Juleartikel: Snackingpræferencer på kontoret i og efter den søde juletid – et hemmeligt interventionsstudie blandt diabetesforskere

Forekomsten af fedme er stigende på verdensplan, hvilket forårsager massive sundhedsproblemer. En faktor, der menes at bidrage til fedmepandemien, er vægtøgning i juletiden, som aldrig bliver 100% kompenseret for i vægttab det følgende år [1-3]. Denne vægtøgning omkring juletid kan muligvis forklares med en mere afslappet livsstil med flere sociale sammenkomster, som ofte ledsages af et større udvalg af fødevarer, fødevarer med højere energitæthed samt større portionsstørrelser [1, 4-8]. Det er dog stadig uklart, om fødevarepræferencer faktisk påvirkes af selve juletiden, f.eks. som en konsekvens af at være i julehumør, eller om de blot er et resultat af madtraditioner og socialt pres fra bedstemødre og andre magtfulde aktører, når det kommer til valg af fødevarer og indtag [9].

Formålet med dette studie var derfor at sammenligne snackpræferencer i form af fire kombinationer af sødt/salt og fedt/ikkefedt under og efter juletiden blandt fritlevende forskere i et trygt miljø uden socialt pres. Sekundært at undersøge effekten af antal dage hhv. før og efter juleaften samt effekten af ugedag og deltager.

METODER

Design: snackbuffet på kontoret

Undersøgelsen blev udført som et hemmeligt ad libitum-interventionssnackingstudie med skjult genopfyldning af kontornisser. Studiedeltagerne var fritlevende kontorbaserede forskere i diabetesepidemiologi og klinisk forebyggelsesforskning. Data blev indsamlet i to tidsperioder: juletid (1.-20. december 2022) og sæsonen for nytårsforsætter (19. januar – 7. februar 2023). Perioden mellem sæsonerne fungerede som udvaskningsperiode, hvor minderne om snacks før jul antageligvis var blevet mentalt undertrykt. For at kunne estimere julens sande effekt på snackpræferencer blev julestemning indført på kontoret vha. grundig dekoration med mere eller mindre smagfuld julepynt i december.

Ad libitum-snackbuffeten på kontoret bestod af en snack fra hver af de fire kombinationer af sødt/salt og fedt/ikkefedt (Figur 1). For at undgå, at snackbaren løb tør, blev snackbaren fyldt op af de hemmelige kontornisser. De fire typer snacks blev vejet før opfyldning for at estimere dagligt indtag af hver snacktype.

Outcome

Det primære outcome var dagligt indtag (g) af hver af de fire typer snacks.

Eksponeringsvariable

Dato og antallet af studiedeltagere til stede på kontoret blev noteret dagligt under studieperioden. Grundet uforudsigelige bevægelsesmønstre blandt de uvidende studiedeltagere var det ikke muligt at bestemme den præcise tid, som hver deltager tilbragte på kontoret, og således heller ikke afstanden til snackbaren. Fra forsøgets startdato afledte vi ugens dag (mandag-fredag), en binær sæsonvariabel (juletid/efter jul) og to variable målt i dage med udgangspunkt i afstanden til juleaften (hhv. præ- og postjul). Derudover blev der konstrueret indikatorvariable for tilstedeværelsen af hver studiedeltager, og antallet af studiedeltagere til stede på kontoret (N) blev afledt for hver dag.

Statistiske analyser

Hver af de fire snackoutcomes blev modelleret separat i tre forskellige modeller med forskellige forklarende variable. For at bestemme det gennemsnitlige indtag pr. studiedeltager (total indtag/N) benyttede vi følgende to modeller: model 1) sæson og ugedag – kvantificerede effekten af sæson samt ugedag (Figur 2), model 2) sæson og afstand til jul – gav estimater for trends op til og efter jul. Estimater er illustreret grafisk som kurver over kalendertid (Figur 3).

For at bestemme det totale indtag pr. dag blev følgende model benyttet: model 3) studiedeltager – 22 indikatorvariable for tilstedeværelse af en given studiedeltager på en given dag. Dette gav et individuelt estimat for indtaget for hver enkelt studiedeltager. Estimaterne blev brugt til at undersøge de parvise sammenhænge mellem indtag af forskellige snacks.

Alle resultater er præsenteret i figurer, da ingen bryder sig om at se på en tabel og særligt ikke i deres juleferie.

Etik

Studiet var stærkt uetisk, idet deltagelse var uinformeret, og overvågning således fandt sted uden samtykke. Dette ansås dog for afgørende, da forsøgets udfald afhang af studiedeltagernes manglende kendskab til forsøget. Det var heller ikke muligt at få individuelle data på snackpræferencer, men hver studiedeltagers tilstedeværelse på kontoret blev noteret. Da dette potentielt kunne krænke studiedeltagernes privatliv, blev deres navne anonymiseret, og vi så bort fra eventuelle sure miner. Den eneste klage, som vi modtog efter endt dataindsamling, var faktisk utilfredshed over, at den konstante strøm af snacks på kontoret var ophørt.

Det blev vurderet, at forsøget ikke medførte nogen risici for studiedeltagerne, dog med undtagelse af den potentielle vægtøgning, der alligevel altid indtræffer for de fleste omkring juletid [1, 2]. Der blev ikke indhentet etisk godkendelse til projektet, men lederen af forskningsgruppen godkendte projektet.

RESULTATER

I alt deltog 22 personer i studiet, hvoraf 77% var hunkøn. Studiedeltagerne havde et aldersspænd på 26-70 år, og den akademiske grad gik fra specialestuderende til professor. Snackindtaget blev målt i 29 dage: 15 dage i juletiden og 14 dage efter nytår. Generelt spiste studiedeltagerne mere i juletiden sammenlignet med efter nytår med undtagelse af det sunde alternativ, rugstave. Studiedeltagerne havde en højere præference for de søde sager med lavt fedtindhold. I alt indtog studiedeltagerne 3.279 g slik i juletiden og 2.669 g slik efter nytår. Indtaget af småkager var 1.127 g og 408 g, TUC-kikseindtaget 404 g og 364 g, og rugstaveindtaget 586 g og 724 g i hhv. juletiden og efter jul.

Effekten af sæson og ugedag

Studiedeltagerne indtog overordnet signifikant flere småkager pr. person i juletiden sammenlignet med efter jul (8 g mere pr. studiedeltager, p = 0,03). Der var ikke signifikant forskel i indtaget af de tre andre snacks mellem de to sæsoner, dog var slikindtaget højere i juletiden (Figur 2 A).

Indtaget hen over ugen viste et påfaldende lavere indtag fra tirsdag til fredag sammenlignet med mandag (Figur 2 B). Der var ikke nogen signifikant forskel i snackindtaget for hver enkelt ugedag i forhold til mandag undtagen for rugstave, som alle studiedeltagerne spiste mindre af på ugens resterende dage.

Effekten af tid til juleaften

Der var ikke signifikant effekt af tid til juleaften eller sæson i model 2, dog observererede vi interessante tendenser. Selvom indtaget af begge søde sager var højere end indtaget af de salte snacks i begyndelsen af juletiden, faldt indtaget af småkager, jo nærmere vi kom juleaften (Figur 3). Omvendt steg indtaget af salte snacks under juletiden, særligt rugstave. Som tiden gik efter jul, steg indtaget af de søde sager igen. Indtaget af rugstave fulgte det samme opadgående mønster efter jul som i juletiden, mens indtaget af TUC-kiks faldt en smule.

Korrelerer indtaget af en type snack med indtaget af de andre?

De parvise sammenhænge mellem indtaget af de forskellige typer snacks er i model 3 vist for hvert individ i Figur 4 A (én prik pr. studiedeltager, koefficienter fra model 3) og for det daglige indtag (g/N) inddelt i sæson i Figur 4 B (én prik pr. dag, det observerede indtag). Der var en stærk individuel korrelation mellem de to søde snacks (slik og småkager) og mellem de to salte snacks (TUC og rugstave). Korrelationen mellem de daglige indtag af snacksene var kun stærk mellem slik og småkager og for begge sæsoner og stort set fraværende mellem TUC og rugstave. Dette mønster indikerer, at studiedeltagerne yndede at spise slik og småkager samtidigt, hvorimod den individuelle præference for TUC og rugstave var fordelt på forskellige dage.

DISKUSSION

Ved en ad libitum-snackbuffet med fire kombinationer af sødt/salt og fedt/ikkefedt foretrak diabetesforskere søde snacks med lavt fedtindhold (slik), uanset om det var juletid eller sæson for nytårsforsætter. Præference for søde snacks med højt fedtindhold (småkager) var dog lavere efter jul sammenlignet med juletiden og lavest lige før og efter jul.

Stillesiddende arbejde reducerer det gennemsnitlige energiforbrug og bliver tiltagende almindeligt, og samtidig har forskning vist, at mentalt arbejde øger energiindtaget [10, 11]. Kontoransatte forskere og andre med stillesiddende arbejde er således i høj risiko for at udvikle fedme, og det er derfor afgørende at finde de optimale fedmeforebyggende tiltag i netop denne population. I denne undersøgelse inkluderede vi personer med et bredt aldersspænd, forskellige akademiske grader og af begge køn. Vi betragter derfor resultaterne som repræsentative for de fleste stillesiddende arbejdspladser, hvor medarbejderne udfører mentalt arbejde samt har adgang til fælles snackfaciliteter.

Den observerede nedadgående trend af småkagespisning frem mod jul (lavest lige før og lige efter jul) kunne indikere, at når julestemningen kulminerer, bliver folk trætte af søde fødevarer med højt fedtindhold. Den 1. december længes man efter småkager fra bedstemor eller Karen Volf, mens man den 26. december er pænt træt af al nostalgi. Denne viden kan potentielt bruges til fedmeforebyggelse ved at introducere en endnu længere juletid. Vi observerede derudover en generel tendens med højere indtag af alle snacks om mandagen, hvilket også kan være afgørende for forebyggelsesarbejdet. Vi vurderer, at en afskaffelse af arbejdsmandage blandt denne population i væsentlig grad vil reducere risikoen for fedme.

En væsentlig styrke ved denne undersøgelse er, at madpræferencer i de to sæsoner blev undersøgt med en snackbuffet, der tilbød alle fire fødevarer i løbet af perioderne. I modsætning til resultater fra observationelle studier af kostvaner var resultaterne i denne undersøgelse dermed ikke afhængige af, hvad der blev tilbudt, men afspejlede sandsynligvis mere sande fødevarepræferencer under de to sæsoner. Desuden, som tidligere nævnt, betragtes kontoret som et trygt miljø med lav social kontrol sammenlignet med f.eks. kaffebord hos bedstemor.

Undersøgelsen afslørede mange interessante tendenser, men manglende statistisk signifikante forskelle kan potentielt skyldes manglende styrke samt adskillige andre faktorer, der tilføjer støj til data og i nogle tilfælde desuden bias. For det første kan konkurrerende småkager fra kantinen have ført til et underestimeret indtag af småkager på kontoret i juletiden og dermed en underestimering af forskellen i småkageindtag før og efter jul.

For det andet opstod der en mulig overtrædelse af studiets integritet, når studiedeltagerne selv fyldte slikkrukken op. De få gange, hvor dette skete, skraldede kontornisserne emballagen fra det tilføjede slik og registrerede mængden. Dette var imidlertid ikke baseret på korrekt vejning, og derfor er mængden af slikindtaget mindre præcist for dage med denne forstyrrelse.

For det tredje var det umuligt at tage højde for ukendte studiedeltagere. Der er således en risiko for, at snacks blev spist af rengøringspersonalet, andre nisser og studiedeltagere, der arbejdede på kontoret i weekenden. Sidstnævnte anses dog for usandsynligt. Der foreligger derfor en risiko for et overestimeret indtag (pr. studiedeltager), hvilket måske er forbundet med afstanden til juleaften.

En sidste potentielt forstyrrende faktor er det åbne kontorlandskab som ad libitum-buffeten stod i. En flokdyrsadfærd kan ikke udelukkes i denne type af miljø. Faktisk viste post hoc-analyser, at indtaget pr. studiedeltager var negativt korreleret med antallet af tilstedeværende studiedeltagere, hvilket var signifikant for alle snacks undtagen TUC-kiks (data ikke vist). Dette er overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at spisning i selskab kan øge fødeindtagelsen [8]. Vores observation kan potentielt forklares ved, at studiedeltagerne måske spiste mindre, når der var mange mennesker på kontoret, fordi de var vel vidende om, at de skulle dele snacks med flere mennesker, eller fordi det blev for hyggeligt, når de var få på kontoret, og de derfor brugte mere tid ved buffeten end på videnskabeligt arbejde, hvormed indtaget pr. person blev højere, end når der var mange på kontoret. Da snackbuffeten blev løbende genopfyldt af en hemmelig julemand, betragter vi det sidstnævnte som mest plausibelt.

KONKLUSION

Vores resultater tyder ikke på, at afskaffelse af julen vil være en god strategi i bekæmpelse af fedmeepidemien. Tværtimod – som om juleriet ikke allerede varede længe nok – er yderlige forskning nødvendig for at klarlægge, om jul året rundt kunne være et effektivt middel til at mindske forbruget af søde sager med højt fedtindhold. Imidlertid må det også overvejes, om en lignende effekt på energiindtaget kunne opnås ved afskaffelse af (arbejds)mandage.

*) Ninna Karsbæk Senftleber, Marie Balslev Backe og Vanja Kosjerina udviklede studiet og forestod dataindsamlingen. Ninna Karsbæk Senftleber analyserede og skrev første udkast og er ansvarlig for studiet. Pernille Falberg Rønn og Bendix Carstensen superviserede og bidrog til dataanalysen. Alle forfattere havde adgang til det fulde datasæt og er ansvarlige for dataintegriteten, bidrog til revision og den haltende oversættelse af den originale engelske version samt godkendte den endelige version.

Publiceret på ugeskriftet.dk 11. december 2023