Skip to main content

Kan man stadig blive hepatolog?

Overlæge Peter Ott, overlæge Søren Møller & overlæge Ole Hamberg

4. nov. 2005
3 min.

Med revisionen af speciallægebestemmelserne nedlægges det selvstændige internmedicinske grenspeciale hepatologi. Men betyder det, at man ikke kan blive hepatolog? Interessen for hepatologi er stigende, og mange uddannelsessøgende har derfor stillet dette spørgsmål.

Baggrunden

Speciallægekomissionen ønskede at grenspecialet hepatologi skulle nedlægges. Dansk Selskab for Hepatologi (DASL) forslog derfor Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, at man fusionerede gastroenterologi og hepatologi, hvilket blev resultatet. Da også grundspecialet intern medicin nedlægges, kommer det ny speciale til at hedde intern medicin: gastroenterologi og hepatologi.

Målbeskrivelsen

Målbeskrivelsen for det ny fusionerede speciale blev udarbejdet i et yderst værdifuldt samarbejde med repræsentanter fra Dansk Gastroenterologisk Selskab og DASL [1]. Heri beskrives en række »minimumskompetencer«, som alle skal erhverves. Det omfatter dels de fælles internmedicinske kompetencer, dels specialespecifikke kompetencer inden for gastroenterologi og hepatologi.

Hoveduddannelsen

Hoveduddannelsen vil tage 60 måneder. Den skal foregå dels på en funktionsbærende enhed (FBE), det vil hovedsageligt sige centralsygehuse, dels på en højt specialiseret enhed (HBE), i praksis universitetssygehusene. Tilrettelæggelsen sker i tre regioner: Nord, Syd og Øst i de tre Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. I region Øst og Nord foreslås hoveduddannelsen struktureret i fire moduler a 15 måneder. Rækkefølgen bliver FBE-HSE-FBE-HSE. I Region Nord er HSE'erne Ålborg og Århus, i Region Øst er det Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet. Det betyder, at knap halvdelen af de uddannelsessøgende på et tidspunkt kommer på grenspecialiseret hepatologisk afdeling. I Region Syd, hvor Odense er eneste HSE, arbejdes der med modellen to år FBE - to år HSE - et år FBE. Uanset uddannelsesstedet skal de i målbeskrivelsen angivne minimumskompetencer, både gastroenterologiske og hepatologiske, erhverves.

Kurserne

De speciale specifikke kurser vil omfatte gastroenterologi
og hepatologi del 1 (fire dage) og del 2 (fire dage), klinisk ernæring (to dage), gastrointestinal cancer (to dage), endoskopi (to dage), billeddiagnostisk (halvanden dag) og praktisk ultralyddiagnostisk (to dage). Endelig er der planlagt et forskningstræningsmodul på 12 uger, hvor der er mulighed for fordybelse, måske endda forskning, i hepatologiske eller gastroenterologiske emner.

Faglig profilering efter hoveduddannelsen

Den nye speciallægeuddannelse vil være cirka 2 år kortere end den eksisterende. Den nybagte speciallæge vil have behov for yderligere træning, før han/hun fuldstændigt kan varetage selvstændige funktioner. Derfor skal det, der svarer til § 14-modningen i dag, vare noget længere, typisk mindst to år efter endt hoveduddannelse. Mens hoveduddannelsen er næsten barberet for valgfrihed, vil der være ret få begrænsninger for den efterfølgende (sub)specialisering eller »profilering«, som er det moderne udtryk. Denne periode vil blive en vigtig del af den samlede uddannelse før fastansættelse. Det vil være naturligt, at nogle vælger at profilere sig inden for hepatologi. Nogle specialer, f.eks. pædiatri, arbejder i dag med at beskrive en række »fagområder«, som kan bygges oven på speciallægeuddannelsen, men det har DASL og Dansk Gastroenterologisk Selskab indtil videre fravalgt, indtil vi ved, hvordan den nye uddannelse fungerer.

Kan man så stadig blive hepatolog?

Selv om rammerne ændres, vil den hepatologisk orienterede yngre læge stadig have muligheder for at pleje denne interesse fra et tidligt tidspunkt, og mulighederne tiltager i uddannelsesforløbet. DASL har tidligere påpeget, at alle amtslige hospitalsvæsener bør have læger med hepatologisk kompetence på specialistniveau, og det er fortsat et realistisk mål. Den øgede vægt på profilering giver desuden mulighed for, at en passende procentdel af de ny speciallæger kan koncentrere sig om hepatologien på et niveau, som er nødvendigt for at drive afdelinger med højt specialiserede hepatologiske funktioner. Så, ja! Man kan stadig blive hepatolog.



Korrespondance: Peter Ott, Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus,
Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C.

E-mail:peter_ott@tdcadsl.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. http://www.sst.dk/upload/intern_med_gastroenterologi_hepatologi_101103.pdf/okt. 2003.