Kerion celsi på vulva hos en 15-årig pige

Kerion celsi er en svær inflammatorisk svampeinfektion, der sædvanligvis rammer hårbund eller skægregion. Den skyldes ofte zoofile svampe, hyppigst Microsporum canis, hvor første behandlingsvalg er griseofulvin. I sjældne tilfælde kan tilstanden også ses som infektion i regio pubis hos kvinder, hvor ætiologien kan være Trichophyton-arter (Tabel 1), der er terbinafinfølsomme. Man vil ofte afvente bestemmelse af svampearten, før man behandler systemisk med dette lægemiddel, da det kan udløse alvorlige bivirkninger. Her omtales en 15-årig pige, der udviklede kerion celsi vulvae efter kontakt med en kæledyrsrotte.

SYGEHISTORIE

En 15-årig, tidligere fuldstændig rask pige blev igennem to uger primært forsøgt behandlet med kortikosteroidcreme på ydre genitalia på mistanke om psoriasis vulgaris, idet der også havde været et psoriasislignende møntstort plaque på nates. Over en tredagesperiode kom der svær forværring i hudforandringerne på vulva, særligt på mons pubis. Hun blev vurderet i gynækologisk regi og videresendt til en dermatologisk afdeling. Her blev huden på vulva fundet ødematøs, erytematøs og eksematøs med spredte pustler og sivning af pus fra fissurer i huden.

Paraklinisk blev der fundet neutrofili 16,4 × 10⁹/l oget C-reaktivt protein-niveau på 68 mg/l. Lever- og nyretal var normale. Pigen havde kat i hjemmet, og hun havde været i kontakt med en gnaver, en kælerotte. Hun blev behandlet med topikal terbinafincreme samt V-penicillin og dicloxacillin. Under indlæggelse blev der behandlet med kaliumpermanganatsædebad. Der blev foretaget et hudskrab, som blev sendt til undersøgelse for dermatofytter ved polymerasekædereaktion. Denne viste Trichophyton mentagrophytes, og der blev givet systemisk terbinafin 250 mg dagligt i tolv uger med hurtig klinisk bedring til følge.

Histologi af en kvæstet biopsi, hvor subcutis manglede, viste akut og kronisk inflammation, ødem og inflammation med eosinofili overlejret med en akut neutrofil inflammation med eksematisering uden fund af svampe.

DISKUSSION

T. mentagrophytes er hyppigst zoofil med dyr som smittekilde, men kan også forekomme antropofilt: T. mentagrophytes var. interdigitale. Primært de zoofile kan give kerion celsi, idet artsfremmedheden inducerer den kraftige inflammatoriske reaktion. Patienten i sygehistorien havde kat i hjemmet og havde også været i kontakt med en gnaver, en kælerotte, som hun havde siddet med i skødet. Fund af smittekilden kan forebygge gensmitte.

Smitte mellem mennesker er beskrevet, og ved udvikling af kerion celsi vulvae kan smitten være sket ved seksuel overførsel[2]. Kerion på skalpen kan også skyldes M. canis, hvor griseofulvin har bedre effekt end terbinafin[3]. Systemisk behandling af dermatofytoser bør som hovedregel først gives, når der foreligger sikker mykologisk diagnose, da de systemiske behandlinger kan give alvorlige bivirkninger. Patienten i sygehistorien havde, ligesom næsten alle publicerede tilfælde, T. mentagrophytes. Disse er altid følsomme for terbinafin, og medmindre patienten har kendt lupusproblematik eller leversygdom, er det forsvarligt at påbegynde systemisk behandling på det kliniske billede alene, ikke mindst da kerion celsi kan medføre blivende ardannelse og hårtab hos totredjedele af patienterne [4]. Itraconazol[1] og griseofulvin har også været anvendt.

Ingen af de publicerede tilfælde blev set hos patienter med immundefekt, men topikale kortikosteroider anvendt mod uerkendt dermatofytinfektion i hårbunden menes at øge risikoen for udvikling af kerion celsi.

Kendskab til og mistanke om kerion celsi på vulva kan forebygge unødvendig »absceskirurgi« og efterleve aforismen »keep calm and kerion« [5]. Sygdommen skyldes ofte overførsel af en dermatofyt fra dyr (gnavere, husdyr), men den kan også overføres fra menneske til menneske ved tæt hudkontakt.Næsten alle beskrevne tilfælde skyldtes T. mentagrophytes, der kan behandles med terbinafin.

Korrespondance: Henrik F. Lorentzen. E-mail: lorentzen@dadlnet.dk
Antaget: 6. marts 2020
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 20. april 2020
Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk