Skip to main content

Juleartikel: Julemusik er måske hemmeligheden bag julefreden…

Donna Lykke Wolff, Anders Nikolai Ørsted Schultz, Kathrin Söderberg, Jan Dominik Kampmann & Eithne Hayes Bauer

Se flere detaljer

12. dec. 2022
07 min

Julen står for døren, og snart sænker julefreden sig over familierne i de danske hjem. Der skal flettes julehjerter og bages klejner. Men det bliver jo også en anelse hektisk, når gaverne skal købes, julesokkerne fyldes, og anden skal være stegt til perfektion. Der er meget stress forbundet med julen [1], og det kan derfor være gavnligt at undersøge, hvordan julestressniveauet kan holdes så lavt som muligt.

(Klassisk) musik er kendt for at have en beroligende effekt, idet det kan sænke det systoliske blodtryk [2]. Det er ovenikøbet vist, at det øger livskvaliteten [3]. Det er ukendt, om den samme effekt opnås af julemusik. Måske er det i virkeligheden julemusikken, der sænker julestressniveauet og holder julehumøret oven vande?

I Medicinsk Forskningsenhed på Sygehus Sønderjylland anså man dette vigtige forskningsfokus som en kærkommen lejlighed til at holde en kollegial hyggestund.

I dette studie satte vi os for at teste, om julemusik har en beroligende effekt og kan være med til at bringe os helskindet igennem julen. Endvidere om effekten afhænger af den individuelle præference for musikstykket samt juleindstilling.

METODE

Lokation og studiepopulation

Dette kliniske forsøg blev udført i det administrative afsnit M44 på Medicinsk Afdeling, som huser Medicinsk Afdelingsledelse, forskere, vagtplanlæggere, lungelæger, kvalitetssygeplejersker og øvrigt administrativt personale. For at gøre oplevelsen så autentisk som muligt blev afprøvningsrummet pyntet med kravlenisser, og der blev serveret julegodter under forsøget.

For at deltage i forsøget skulle deltagerne opfylde følgende inklusionskriterier: være til stede i tidsrummet for forsøget og være åben for juleeksperimentet. Eksklusionskriterier for deltagelse var døvhed (n = 0), samt at man identificerede sig selv med Grinchen (n = 1), men vi lod hende deltage alligevel. Deltagerne blev opfordret til på dagen at møde op i passende tøj til anledningen.

Forsøgsdesign

Deltagerne mødte op på et forudbestemt tidsrum, og efter ca. 10 minutters afslapning målte deltagerne deres blodtryk og udfyldte et spørgeskema med information om køn, alder, brug af blodtrykssænkende medicin, hørelse, juleindstilling samt nuværende julehumør (målt på en skala fra Benny (0) til Gertrud Sand (10), jf. Figur 1). Julemusikken blev afspillet på en storskærm med tilhørende musikvideo. Valget faldt på »All I want for Christmas is you«, som er på top-10 over de mest afspillede julesange gennem tiden [4]. Efterfølgende blev blodtryksmåling gentaget og dertil opfølgende spørgsmål omhandlende julehumør og holdning til julemelodien (Figur 1).

Etik

Studiet er godkendt i NVEK (Nissernes Videnskabsetiske Komité) og tilføjet julemandens interne fortegnelse for gode juletiltag.

Statistik

Vi brugte en parret t-test til at undersøge det primære outcome, systolisk blodtryk, før og efter udsættelse for julemusik. En p-værdi ≤ 0,05 blev anset som statistisk signifikant. Data blev bearbejdet i Stata version 17.0 (StataCorp LLC, College Station, TX, USA).

RESULTATER

Vi screenede ti deltagere, som alle blev inkluderet (inklusive Grinchen, som heldigvis ikke forstyrrede den gode julestemning). Baselinekarakteristika ses i Tabel 1. Studiepopulationen var i gennemsnit midaldrende (fra ung til gammel og alt midtimellem) [5], identificerede sig helt overvejende som kvinder (bortset fra én, der angav at være mand, og én, der manglede at angive køn). Julehumøret kan beskrives som mest Benny, men med en enkelt Gertrud imellem. Én person havde juleantipati (vi gætter på, at det var Grinchen) (Tabel 1).

Inden deltagerne blev udsat for julemusikken, blev der målt et gennemsnitlig systolisk blodtryk på 123,7 mmHg (som er ganske gennemsnitligt for den danske befolkning) og en puls på gennemsnitligt 68,8 slag i minuttet. Interventionen påvirkede det systoliske blodtryk med en reduktion på 3,6 mmHg (2,9%), mens pulsen steg med 2,5 slag i minuttet (3,6%) (Tabel 2).

I den stratificerede oversigt (Figur 2) ses, at kvinder har et fald i systolisk blodtryk, mens mænd (n = 1) har en stigning. Deltager med juleantipati har det største fald, og hvorvidt man kunne lide julemelodien elle ej, havde ikke mærkbar påvirkning.

Julehumøret steg i gennemsnit med 0,8 point (p-værdi = 0,12) med en variation mellem –1 til 3 points ændring (Tabel 2, Figur 2).

DISKUSSION

I dette studie undersøgte vi den beroligende effekt af julemusik og fandt et fald i det systoliske blodtryk. Effekten var forskelligt for mænd (n = 1) og kvinder, og den største effekt sås for dem med halv- eller helhjertet juleantipati. Dertil steg julehumøret, men kun en anelse.

Dette er til forfatternes kendskab det første danske studie, hvor man har undersøgt julemusikkens beroligende effekt. I lighed med andre studier fandt vi et fald i blodtryk, dog i mindre skala end andre studier [2]. Vi overvejer, om dette kan skyldes det tempofyldte julenummer, vi havde valgt, og hvorvidt udfaldet ville have været anderledes, hvis musikvalget var en anden [6]. For at øge omsætteligheden af resultaterne valgte vi dog et musiknummer med høj genkendelighed. Varigheden af hvile før musiknummeret kan også have spillet ind, da denne tid var kort, og det ikke var alle, der landede lige afslappet, men tid jo er penge! 30% af deltagerne kunne ikke lide julenummeret, hvilket vi var overraskede over taget i betragtning, at det er et af de mest spillede numre gennem tiden. Kan det mon også have påvirket udfaldet og har »All I want for Christimas is you« mon udspillet sin levetid? Blodtryksfaldet var i øvrigt statistisk usignifikant, men det kan vi bortforklare med det lave deltagerantal.

Vi må erkende et par begrænsninger i studiet, som kan have påvirket den sande effekt. For det første blev der (naturligvis) serveret julegodter, og vi havde sørget for, at der duftede af jul (aka julete), da deltagerne ankom. Dette kan dog have introduceret lidt julebias, da det er midler, der bliver brugt i butikker for at påvirke kunder til mere indkøb [7], og vi kan ikke udelukke, at dette har påvirket deltagernes julehumør undervejs (men kunne man så ikke forestille sig, at julehumøret havde steget mere?). Hvorvidt det påvirker blodtrykket, er ukendt. Flere mænd i studiet havde måske også gjort vores resultater mere generaliserbare for det mandlige køn. Vi mener ikke desto mindre, at den eksterne validitet af studiet er høj, da studiepopulationen (i alt fald for kvinder) repræsenterede hele spændet fra (Grinchen) Benny til Gertrud Sand.

En sidegevinst ved studiet var, at trods den lunkne stigning i julehumøret (det var jo også en torsdag i september) har deltagerne allerede drøftet flere juletiltag den kommende tid, hvilket vi glæder os til. Afslutningsvis må det nævnes, at vi er overraskede over den debat, der kunne komme ud af valg af julemusik, hvilket bør undersøges nærmere.

KONKLUSION

Vi har i dette studie vist, at julemusik har potentiale til at nedsætte blodtrykket og øge julehumøret. Vi anbefaler derfor, at man spiller julemusik hele december måned for at nedsætte stressniveauet og bringe os helskindet og i godt humør gennem julen. Især personer med juleantipati bør udsættes for julemusik.

Publiceret på ugeskriftet.dk 12. december 2022

Korrespondance Donna Lykke Wolff. E-mail: donna.wolff@rsyd.dkAntaget 3. november 2022Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dkTaksigelser Vi takker alle der deltog i studiet, deres åbenhed over for studiet og deres anstrengelser med påklædningReferencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dkArtikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V80101

Summary

Christmas article: Christmas music might just be the secret behind the peace of Christmas …

INTRODUCTION. Christmas, which is just around the corner, is associated with stress in Danish homes. Therefore, it is important to find interventions that reduce stress levels. Classical music is known to have a soothing effect as it reduces systolic blood pressure and increases quality of life. However, whether or not Christmas music can bring about the same effect is unknown. Therefore, the purpose of this study was to examine whether or not Christmas music has a calming effect.

METHODS.The design was a classical intervention study, in which participants were subjected to Christmas music. Blood pressure was measured prior to, and after, the intervention, and a questionnaire was completed regarding demographical questions and questions about one’s attitude to Christmas and Christmas spirit. We used a paired t-test to test the primary outcome and a p-value ≤ 0.05 was considered statistically significant.

RESULTS. Ten participants took part in the study, of whom 8 were female (and 1 unknown). The systolic blood pressure fell by 3.5 mmHg (p = 0.12) and the Christmas mood which was on an average of 5 at the beginning of the study rose by 0.8 point following the intervention.

CONCLUSION. In this study, we displayed that Christmas music has the potential to reduce blood pressure and increase the Christmas spirit. Therefore, we recommend that one plays Christmas music throughout the month of December to reduce stress levels and bring us whole skinned and in high spirits through the Christmas season.

FUNDING. none.

TRIAL REGISTRATION. none.

Referencer

Referencer

  1. Olsson A, Thorén I, Mohammad MA, Rylance R et al. Christmas holiday triggers of myocardial infarction. Scand Cardiovasc J. 2021;55(6):340-344.

  2. Do Amaral MAS, Neto MG, de Queiroz JG et al. Effect of music therapy on blood pressure of individuals with hypertension: a systematic review and meta-analysis. Int J Cardiol. 2016;214:461-4.

  3. McCrary JM, Altenmüller E, Kretschmer C, Scholz DS. Association of music interventions with health-related quality of life: a systematic review and meta-analysis. JAMA Netw Open. 2022;5(3):e223236.

  4. Clausen M. Top 10: Her er danskernes foretrukne jule-sange, 2019. https://gaffa.dk/nyheder/2019/december/top-10-her-er-danskernes-foretrukne-jule-sange/ (28. sep 2022).

  5. Johannes Nørregaard Frandsen. Hvornår er man midaldrende?, 2010. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblad/hvorn%C3%A5r-er-man-midaldrende (28. sep 2022).

  6. Gruhlke LC, Patrício MC, Moreira DM. Mozart, but not the Beatles, reduces systolic blood pressure in patients with myocardial infarction. Acta Cardiol. 2015; 70(6):703-6.

  7. Spangenberg ER, Grohmann B, Sprott DE. It’s beginning to smell (and sound) a lot like Christmas: the interactive effects of ambient scent and music in a retail setting. Journal of Business Research. 2005;58(11):1583-1589.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen