Retrospektive data tyder på, at incidensen af infiltration af parametriet ved de tidlige stadier af livmoderhalskræft er lav. Om der er behov for en radikal kirurgisk tilgang med fjernelse også af parametriet under kirurgi hos denne gruppe patienter, er dog ikke undersøgt i et randomiseret studie før nu.
Professor, overlæge, Pernille Tine Jensen, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet finder samme lave treårs pelvin recidiv-forekomst i de to randomiseringsgrupper: simpel hysterektomi (3,1%) og radikal hysterektomi (2,9%); hazard ratio (95% KI): 1,12 (0,47-2,67). Recidiv er sjældent outcome i denne gruppe, og ovenstående baserer sig således på hhv. 11 og ti pelvine recidiver i intention to treat-populationen. Den oprindelige styrkeberegning var baseret på sygdomsfri overlevelse med estimeret 49 pelvine recidiver. Ved redefinering af primære outcome og ny styrkeberegning accepteres en øvre grænse for pelvint recidiv på 8% og samme inklusionsmål. Accept af så høj øvre grænse for recidiv er lidt bekymrende, og man kan i princippet betvivle, om studiet har sufficient styrke. Omsat til klinisk praksis har studiets resultater en væsentlig betydning: En del (estimeret ca. 30-40 patienter/år) af de patienter, der i dag opereres for tidlig livmoderhalskræft, kan i fremtiden undgå fjernelse af parametriet i forbindelse med operation. Vi forventer herved færre urologiske senfølger; især urinretention og urininkontinens. Vores udfordring er at selektere patienterne korrekt og sikkert til det mindre indgreb. I publikationen angives hverken endelig tumorstørrelse eller invasionsdybde, og dette er vanskeligt at vurdere klinisk og billeddiagnostisk. I den danske cervixcancergruppe lander vi derfor nok på at selektere patienter med sikkert tumormål og invasionsdybde, vurderet på keglesnit, til det mindre radikale indgreb«.
Interessekonflikter ingen
