Juleartikel: Farer forbundet med nærkontakt med rensdyr

Man skal altid tage sig i agt i trafikken, ikke mindst i juletrafikken, hvor også urutinerede førere af diverse køretøjer begiver sig på vej – der er endda dem, der kun begiver sig ud denne ene gang om året! Men det er ikke kun på grund af manglende rutine i trafikken, at man på selve juleaften bør tage sig i agt for Rudolf & Co.

RENSDYRALLERGI

Dyreskæl er et potent allergen. Også rensdyrskæl kan medføre sensibilisering over for dyret og endda forårsage allergiske symptomer. Rensdyr er af hjortefamilien (se fakta om dyret i Tabel 1), og der er vist sameksisterende allergi mellem forskellige arter af denne familie [1]. Atopisk dermatitis er hyppigt forekommende hos finske rensdyrhyrder, og i en gruppe på 173 personer havde 11% en positiv skin-pad test, og 6% havde positiv priktest for rensdyr [2]. Derudover er der beskrevet rhinoconjunctivitis og astma hos personer, som arbejder med både rensdyr og andre dyr i hjortefamilien [1]. Der formodes at være tale om en IgE-medieret allergisk reaktion over for skæl, men også muligvis hår fra dyr af hjortefamilien [1].

KRYDSALLERGI TIL ANDRE DYR

Studier har vist, at der ved rensdyrallergi er krydsallergi til andre dyr, blandt andet hunde (og dermed også hundehvalpe) og katte (og dermed også kattekillinger). Nærkontakt med rensdyr bringer dermed selve juleaften i fare, skulle der være et lille, pelsklædt dyrebarn til stede blandt gaverne til junior. Derudover er der set krydsallergi til ko [3]. Skulle man komme til at indtage dyreproteiner fra rensdyr – forfatterne har ikke umiddelbare bud på, hvordan det skulle ske, men at virkeligheden hyppigt overgår fantasien, er velkendt blandt alle læger – er der risiko for krydsallergi over for proteiner fra kvæg, f.eks. mælkeproteiner, og dermed kan en central komponent af juleaften komme i fare – nemlig risalamanden – og dermed muligheden for at vinde mandelgaven!

HJORTELUS – FAREN LURER I DET SMÅ

Skulle børn og andre barnlige sjæle få den tanke at lægge sig på lur for at få et glimt af – og måske endda klappe Rudolf – bør man tænke sig om en ekstra gang! Hjortelus er nemlig et stigende problem blandt rensdyr og dermed også blandt mennesker, som omgås dem [4]. Sensibilisering over for småkrybet kan medføre en allergisk reaktion i form af astma og rhinoconjunctivitis, foruden eksacerbationer af eksisterende astma [5]. Bid kan hos mennesker forårsage langvarig kløe og et hududslæt, som typisk viser sig som et makulopapulært eksem på overkroppen [6]. Det skyldes, at hjortelus i de senere år er blevet inficeret med Bartonella spp. [7]. Hjortelus kan også bære Borrelia burgdorferi, som kan forårsage det mere velkendte hududslæt, Lyme-sygdom og uden behandling afstedkomme systemiske manifestationer.

DISKUSSION

Julemandens trofaste transportmiddel, den rensdyrtrukne kane, er ganske vist en meget klimavenlig transportløsning (se Figur 1), men derudover er risikoen for nærkontakt med de ellers så venligtudseende trækdyr en risikabel affære! Urutinerede trafikanter, som kører i ikkevelkendte omgivelser, har større risiko for at forårsage trafikuheld [8, 9]. Således kunne den velkendte julesang fra 1984 af trioen Linie 3, »Bedste Blev Kørt Over Af Et Rensdyr«, faktisk være en beskrivelse af faktiske forhold og ikke blot et satirisk indslag [10].

Risikoen for allergi er formentlig en overset fare hos dem, der har en fast tro på julemanden – og hos dem, som ikke vil skuffe de troende. Som det ses, kan en rensdyrsensibilisering have vidtrækkende konsekvenser. Systematiske review viser, at skadestuekontakterne er på deres højeste i juletiden, ikke mindst på grund af respiratoriske problemstillinger [11, 12]. I hvor stort omfang rensdyrallergi er årsagen til disse henvendelser er ukendt. Yderligere studier er nødvendige for at belyse emnet nærmere. Imidlertid tilråder forfatterne under alle omstændigheder at undgå nærkontakt for at sikre, at julefreden kan sænke sig over det ganske land.

Hjortelus er en ny trussel i forbindelse med nærkontakt med rensdyr. Selv om hjortelusrelaterede helbredsproblemer primært er et efterårsproblem, belyste Madslien et al allerede i 2012, at klimarelaterede faktorer havde indflydelse på hjortelusenes fremmarch, og at der sås flere hjortelus ved vintertide [13]. Et møde med hjortelus og deraf følgende farer er derfor en reel risiko, skulle det juleaften lykkes at klappe Rudolf.

Konklusionen er derfor, at alle børn og voksne bør holde behørig afstand til julemandens kane – det bliver en langt sikrere og sygdomsfri jul, hvis man bevarer sin barnetro og nøjes med glæden ved gaverne.