Professor, overlæge, Pernille Tine Jensen, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet finder samme lave treårs pelvin recidiv-forekomst i de to randomiseringsgrupper: simpel hysterektomi (3,1%) og radikal hysterektomi (2,9%); hazard ratio (95% KI): 1,12 (0,47-2,67). Recidiv er sjældent outcome i denne gruppe, og ovenstående baserer sig således på hhv. 11 og ti pelvine recidiver i intention to treat-populationen. Den oprindelige styrkeberegning var baseret på sygdomsfri overlevelse med estimeret 49 pelvine recidiver. Ved redefinering af primære outcome og ny styrkeberegning accepteres en øvre grænse for pelvint recidiv på 8% og samme inklusionsmål. Accept af så høj øvre grænse for recidiv er lidt bekymrende, og man kan i princippet betvivle, om studiet har sufficient styrke. Omsat til klinisk praksis har studiets resultater en væsentlig betydning: En del (estimeret ca. 30-40 patienter/år) af de patienter, der i dag opereres for tidlig livmoderhalskræft, kan i fremtiden undgå fjernelse af parametriet i forbindelse med operation. Vi forventer herved færre urologiske senfølger; især urinretention og urininkontinens. Vores udfordring er at selektere patienterne korrekt og sikkert til det mindre indgreb. I publikationen angives hverken endelig tumorstørrelse eller invasionsdybde, og dette er vanskeligt at vurdere klinisk og billeddiagnostisk. I den danske cervixcancergruppe lander vi derfor nok på at selektere patienter med sikkert tumormål og invasionsdybde, vurderet på keglesnit, til det mindre radikale indgreb«.