Juleartikel: Hvis du leger med ild, så tisser du i sengen: en Google Trends-søgning

Formålet med denne artikel er at vurdere, om eksponering for ild kan forårsage sengevædning. Hvis der er en sådan sammenhæng, bør det kunne ses som spidser i søgeinteressen for sengevædning dagen efter bålaftener. Søgeresultater i Google Trends viser imidlertid ingen sammenhæng mellem bålaftener og øget søgeinteresse for sengevædning. Jeg konkluderer, at eksponering for ild ikke ser ud til at forårsage sengevædning.

Ufrivillig natlig vandladning er »gentagen tømning af urin i tøj eller seng, som kun forekommer under søvn (dvs. om natten) hos en person, der har nået en udviklingsalder, hvor urinkontinens normalt forventes (fem år)« [1]. Ufrivillig natlig vandladning er en almindelig lidelse, der rammer ca. 25% af femårige og 10% af syvårige [2]. Det er en heterogen lidelse med en væsentlig genetisk faktor og somatiske og psykosociale modulerende virkninger [3]. Uroterapi, dvs. undervisning af barnet og dets forældre om sengevædning, er førstelinjebehandling [3]. Forståelse af den modulerende ætiologi af somatiske og psykosociale miljøfaktorer på sengevædning kan informere uroterapien. Denne artikel undersøger én potentiel faktor: at blive eksponeret for ild.

Idéen, at der findes en sådan forbindelse, virker ganske vist søgt, men i over 2.000 år har akademikere såvel som lægfolk hævdet, at der faktisk er en sammenhæng mellem ild og vandladning. Aristoteles spurgte, hvorfor vi føler trang til at tisse, når vi står i nærheden af et bål, og teoretiserede, at ilden smelter noget i kroppen, ligesom solen smelter sneen [4]. Aristoteles’ beskrivelse tyder på, at påstanden stammer fra almindelige observationer og oplevelser. Folklore antyder på samme måde en sammenhæng mellem leg med ild og sengevædning [5].

Selvom folkekundskaben til tider strider med medicinsk viden, bør den ikke afvises direkte. Nogle påstande overlapper med medicinens, andre ansporer til frugtbar forskning [6]. Sigmund Freud omtaler forbindelsen mellem ild og sengevædning som en almindelig overbevisning og teoretiserer, at de drømmer om ild og forsøger at slukke den med vand [7]. Fornøjelsen ved at slukke en ild ved at urinere på den var ifølge Freud »homoseksuelt farvet«: »for det primitive menneske betød forsøget på at slukke ild med sin egen urin en behagelig kamp med en anden fallos« [8]. Idéen om en årsagssammenhæng mellem ild og sengevædning er tilsyneladende faldet ud af populær brug, måske pga. elektrificeringen af opvarmning og belysning. Men ild og sengevædning, ofte i forbindelse med grusomhed mod dyr, er med mellemrum blevet diskuteret som en kovariant i psykologien: Natlig sengevædning og pyromani er to af de tre indikatorer for udvikling af rovdyrsadfærd ifølge den utilstrækkeligt underbyggede MacDonald-triade [9]. Og Ikaroskomplekset teoretiseret af Henry Murray omfatter sengevædning og optagethed af ild som to af syv kriterier [10, 11].

Idéen om en generel sammenhæng mellem ild og sengevædning har en lang historie, men ingen undersøgelser har endnu udforsket en årsagssammenhæng mellem de to (PubMed, 16. oktober 2020, søgestreng: nocturnal enuresis fire). Ved at søge efter en korrelation mellem ild og sengevædning kan det fastslås, om en sådan nødvendig betingelse for en årsagssammenhæng eksisterer.

Hypotesen om en sammenhæng mellem at blive eksponeret for ild og sengevædning kan testes ved at måle Googles søgeinteresse for sengevædning dagen efter en landsdækkende bålaften. Metoden hviler på følgende to præmisser: For det første at forældre sandsynligvis vil konsultere internettet for information, hvis deres barn har en episode med sengevædning. At undersøge sundhedsspørgsmål på internettet er en meget almindelig praksis [12]. I 2013 rapporterede Google, at kommende og nybagte forældre foretog dobbelt så mange søgninger, som ikkeforældre gjorde, og at en stor del af disse var søgninger på sundhedsspørgsmål [13].

Den anden præmis er, at landsdækkende fejringer, der inkluderer bål, vil give børnene tilstrækkelig eksponering for ild til at anstifte en episode med sengevædning den følgende nat. Bålene er store, nogle af dem er meget store: Slinningsbålet i Ålesund, Norge, og de konkurrerende strandbål i Duindorp og Scheveningen i Sydholland, når alle højder på 50 meter. Børn er ofte tilskuere.

Hvis ovenstående to præmisser er korrekte, vil dagen efter en bålaften se en stigning i Google-søgninger efter »sengevædning« og lignende udtryk. Dette studie bruger Google Trends til at vurdere, om der er en sådan stigning i søgeinteressen. Google Trends tager prøver af søgeforespørgsler lavet i Google Search og normaliserer og præsenterer dataene som relativ søgeinteresse mellem 0 og 100 inden for den pågældende periode og region, hvor 100 er den højeste interesse og 0 den laveste [14]. Google Trends betragtes som et nyttigt værktøj i sundheds- og medicinsk forskning [15].

Jeg skaffede relevante Google Trends-data fra januar 2004 til december 2019 vha. Google Trends’ søgeemne »nocturnal enuresis«, som optager flere relevante søgninger efter sengevædning på forskellige sprog. Jeg begrænsede søgningerne til europæiske lande, hvor bålaftener fortsat er populære (Storbritannien, Irland, Spanien, Portugal, Danmark, Norge og Sverige) og inkluderede specifikke søgninger i Nordirland, hvor der er lokale bålaftentraditioner [16], og Sydholland. Jeg indstillede søgeperioderne fra dagen for bålet til næste dag og kategoriserede dataene som øget interesse, nedsat interesse og ingen ændring i interesse. De relative tal tillod ikke numeriske sammenligninger på tværs af lande eller år.

RESULTATER

Google Trends fandt ingen data for 118 ud af 192 bålaftener. De resterende N = 74 bålaftener og deres efterfølgende dage producerede følgende data (Tabel 1):

Øget interesse: 34

Nedsat interesse: 40

Ingen interesseændring: 0

Hvis bålaftener og natlig sengevædning ikke er korrelerede, er den forventede fordeling af data mellem 0 og 100 (afrundet): øget interesse: 49,5 %, nedsat interesse: 49,5 % og ingen ændring i interesse: 1 %. Den forventede observation for en nulhypotese for 74 bålaftener er derfor:

Øget interesse: 36,63.

Nedsat interesse: 36,63.

Ingen interesseændring: 0,74.

Den observerede interesseøgning (n = 34) var lavere end 36,63, hvilket indikerer, at det at blive udsat for ild ikke forårsager natlig sengevædning.

DISKUSSION

Undersøgelsen afslørede ikke en øget søgeinteresse for sengevædning dagen efter en bålaften, hvilket tyder på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem eksponering for ild og ufrivillig natlig vandladning, og at der derfor ingen årsagssammenhæng er mellem de to.

Der er mulighed for, at sengevædningen vil følge den anden eller endda den tredje nat efter en bålaften. Imidlertid antyder den umiddelbare fysiologiske virkning beskrevet af Aristoteles, at en eventuel virkning snart vil kunne observeres.

Der er rigtignok to begrænsninger ved dette studie: 1) Udvalgsstørrelsen (N = 74) var temmelig lille som følge af manglende data for de udvalgte datoer, 2) Google Trends giver et udvalg af søgningerne, men tilbyder ingen information, der giver brugerne mulighed for at vurdere, om udvalget er repræsentativt [15]. Desuden beskriver websiden normaliseringsalgoritmerne i generelle vendinger, og den siger ikke, hvordan dataene er kategoriseret i søgeemner, eller hvad søgeemnerne omfatter [17]. Google Trends’ egnethed til fortolkninger af kausal inferens og overvågning kræver yderligere undersøgelser [18].

Dette er indtil videre den eneste undersøgelse lavet om sammenhængen mellem eksponering for ild og sengevædning. Manglen på en korrelation på tværs af disse data tyder ikke på, at der er et presserende behov for at gøre yderligere undersøgelser. Forholdsregler ved leg med ild kan anbefales af flere grunde, men forebyggelse af natlig sengevædning bør ikke være en af dem. Der er ingen grund til at betragte ild som en potentiel faktor eller at give generelle anbefalinger om at undgå eksponering for åben ild ved behandling af natlig sengevædning.

Publiceret på ugeskriftet.dk 12. december 2022

Korrespondance Kåre Letrud. E-mail: kare.letrud@inn.no
Antaget 9. november 2022
Interessekonflikter ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Taksigelser Svein Åge Kjøs Johnsen, Terje Ødegaard, Sigbjørn Hernes, Høgskolen i Innlandet, for feedback
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V80111