Skip to main content

Kemoterapi ved avanceret blærecancer

Læge Anne Birgitte Als: Forf.s adresse: Højvangsvej 16, DK-8260 Viby J. E-mail: a.b.als@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 27. april 2007 kl. 14.00 i Patologisk Auditorium, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus. Bedømmere: Mikael Rørth, Thomas Horn og Morten Høyer. Vejledere: Hans von der Maase, Lisa Sengeløv og Torben Ørntoft.

23. apr. 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er udført på Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade, samt Molekylær Diagnostisk Laboratorium, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, i samarbejde med Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital.

Formålet var at identificere prognostiske faktorer for respons og overlevelse efter kemoterapi ved avanceret blærecancer. Desuden ønskede vi at vurdere effekt og toksicitet af to behandlings-schedules af kombinationskemoterapi, samt at vurdere efterbehandlingen af patienter med lokalavanceret sygdom og godt respons på kemoterapi.

Afhandlingen baseres på undersøgelser af patienter med avanceret blærecancer i kombinationskemoterapi med gemcitabin og cisplatin (GC).

Microarrayanalyse (Affymetrix-Genechip) af væv fra 30 patienter identificerede 55 gener med udtryk signifikant korreleret til overlevelse. To af genprodukterne (Emmprin og Survivin) blev valideret på 149 patienter ved hjælp af immunhistokemi. Disse analyser viste, at Emmprin og Survivin var uafhængige prognostiske markører for overlevelse efter behandling.

GC blev i undersøgelsesperioden administreret som et 3- eller 4-ugers schedule.

Analyse af 212 patienter afslørede ingen forskelle i respons og overlevelse ved de to schedules. Bivirkninger var signifikant hyppigere ved 4-ugers schedule, ligesom signifikant flere doser måtte udelades og behandlingsplaner ændres.

84 af de 212 patienter havde alene sygdom i bækkenregionen. Langtidsoverlevelse var betinget af komplet sygdomssvind. Patienter uden restsygdom efter kemoterapi blev fulgt nøje med aktiv behandling ved tilbagefald. Denne strategi var effektiv og sammenlignelig med internationale resultater fra patienter behandlet straks efter kemoterapi. Derimod viste analyserne, at patienter med et partielt tumorsvind bør behandles umiddelbart efter kemoterapi med det mål at opnå komplet sygdomssvind. Den optimale behandling ser i disse tilfælde ud til at være kirurgi.

Afhandlingens fund tilskynder til yderligere undersøgelse og prospektiv validering af Emmprin, Survivin og de øvrige 55 overlevelsesmarkører. Valide prognostiske markører vil være et stærkt klinisk redskab til bedre selektion af patienter til kemoterapi. Analyserne støtter anvendelsen af GC 3-ugers schedule og tilskynder til tæt samarbejde mellem kirurger og onkologer med hensyn til efterbehandling af patienter, som har haft god effekt af kemoterapien.