Karrierevejledning og specialevalg

Tidlig og målrettet karriere- og specialevalg er i øjeblikket i fokus for læger under videreuddannelse. Karrierevejledning er et af de redskaber, der skal hjælpe de uddannelsessøgende læger til at påbegynde en relevant hoveduddannelse senest fire år efter starten på basisuddannelsen.

Denne statusartikel fokuserer på faktorer, der har betydning for tidspunktet for lægers valg af speciale, samt personlige og specialespecifikke forhold, der har indflydelse på valget. Kendskab til dette vil være en hjælp for den praktiske karrierevejledning ved vejledersamtaler og iværksættelse af øvrige tiltag, der kan bidrage til et optimalt specialevalg.

Der er foretaget litteratursøgning i maj 2008. Der er søgt i PubMed med søgeordene: career, counselling, mentoring, guidance, advice, medical, postgraduate, health, specialty, specialist, resident, specialising, choice, preference, review og i Google med søgeordene: specialevalg, valg af speciale, valg af lægeligt/medicinsk speciale, karrierevejledning, læge .

Tidspunkt for specialevalg

For de fleste læger foregår specialevalget i løbet af medicinstudiet eller de allerførste postgraduate år, men for en del foregår det endelige specialevalg først efter adskillige år. En dansk undersøgelse har vist, at hver fjerde vælger speciale under medicinstudiet, lidt flere i løbet af turnus og knap halvdelen under introduktionsuddannelsen [1]. En undersøgelse fra Storbritannien har vist, at en fjerdedel af lægerne ændrer deres specialevalg mellem første og tredje postgraduate år, og at mindre end halvdelen af lægerne anser deres valg i tredje år for at være definitivt [2]. Det betyder, at karrierevejledning er specielt vigtigt tidligt i lægekarrieren, hvis lægerne hurtigt skal komme i gang med »de rigtige« hoveduddannelsesforløb og ikke fortryde valget senere.

Speciallægeuddannelsens ordning med introduktionsstillinger er et særligt aktiv ved det danske system i forhold til andre landes systemer. I Danmark får man således mulighed for at stifte bekendtskab med specialet og gøre sig nogle erfaringer, inden man vælger endeligt. Den mulighed findes ikke i mange andre lande, hvor specialevalget er afgørende fra starten. Indholdet i introduktionsuddannelserne i specialerne er netop udformet med fokus på at kunne sikre et godt match mellem uddannelseslæge og speciale. Med indførelsen af fireårsreglen bliver karrierevejledningen tidligt i introduktionsuddannelsen vigtig, da der nu er sat en grænse for, hvor mange specialer, man kan prøve af, før man indgår i et hoveduddannelsesforløb. Forud for introduktionsuddannelsen ligger naturligvis den yngre læges beslutning om, hvilken introduktionsstilling, det vil være relevant at vælge, hvorfor karrierevejledning i den kliniske basisuddannelse også er utrolig vigtig.

Personlige faktorer

Det er veldokumenteret, at mange og komplekse faktorer medvirker til at afgøre lægers specialevalg. Disse inkluderer personlige faktorer som personlighedstype og -træk, livsværdier og ønsker vedrørende familiære og livsstilsmæssige forhold [3, 4]. Der findes ingen entydig kobling mellem særlige personlighedstyper og bestemte specialer, hvorfor det antages, at mere end et speciale kan passe til hver enkelt læge [3]. Formålet med karrierevejledning er således ikke at nå frem til »det« oplagte speciale gennem analyse af lægernes individuelle personlighedstræk, værdier, styrker og svagheder, men snarere at øge lægernes bevidsthed om egne præferencer, så der herudfra kan identificeres et felt af specialer, der kan være relevante for den enkelte læge [3]. Der findes formentlig en del specialer, der ikke passer til den enkelte læge, men på den anden side ikke kun et enkelt speciale, der er det rigtige. I tråd hermed viser litteraturen, at specialevalget ofte er et negativt valg, idet lægerne fravælger specialer, der ikke passer til deres ønsker og behov, frem for at tilvælge passende specialer [5]. (Figur 1 ).

Specialespecifikke faktorer

Kendskabet til de forskellige specialer er ikke nødvendigvis særligt stort hos de unge læger, og der kan således være behov for, at vejlederen hjælper med at udvide lægernes viden om specialerne. En undersøgelse i Storbritannien har vist, at yngre læger i venteposition til en uddannelsesstilling i et givet speciale ikke har tilstrækkeligt kendskab til alternative specialer, der muligvis kan passe dem lige så godt eller endog bedre [6]. En undersøgelse blandt medicinstuderende i Holland har vist, at præference for en karriere i et givet speciale er relateret til den subjektive opfattelse af specialet. Denne subjektive opfattelse er imidlertid ikke nødvendigvis relateret til et konkret kendskab til eller erfaring med specialet fra klinikophold [7]. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at erfaring med et speciale fra et klinikophold under medicinstudiet vides at påvirke specialevalget [8]. Problemet med det manglende kendskab til specialerne er af stor betydning, idet specialespecifikke karakteristika som opgavetyper, patienttyper, arbejdsvilkår og -tider, uddannelsesforhold, prestige, løn og kultur er blandt de faktorer, der har indflydelse på et relevant specialevalg [5].

Det samfundsmæssige behov for at få uddannet speciallæger i et givet speciale hænger ikke altid sammen med søgningen til det pågældende speciale. Der vil derfor være læger, der ikke kan opnå speciallægeuddannelse i det primært ønskede speciale. Med indførelsen af fireårsreglen vil dette blive mere evident, idet lægerne så ikke længere har fordel af at stå i venteposition i årevis for at samle point til ønskespecialet. En dansk undersøgelse har vist, at omkring halvdelen af lægerne kan tiltrækkes af andre specialer end ønskespecialet, og at de faktorer, der kan påvirke lægerne, er gode uddannelsesforhold, fleksible arbejdstider og uddannelsesstillinger, der er placeret geografisk attraktivt [1].

Karrierevejlederen har derfor en væsentlig rolle i at hjælpe den unge læge til et bedre kendskab til flere mulige specialer og ikke kun til vejlederens eget. Dansk Medicinsk Selskab har udarbejdet »Håndbog i specialevalg«, hvor de lægevidenskabelige specialeselskaber hver især præsenterer relevante oplysninger vedrørende arbejdet og forholdene i de enkelte specialer. Håndbogen kan bruges af både vejlederen og den uddannelsessøgende til at finde oplysninger til hjælp for specialevalget.

Endvidere er specialeselskaberne i Danmark aktuelt i gang med at udarbejde faglige profiler som et redskab til at sikre rekruttering af de læger, der har det bedste potentiale i forhold til specialernes kernekompetencer. I specialernes faglige profiler skitseres de kriterier, der anvendes ved besættelse af hoveduddannelsesforløb, og endvidere beskrives de centrale kompetencer, arbejdsvilkår og værdier for hvert speciale. De faglige profiler udgør således end nu et redskab for vejledere og yngre læger til at opnå kendskab til specialerne.

Karrierevejledning

Traditionelt varetages karrierevejledningen primært af seniore læger, og det er da også tanken, at de formelle vejledersamtaler i basis- og introduktionsuddannelser skal udgøre et væsentligt omdrejningspunkt for karriereplanlægningen. I Storbritannien har man de seneste år udviklet yderligere tiltag vedrørende karrierevejledning, idet man der ligesom i Danmark er i gang med en reform, der skal effektivisere speciallægeuddannelserne og herunder sikre et tidligt, relevant specialevalg. Blandt disse tiltag er et valideret instrument, hvor lægen via svar på 130 udsagn kommer frem til en liste med henholdsvis de mest oplagte og de mindst oplagte specialer for den pågældende læge [9]. Et lignende instrument er ikke udviklet for danske læger.

Man har i Storbritannien endvidere lavet forsøg med karrierevejledning ved brug af human ressource -medarbejdere. Evaluering af et pilotforsøg med dette viste, at det kan være en god hjælp til specialevalget [10]. Dette supplement til den lægelige karrierevejledning bidrog med ressourcer i form af personale, tid og tilgængelighed, hvilket traditionelt har været blandt de begrænsende faktorer for optimal karrierevejledning ved seniore læger. Dog diskuteres det i artiklen, hvorvidt den opsøgende tilgang fra human ressource -medarbejderen var en vigtig succesfaktor, idet yngre læger tenderer til ikke at benytte sig af formelle tilbud om vejledning, der ikke er centralt placeret i den lægelige videreuddannelse [10].

Konklusion

Karrierevejledning skal understøtte tidligt og relevant valg af speciale. Væsentlige faktorer i denne vejledning er at afklare den uddannelsessøgendes kendskab til sig selv med hensyn til personlighed, livsværdier og ønsker om livsstil. Det kan bidrage til en bevidsthed om, hvilket felt af specialer, der kan være interessante for den enkelte læge. Derudover er det afgørende at sikre et realistisk kendskab til de mulige specialer, herunder viden om specialets funktioner og arbejdsvilkår.

Gunver Lillevang , Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
E-mail: gunver.lillevang@rh.regionh.dk

Antaget: 3. august 2008

Interessekonflikter: Ingen