Skip to main content

Kan man måle effekten af hospitalsklovne?

Næstformand i Dansk Selskab for Medicinsk Humor Karen Meldgaard & hospitalspædagog Mette Sorang Kjær Odense Universitetshospital, Børneafdelingen

12. dec. 2008
6 min.

Et sygt barn forbliver sygt, hvis der udelukkende ordineres ro, renlighed og regelmæssighed. Hospitalsklovnens virke og tilstedeværelse er med til at vende blikket ud mod verden, så det indlagte barn forbliver en del af verden udenfor. Hospitalsklovnen kommer ind som en figur - en ven, der er til at stole på - set med barnets øjne. Øjeblikket fanges og vækker som oftest smil og glæde. Personalet er derimod i en situation, hvor de nødvendigvis må overraske med ofte smertefulde undersøgelser og behandlinger.

Hospitalsklovnen kommer ikke med falde på halen humor, men med en stille, empatisk kommunikation med det enkelte barn, hvor følelserne får lov at komme frit frem. Hospitalsklovnen legaliserer både smerte, sorg og glæde hos barnet.

Hospitalsklovnens erfaringer og etårige uddannelse gør, at enhver stemning fornemmes og gribes, så ingen små patienter påduttes hospitalsklovnens tilstedeværelse, hvis dette ikke ønskes. Erfaringerne fra de mere end ti år, hvor der har været hospitalsklovne i Danmark er, at selv i livets alvorligste situationer kan en hospitalsklovn give et barn fred og ro i sindet ved at give lov til at tale - også om døden - i sammenhænge, hvor forældrenes sorg og gråd kan være en hindring for det hensyntagende barn.

Igen og igen har erfaringerne i Foreningen Danske Hospitalsklovne med de ca. 30 uddannede hospitalsklovne vist en tydelig effekt på det indlagte barns humør og dermed evne til at mestre svære sygdomsforløb. Men det er en følelsesmæssig erfaring, der ikke alene kan bruges som dokumentation for effekten af hospitalsklovnene.

Igangsætning af projektet

Derfor tog Karen Meldgaard , der dengang var leder af Foreningen Danske Hospitalsklovne, i foråret 2006 initiativ til at etablere et forskningsprojekt i samarbejde med et større sygehus. Ideen blev beskrevet og udsendt til de større børneafdelingers ledelse. Og det var »først til mølle« med tilbagesvar, der var gældende. Odense Universitetshospital ved overlæge Mogens Heil , Børneafdelingen, meldte øjeblikkeligt tilbage med et positivt, interesseret svar.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som bestod af en børneoverlæge, en børnesygeplejerske, to hospitalspædagoger, en hospitalsklovn og lederen af Danske Hospitalsklovne samt en konsulent fra Forskningsafdelingen. Her enedes man om at opdele projektet i en kvantitativ og en kvalitativ vurdering i nævnte rækkefølge. Derefter var der mange diskussioner om, hvilke områder der skulle måles på. Det skulle være områder, hvor gentagelserne var tilstrækkeligt hyppige til, at man kunne etablere kontrolgrupper og målgrupper.

Forskning i udlandet på dette område

På San Camillo Hospital i Rom, Italien, undersøgte man i 2003 effekten af brugen af hospitalsklovn på 86 børn i alderen 6-12 år fordelt på en kontrolgruppe og en målgruppe. Børnene havde alle respirationsproblemer. Her benyttede man sig af forskellige test - blodtryk, temperatur, hjertefrekvens og lungefunktion før og efter hospitalsklovnens besøg. En endelig analyse viste entydig forbedring på alle test i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke havde besøg af hospitalsklovnen.

F.eks. var indlæggelsestiden to dage kortere i gennemsnit hos børnene med hospitalsklovn - sammenlignet med kontrolgruppen uden klovn. Det samme resultat kom man frem til i en skotsk undersøgelse, der blev gennemført på Glasgows Yorkhill Hospital i 2004.

Odense Universitetshospital

Forskningsafdelingen på Odense Universitetshospital foreslog, at beskrivelserne af effekter skulle måles på følgende grupper af personer:

på børnepatienterne, f.eks. i form af effekt på barnets oplevelse af behandlingsforløbet, effekt på blodtryk, varighed af feber, hjertefrekvens, respiration, varighed af indlæggelse, afslapninger, smerter m.v.

på de pårørende, f.eks. i form af deres oplevelse af hospitalsopholdet

på personalet, f.eks. i form af deres arbejdstilrettelæggelse og stressniveau.

Forskningsafdelingen identificerede allerede eksisterende videnskabelig litteratur på området. Der findes kun yderst begrænset materiale på området om anvendelse og effekt af hospitalsklovne, hvorfor det overordnet kunne være interessant at belyse, om hospitalsklovnen som humoristisk figur er et »terapeutisk« virkemiddel med en fysiologisk og/eller psykologisk effekt.

De valgte metoder

Det første skridt blev taget af hospitalspædagog Mette Sorang Kjær på Børneafdeling H7, som udarbejdede et oplæg til spørgeskemaer til personale og hospitalsklovne. Uddelingen og indsamlingen af spørgeskemaer til hospitalsklovne er dags dato stadig undervejs.

Herefter skulle næste trin sættes i gang - måling af hospitalsklovnens effekt på børnene på Børneambulatoriet, hvor en større gruppe børn kommer på mandage for at få foretaget botulinumtoksinindsprøjtninger. En mandag fungerer de fremmødte børn som målgruppe med hospitalsklovn og den næste mandag som kontrolgruppe uden hospitalsklovn.

Botulinumtoksinindsprøjtninger anvendes som bekendt til børn med spastiske lammelser for at give musklerne mulighed for at slappe af. Behandlingen udføres med flere injektioner i musklerne, hvilket er ubehageligt og smertefuldt for barnet. Derfor gives som oftest beroligende midler inden behandlingen. Ved effekt af behandlingerne gentages disse efter 3-8 måneder gennem en årrække afhængigt af effekten af botulinumtoksin og barnets specifikke symptomer, alder o.a. Netop på Odense Universitetshospital er der børn i behandling løbende.

Hospitalsklovnen Liva, alias Lene Kragh , som også er uddannet sygeplejerske, beretter, at det kræver empati og situationsfornemmelse som klovn at aflæse situationen og derefter komme i tæt kontakt med barnet ind imellem samtale og behandling ved læge, sygeplejerske og fysioterapeut. Men i teamet, der består af læge, sygeplejerske, fysioterapeut og klovn, er der efterhånden udviklet et meget vellykket og respektfuldt samarbejde.



Et eksempel fra botulinumtoksinambulatoriet

En 11-årig pige møder til botulinumtoksinbehandling. Hun er meget spastisk, sidder i kørestol og har ikke gangfunktion, endvidere er tale og hørelse påvirket, men ellers er hun ret velfungerende. Hospitalsklovnen Liva skaber kontakten med barnet allerede i venterummet, hvilket er uhyre vigtigt. Pigen morer sig og lægger hovedet på skrå, synes klovnen er skør og siger ja til at få klovnen med ind til lægen.

Hospitalsklovnen sætter sig stille i baggrunden i behandlingslokalet, mens forældre og læge taler sammen. Hun har mimisk kontakt og laver kun lydløse ting, mens de snakker. Herefter får pigen sløvende medicin, klovnen og pigen laver fredelige ting, mens medicinen virker, og pigen ligger nu på maven på briksen og skal have 12 injektioner.

Der er mange mennesker tilstede: far og mor, læge, sygeplejersker, fysioterapeut, som holder hende, så indsprøjtningerne bliver præcise, mens de roser hende og fortæller, hvor dygtig hun er. De roser hende næsten alt for meget, for hvorfor skal hun være dygtig til det? Klovnen Liva har stadig kontakt med barnet og i et højt toneleje udbryder hun: »Sådan siger jeg også til min lillebitte hund - så dygtig du er, så dygtig du er «. Pigen bryder ud i latter - og de voksne overgiver sig og griner med af det absurde - alt imens der stikkes de 12 steder i hendes ben.

Det at spejle barnet og kommentere de absurde ting, det oplever, giver barnet en oplevelse af accept. Barnet kan på den måde hjælpes til at mestre det at være i en krævende og traumatiserende situation.

Status

Der evalueres på forløbet med hospitalsklovnen, og resultat og konklusion vil foreligge, når det fastsatte antal behandlinger for undersøgelsen er nået.

Selv om de børneafdelinger, der benytter hospitalsklovne, ikke er i tvivl om effekten, så håber vi, at disse undersøgelser (og måske ender de som forskningsprojektresultat) kan medvirke til, at omkostningerne til brugen af hospitalsklovne kan dækkes af det offentlige. I dag dækkes omkostningerne af betænksomme pengegivere, fonde og virksomheder overalt i landet. Til projektet her på Odense Universitetshospital er omkostningerne dækket af fynske pengegivere, som har gjort det muligt at gennemføre det.



Korrespondance: Karen Meldgaard , Fredericiavej 88 E, DK-7100 Vejle. E-mail: meldgaard-media@mail.dk

Interessekonflikter: Ingen