Content area

|
|

Kikuchi-Fujimoto-syndrom

Forfatter(e)
Reservelæge Jamshaid Ul-Mulk & overlæge Janko Mortiz Næstved Sygehus, Øre-næse-hals-kirurgisk Afdeling, og Slagelse Sygehus, Øre-næse-hals-kirurgisk Afdeling


Denne kasuistik omtaler en 25-årig kvinde, der havde diagnostiske tegn på Kikuchi-Fujimoto-syndrom (KFS). En ti dage lang anamnese, hvor patienten bemærkede en lymfeknudehævelse på højre side af halsen. Hun oplevede ingen feber, nattesved, hudkløe eller vægttab. Finnålsaspiration gav mistanke om lymfeproliferativ sygdom, men intet sikkert. Lymfeknudebiopsien viste KFS, som er en tilstand, der histologisk er karakteriseret ved nekrotiserende lymfeadenitis. Kardinal symptomer er feber, lymfeadenopati og nattesved. Differentialdiagnostisk skal man overveje malignt lymfom, tuberkulose og systemisk lupus erythematosus (SLE). I sjældne tilfælde kan KFS være årsag til vedvarende feber af ukendt årsag.

Sygehistorie

En 25-årig danskfødt kvinde blev henvist af en privatpraktiserende øre-næse-hals-læge pga. hævelse på højre side af halsen under diagnosen obs. lymfom. Patienten havde ved et tilfælde mærket hævelse på højre side af halsen. Patienten havde ikke følt sig syg, havde ingen hudkløe, nattesved, kvalme, vægttab, udslæt ej heller symptomer fra de øvre luftveje. Patienten var i øvrigt sund og rask, tog p-piller, røg ikke og drak ikke.

Ved den objektive undersøgelse fandtes på højre side af collum bag musculus sternocleidomastoideus talrige, små til mellemstore glandler samt to større glandelkonglumerater. På venstre side fandtes ingen synlige lymfeknuder.

Blodprøverne viste normal hæmoglobin, normale leukocytter, differentialtælling og C-reaktivt protein. Immunglobulin G men ikke immunglobulin M var positiv for cytomegalovirus og Epstein-Barr-virus (EBV). Ultralydsskanning af halsen viste talrige glandler på højre side i accessoriuskæden samt under sternocleiden. Finnålsaspiration indikerede reaktive forandringer, men man kunne ikke udelukke lymfoproliferativ sygdom. Derfor gennemførtes lymfeknudeeksstirpation.

Histologisvaret viste uspecifik lymfeadenitis (Figur 1 ) med nekroser og var muligvis også foreneligt med KFS. Malignitet udelukkedes. Patienten er løbende blevet kontrolleret, hun har det fint, er symptomfri og lymfeknuderne er i aftagende, men de findes stadig.

Diskussion

KFS benævnes også histiocytisk nekrotiserende lymfeadenitis. Det er en benign lidelse, der er selvlimiterende. Tilstanden karakteriseres som en recidiverende nekrotiserende lymfeadenitis, der ofte er associeret med andre systemiske, inflammatoriske eller infektiøse sygdomme (f.eks. SLE og interstitiel lungesygdom) [1].

KFS er en ekstremt sjælden tilstand i den vestlige del af verden. Den forefindes hyppigere blandt japanere og andre asiatiske befolkningsgrupper. I Europa er der kun rapporteret enkelte tilfælde med KFS. Det første tilfælde blev beskrevet i Japan i 1972 [5]. Sygdommen rammer oftest unge individer (≤ 40 år). I få tilfælde rammes børn endvidere. Der ses en øget hyppighed hos kvinder i forhold til hos mænd (kvinde-mand-ratioen er 4:1 [ 1].

Ætiologien er ikke endelig klarlagt, men man arbejder ud fra flere teorier. En af dem er, at en viral komponent spiller en essentiel rolle. Virussen udløser en hyperimmun reaktion, der resulterer i en polyklonal aktivitet af T-lymfocytter med cytotoksisk reaktion [4]. Flere vira er blevet undersøgt, blandt andet EBV, humant herpesvirus 6, og human herpesvirus 8, parvovirus B19 som årsag til KFS, men undersøgelserne er kontroversielle og mangelfulde. Det kliniske billede indikerer, at årsagen muligvis kan være viral. Der ses atypisk lymfocytosis, manglende effekt af antibiotikabehandling samt specielle histopatologiske kendetegn (f.eks. farves T-celler af immunologiske markører) [5].

Histopatologisk ses i lymfeknudebiopsien fragmentering og nekrose, og der er mangel på neutrofilocytter. Derimod ses dominans af histiocytter og T-lymfocytter. Ofte er det nødvendigt at farve immunhistokemisk for at differentiere mellem lymfeproliferative sygdomme og autoimmune sygdomme [2, 3].

Forløbet er oftest akut eller subakut og strækker sig typisk over 2-3 uger. Symptomerne er smertefuld cervical lymfeadenopati, og universel lymfeadenopati kan optræde. Sygdommen er oftest ledsaget af feber, influenzalignende symptomer, vægttab og nattesved. I nogle tilfælde ses hepatosplenomegali og artritis [1-3]. Paraklinisk ses forhøjet C-reaktivt protein, sænkningsreaktion og levertal [1].

Til trods for at KFS er en sjælden tilstand, skal den inkluderes i listen over differentialdiagnoser ved lymfeknudehævelse, da sygdommens forløb og behandling er meget forskellig fra tuberkulose, malignt lymfom og SLE. Det kan være svært at skelne mellem SLE og KFS, da begge tilstande har samme kliniske og histopatologiske billede. Endvidere har der været tilfælde, hvor begge tilstande er observeret samtidigt. Derfor er det vigtigt med supplerende blodprøver for at udelukke SLE [5].

Der er ingen specifik behandling for patienter med KFS. Behandlingen er typisk symptomatisk suppleret med kortikosteorid.

Prognosen er god. Sygdommen vil remittere inden for 4-6 måneder. Men patienten skal kontrolleres i op til to år, da der er en øget risiko for at udvikle SLE [3, 5].

Til trods for at KFS er en meget sjælden tilstand, skal man have denne diagnose i baghovedet, når patienter med lymfeknudeadenopati udredes. Fra et diagnostisk synspunkt er lymfeknudebiopsi med immunhistokemisk farvning vigtigt i udredningen af dette sygdomsbillede.


Jamshaid Ul-Mulk, Ole Suhrs Gade 7, 2. th., DK-1354 København K. E-mail: mulkomania@hotmail.com

Antaget: 20. august 2009

Først på nettet: 15. februar 2010

Interessekonfliter: Ingen



  1. Cush JJ, Kavanaugh A, Stein CM. Rheumatology: Diagnosis and Therapeutics. Lippincott Williams & Wilkins, 2. Ed. 2004:228.
  2. T. Höfflinghaus, R. Maurer, E. Simons et al. Die Kikuchi-Fujimoto-Erkrankung- seltener Grund eines protrahierten Fiberzustandes Chweiz Med Forum 2006;6:155-7.
  3. Biggo A, Lai A, Demontis G et al. Kikuchi-Fujimoto disease with lateral neck localization: a case report Acta Otorhinolaryngol Ital 2003;23:322-325.
  4. Ohshima K, Shimazaki K, Suzumiya J et al. Apoptosis of cytotoxic T-cells in histiocytic necrotizing lymphadenitis. Virchows Arch 1998:433:131-4.
  5. Bosch X, Guilabert A. Kikuchi-Fujimoto disease. Orphanet Encyclopedia July 2005:1-4.


Reference: 
Ugeskr Læger 2010;172(16):1218-1219
Blad nummer: 
Sidetal: 
1218-1219
  1. Cush JJ, Kavanaugh A, Stein CM. Rheumatology: Diagnosis and Therapeutics. Lippincott Williams & Wilkins, 2. Ed. 2004:228.
  2. T. Höfflinghaus, R. Maurer, E. Simons et al. Die Kikuchi-Fujimoto-Erkrankung- seltener Grund eines protrahierten Fiberzustandes Chweiz Med Forum 2006;6:155-7.
  3. Biggo A, Lai A, Demontis G et al. Kikuchi-Fujimoto disease with lateral neck localization: a case report Acta Otorhinolaryngol Ital 2003;23:322-325.
  4. Ohshima K, Shimazaki K, Suzumiya J et al. Apoptosis of cytotoxic T-cells in histiocytic necrotizing lymphadenitis. Virchows Arch 1998:433:131-4.
  5. Bosch X, Guilabert A. Kikuchi-Fujimoto disease. Orphanet Encyclopedia July 2005:1-4.

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer