende ildelugtende fingre hos en ung kirurg efter vedvarende kontakt med fæces, trods brug af flerlaget håndbeklædning.

SYGEHISTORIE

En 34-årig kirurgisk mellemvagt med 7,5 i handskestørrelse havde i sit seks år lange lægevirke ikke udført en digital rømning. Muligheden opstod dog, da en ældre obstiperet mand ved CT havde fået påvist et fækulom. På trods af gentagne forsøg på at skabe passage med en olieklyx på en rektalsonde var det nødvendigt digitalt at fjerne fækulomet.

Præoperativt havde både mellemvagten og patienten stabile vitalparametre. Mellemvagten fulgte retningslinjerne for digital rømning af endetarmen [3]. Med en fri neglekant på 1-2 mm påførte han sig dobbeltlaget sterile latexhandsker og et sæt gynækologiske latexhandsker. Han anvendte anden og tredje phalanges dexter med skiftevis flekterende og ekstenderende bevægelser. Dette vedvarende arbejde medførte uundgåeligt stigende temperatur og fugtighed i handsken. Trods dette skiftede han ikke handsker undervejs.

Halvanden time senere var patientens obstipation forløst. Handskerne var objektivt intakte, og der var ingen synlig kontaminering af hænderne. Mellemvagten vaskede hænder og sprittede af. Det var på dette tidspunkt, han bemærkede, hvad der for en kirurg er en uvelkommen, men dog familiær aroma. Fingrene var ramt af en markant fæcesodør til trods for en teoretisk olfaktorisk adaptation. På opfordring af mellemvagten blev odøren to timer senere verificeret af en forvagt fra afdelingen. Forvagten kunne i en afstand på ca. 5 cm fra phalanges dexter konstatere, at mellemvagtens fingre ganske rigtigt lugtede kraftigt af fæces. Omtrent seks timer efter proceduren konstaterede mellemvagten, at fækallugten var borte.

DISKUSSION

Denne kasuistik har vist, at manglende handskeskift under længerevarende digital rømning kan øge risikoen for, at fæceslugt absorberes i huden.

Vedvarende udskillelse af fæcesodør fra kroppen kan være socialt invaliderende. Flygtige gasser, som indgår i fæces, har høj fedtopløselighed, derfor kan de lettere absorberes i stratum corneum, hudens lipofile barriere [2, 4]. De underliggende lag i epidermis er derimod hydrofile, hvilket besværliggører passage af disse gasser videre ind i huden. Mellemvagtens akademisk betingede tynde kreatinering kan derfor heldigvis have mindsket odørens varighed og/eller intensitet, mens kirurger med en tyk kreatininering teoretisk set bør være ekstra udsatte for vedvarende fæcesodør.

Da dette var en førstegangsaffære for mellemvagten, forudså han ikke, at de tre lag handsker potentielt kunne fejle i at bringe ham sikkert igennem proceduren. Handskernes integritet afhænger bl.a. af handskematerialet, procedurens varighed og typen af procedure eller operation [1]. Latex, nitril og vinyl er gængse handskematerialer. De består af forskellige typer af polymerer (makromolekyler bundet sammen i lange kæder) [5]. Af de tre typer materiale har polymerstrukturen i latex vist sig at blive mindst påvirket ved håndbevægelser [5]. Studier har vist en positiv korrelation mellem varigheden af handskebrug og perforationsraten (Figur 1), og derfor øges den kemiske permeabilitet for flygtige gasser ved langvarigt aktivt handskebrug [1, 5]. I et litteraturstudie foreslår man, at handskeskift bør ske efter < 60-120 min afhængigt af specialet, for at bevare den barrierebeskyttende effekt [1] og dermed også mindske risikoen for transport af mikroorganismer mellem kirurg og patient. I studiet adresseredes termen surgical site infection (SSI) som er en hyppig komplikation for patienter under operationer, og at øget handskepermeabilitet kunne fordoble risikoen for SSI [1].

Yderligere forskning i handskers permeabilitet ved forskellige procedurer og operationer er nødvendig. For digital rømning anbefaler vi, at man bruger tre par latexhandsker og skifter dem minimum en gang i timen. Denne flerlagede fremgangsmåde bør mindske risikoen for langvarig fæcesodør med den medfølgende risiko for stigmatisering og social isolation.

Korrespondance: Emily Piga. E-mail: 0006emily@gmail.com
Antaget: 27. oktober 2020
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 7. december 2020
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
Litteratur: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk