Karakterisering af regulatoriske T-cellers evne til at hæmme allerede aktiverede autoreaktive T-celler in vivo

Ph.d.-afhandlingen bygger på eksperimenter udført på Hage-dorn Research Institute, i perioden 2000 til 2003.

Formålet var at undersøge om regulatoriske T-celler kan forhindre aktiverede autoreaktive T-celler i at inducere diabetes. Baggrunden er, at det de senere år er blevet klart, at den centrale tolerance, hvor autoreaktive T-celler bliver deleteret i thymus, ikke er komplet, men at også aktiv suppression af regulatoriske T-celler i periferien spiller en rolle for opretholdelsen af immunogisk tolerance.

I det foreliggende studie er flere transfermodeller blevet etableret i BB-rotten - en model for human type 1-diabetes. Oprensede reaktiverede autoreaktive T-celler blev overført fra inducerede diabetiske rotter til prædiabetiske BB-rotter, som herved udviklede diabetes med høj incidens og inden for et kort tidsinterval. Denne accelererede form for diabetes kunne forhindres ved overførsel af uoprensede celler fra raske dyr, såfremt disse blev overført 3-4 dage før de diabetogene T-celler. Videre studier viste, at CD4+ T-celler kunne beskytte mod både transferinduceret og spontan diabetes. Evnen til at beskytte mod diabetes forringedes signifikant, når de CD25-positive celler blev depleteret inden transfer. Derimod var et lille antal af CD4+ CD25+ T-celler i stand til at forhindre diabetesudviklingen.

Det faktum, at en lille fraktion af leukocytter er i stand til at yde beskyttelse mod en meget accelereret form for diabetes giver håb om, at diabetes kan kureres. Terapi med regulatoriske T-celler kunne videreføres til diabetiske patienter ved at generere/ekspandere denne specialiserede celletype in vitro . Alternativt kunne regulatoriske celler induceres in vivo ved administration af autoantigener på en tolerogen måde.