Skip to main content

Kardiovaskulære risikofaktorer hos børn og unge og hjerte-kar-sygdom midt i livet

35-årig opfølgning af flere børnekohorter associerer overvægt, hyperlipidæmi, højt systolisk blodtryk og rygning i teenageårene til øget risiko for alvorlige kardiovaskulære udfald og død.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

26. maj 2022
02 min

Sammenhæng mellem klassiske risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk, rygning og hyperlipidæmi hos voksne og efterfølgende udvikling af kardiovaskulær sygdom er velbeskrevet. I Danmark. Imidlertid har flere studier vist en ikke-ubetydelig kranspulsåreforkalkning hos nogle personer allerede i den unge voksenalder, og et nyt studie analyserer samlede data fra en række børnekohorter fra flere forskellige lande og risiko for kardiovaskulær sygdom og kardiovaskulær død midt i livet.

Professor emeritus Gorm Boje Jensen, Østerbroundersøgelsen, Københavns Universitetshospital – Bispebjerg og Frederiksberg, kommenterer: »De fem mest veldokumenterede risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (rygning, triglycerid, kolesterol, blodtryk og BMI) blev målt hos 38.589 børn, som blev fulgt i 35 år. I opfølgningsperioden udviklede 319 dødeligt forløbende hjertesygdom, mens 779 havde nonfatale tilfælde. Der var signifikante sammenfald med risikoen for død og sygdom, og de beregnede Z-scores for hver enkelt risikofaktor og for den samlede risiko, og hos de deltagere, der havde fået foretaget målinger undervejs, var der også en sammenhæng mellem udviklingen i risikofaktorer og hændelserne. Det er således slået fast, at børn med forhøjede risikofaktorer rent faktisk også har forhøjet risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom, når de bliver voksne. Resultaterne er på ingen måde overraskende. Der kan være tale om genetiske forhold, der betinger øgede risikofaktorer livet igennem, men der er formentlig overvejende tale om social-kulturelle forhold, der gør, at nogle grupper i samfundet har en levevis, der indebærer højere risiko end andre grupper hele livet igennem. Hvad skal man så stille op med den nye viden? Vi skal næppe til at opspore individuelle børn mhp. f.eks. medikamentel behandling. Der må være tale om strukturelle tiltag som f.eks. tobakslovgivning, kostoplysning, fysisk aktivitet og sport – ting, som vi allerede er godt i gang med, og som har medført en markant reduktion i forekomsten af iskæmisk hjertesygdom i den danske befolkning«.

Jacobs DR, Woo JG, Sinaiko AR et al. Childhood cardiovascular risk factors and adult cardiovascular events. N Engl J Med. 2022 (online 4. apr).

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen