Skip to main content

Kiropraktisk behandling af spædbarnskolik savner evidens

Karoline Aase & Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

12. feb. 2013
10 min.


Børns gråd er et normalt udviklingsfænomen og barnets eneste måde at udtrykke behov som sult, for meget varme/kulde og andre ubehag på. Brazelton undersøgte dette i et studie, hvor man fandt, at alle friske børn følger en grådkurve de første måneder af livet. Børnenes gråd fordeler sig på en kurve med et peak ved seksugersalderen på 2,7 timer hver dag, og børnene græder mindre, jo ældre de bliver [1]. De friske børn, som græder mere end tre timer dagligt, mere end tre dage om ugen i tre uger eller mere, defineres som havende kolik efter Wessels rule of three [2]. Baseret på disse kriterier estimeres det, at 10-20% af alle nyfødte i Danmark får kolik [3, 4].

Selv om der er foretaget adskillige undersøgelser i de seneste år, er tilstandens ætiologi stadig ukendt. Kolik begynder typisk 2-4 uger efter fødslen og klinger af hos de fleste børn efter tre måneder, hos nogle efter fem måneder. Selv om det er en »benign og selvlimiterende tilstand«, er det en svært udfordrende periode for forældrene. Utrøstelig gråd hos barnet, følelsen af utilstrækkelighed og mangel på søvn vil uden tvivl tære psykisk på mange forældre. Specielt er forholdet mellem mor og barn sårbart og kan bevirke dårligt samspil og fødselsdepression [2, 5]. Undersøgelser viser, at gråd i specielt de fire første måneder er en vigtig stimulus for shaken baby -syndrom og muligvis andre former for vold mod spædbørn [6, 7].

Desværre er behandlingstilbuddene begrænsede og mange familier søger alternativ behandling for at afhjælpe problemet [8, 9]. Spinalmanipulation, der tilbydes hos kiropraktorer, er meget brugt i Skandi-navien i behandlingen af spædbarnskolik [10]. Ifølge Sundhedsstyrelsen behandles omkring 17.000 børn under 18 år hos kiropraktorer i løbet af ét år i Dan-mark [11]. En undersøgelse fra 2009 viste, at den største andel børn, der var i kiropraktisk behandling, var spædbørn (Figur 1 ), og kolik var den hyppigste årsag, som forældrene søgte hjælp for. I samme undersøgelse fandt man, at mindst 20% af babyerne kom til behandling efter rådgivning fra en sundhedsplejerske [11].

En behandling hos en kiropraktor koster 300-550 kr., og hele forløbet vil kræve 2-5 sessioner, måske flere, for tilstanden kolik. Det er en dyr behandling for en typisk børnefamilie, men så sandelig også for samfundet. Ifølge Sundhedsloven har man ret til tilskud fra regionen til kiropraktorhjælp [12]. Denne ydelse udgør 20-25% af det honorar, som en kiropraktor oftest får for en behandling. Dette er således en betydelig samfundsøkonomisk udgift.

På grund af den store patientgruppe, det medicinske perspektiv og det økonomiske omfang er det vigtig at få belyst, om spinalmanipulation har en effekt. I denne artikel gennemgås den eksisterende litteratur inden for dette område af pædiatri og kiropraktik.

RESULTATER

Med tanke på det store omfang af børnekiropraktik findes der overraskende få studier, hvor man har undersøgt dens effekt på kolik (Tabel 1 ). Wiberg et al [13] undersøgte i et dansk studie effekten af kiropraktik på 25 spædbørn med kolik. Kontrolgruppen, der bestod af 16 spædbørn, fik ingen kiropraktisk behandling, men blev behandlet med dimeticon. Denne medicin har tidligere været brugt i behandlingen af kolik, men i flere studier har man ikke påvist nogen bedre effekt end med placebo. Ud over dette fik begge grupper rådgivning om amningsteknik, mors diæt, flaskeernæring, spise- og soverytmer etc. Undersøgelsen resulterede i 2,7 timers mindre gråd dagligt i gruppen, der fik spinalmanipulation, mens dimeticongruppen græd én time mindre pr. dag. Undersøgelsens konklusion var, at spinalmanipulation var effektiv i behandlingen af spædbarnskolik. Forældrene var ikke blindede [13].

Browning & Miller [14] sammenlignede effekten af spinalmanipulation (n = 22) med kraniosakral behandling (n = 21), to former for manuel terapi, der udføres af kiropraktorer. Spædbørnenes forældre havde ikke tidligere erfaring med disse behandlinger, så de kunne ikke genkende, hvilken behandling deres barn fik, og var således blindede. Man fandt, at der var signifikant færre timer med gråd og øget søvnmønster i begge grupper efter behandling. Der var 3,1 time mindre gråd pr. dag hos børn, der fik spinalmanipulation, mens børnene, der fik kraniosakral behandling, dagligt græd 2,5 timer mindre. Man konkluderede, at begge behandlingsmetoder var effektive mod spædbarnskolik [14].

Olafsdottir [10] så på forskellen mellem en større gruppe spædbørn (n = 46), der fik behandling hos en kiropraktor, og en kontrolgruppe, der ikke fik behandling (n = 40). Forældrene var blindede i forhold til, hvilken behandling deres barn fik, idet en sygeplejerske tog barnet med ind til kiropraktoren. De børn, der var i kontrolgruppen, blev blot holdt i armene af sygeplejersken lige så længe, som en behandling tog, hvorefter barnet blev båret tilbage til forældrene. De spædbørn, der fik behandling, græd i gennemsnit to timer mindre, mens børnene i kontrolgruppen græd 2,3 timer mindre. Man konkluderede, at kiropraktisk behandling af kolik hos spædbørn ikke var mere effektiv end placebo [10].

Wiberg & Wiberg [3] undersøgte i et retrospektivt, dansk studie, om spinalmanipulation i behandling af spædbarnskolik var associeret med det naturlige grædemønster hos nyfødte. Ti års journaler fra en privatpraktiserende kiropraktor blev læst igennem, og man fandt 276 børn, der opfyldte inklusionskriterierne for tilstanden kolik. Man fandt, at de lidt ældre spædbørn havde størst effekt af behandlingen. Dette er i overensstemmelse med det naturlige grædemønster: Børnene vil naturlig græde mindre, jo ældre de bliver [1] . Forfatterne fandt dog ikke en direkte sammenhæng mellem det naturlige grædemønster og det positive udfald efter behandling hos en kiropraktor og konkluderede, at der var en effekt af spinalmanipulation [3].

Miller & Philips [15] foretog et retrospektivt studie, hvor langtidseffekterne af kiropraktisk behandling af kolik blev undersøgt. Børnene, der var med i studiet, var 2-3 år, men havde haft kolik som spædbørn. De børn, der var blevet behandlet for kolik hos en kiropraktor (n = 50), blev sammenlignet med dem, der ingen behandling havde fået (n = 45). Forfatterne fandt, at de, der var behandlet hos kiropraktor, havde langt færre adfærds- og søvnforstyrrelser end dem, der ikke havde fået behandling [15].

I et review fra 2009 fandt man ingen god evidens for, at behandlingen var effektiv [16]. I et review fra 2010, hvor man undersøgte effekten af -manuel terapi, blev det konkluder et, at spinalmanipulation i forhold til imiteret manipulation (sham manipulation ) ikke havde effekt på kolik [17].

DISKUSSION

De tre randomiserede, kontrollerede studier (RCT) har alle små studiepopulationer. Olafsdottirs norske studie [10] er det største med 86 spædbørn. Wiberg et al [13] og Browning & Miller [14] har under halvdelen af dette antal børn med i deres studier. Der eksisterer kun få studier, og de resultater, der findes, beror på meget få patienter.

Studierne har det til fælles, at man brugte forældrenes evaluering, når behandlingseffekten skulle vurderes. I alle RCT-studierne [10, 13, 14] brugte man en kolikdagbog, som forældrene skulle udfylde. Evaluering af behandlingseffekten bliver på denne måde meget subjektiv, og forældrene burde blindes i forhold til, om deres barn får behandling eller ej. Det er kun i Olafdottirs studie, at dette krav opfyldes [10]. I Wiberg et al's [13] og Browning & Millers studier [14] så forældrene, om deres barn blev behandlet. Resultaterne af studierne blev bedømt ud fra forældrenes subjektive opfattelse af behandlingseffekten, og det kan ikke udelukkes, at effekten af spinalmanipulation blev set i et bedre lys, end virkeligheden gav, i disse to RCT-studier [13, 14].

Desværre mangler der rene kontrolgrupper i de sidstnævnte studier [13, 14]. Man kan have mistanke om, at forældrene i Wiberg et al's studie fik negative forhåbninger til medicinsk behandling, mens resultaterne af Browning & Millers studie ikke kan fortælle os, om både spinalmanipulation og kraniosakral behandling er effektive eller ineffektive. Man kan ikke ud fra studieresultaterne afgøre, om det var behandlingen eller tiden i sig selv, der gjorde, at børnene græd mindre og sov mere, da der ikke var kontrolgrupper.

Olafsdottirs studie [10] synes at være det mest troværdige, idet det har den største studiepopulation og indtil videre er den eneste undersøgelse, hvor både forældre og observatører var blindede. Det er også den eneste undersøgelse med en ren kontrolgruppe at sammenligne med. I det norske studie fandt man altså ingen signifikant effekt af spinalmanipulation i forhold til ingen behandling. Det norske studie kritiseres for, at sygeplejersken har givet kiropraktisk behandling ved at holde barnet i sine arme [14]. Dette er vel højst usandsynligt og er en absurd kritik.

På Sundhedsstyrelsen hjemmeside [18] står der følgende notat vedr. sundhedsplejerskers rådgivning om kiropraktisk behandling af spædbørn: »(...) Sundhedsplejersker har generelt mulighed for at inddrage muligheden for kiropraktisk behandling af spædbørn i deres rådgivning til forældrene. (...) Det er på nuværende tidspunkt uafklaret om det har en gavnlig effekt, ligesom eventuelle uønskede effekter ikke er tilstrækkeligt belyst«. Dette er en vag og uklar retningslinje fra Sundhedsstyrelsen, der ikke giver nogen vejledning for en sundhedsplejerske. Kiropraktorerne arbejder tæt sammen med sundhedsplejersker og vil nok i allerhøjeste grad anbefale deres behandling mod kolik [19]. Denne mistanke understøttes af undersøgelsen, der viste, at 20% af dem, der opsøgte en kiropraktor med deres spædbarn, kom efter »henvisning« fra en sundhedsplejerske [11]. Trods minimal evidensbaseret grundlag er der if. kiropraktorerne selv hvert år mere end 10.000 børn i alderen 0-2 år, der får behandling på danske kiropraktorklinikker [19]. Dette er urovækkende af hensyn til både barnet og forældrene, men også set fra en medicinsk vinkel, da man i litteraturen finder mangelfulde undersøgelser med denne aldersgruppe. Det faktum, at sundhedsplejersker kan rådgive forældre om en form for behandling, som udføres uden evidensbaseret grundlag, er meget bekymrende.

Vi har i denne artikel alene set på den kiropraktiske behandling af spædbarnskolik, da majoriteten af litteratur findes inden for dette område. Flere kiropraktorers hjemmesider anbefaler også kiropraktisk behandling efter hårde fødsler, kejsersnit m.m., da man kan behandle ledlåsninger og muskelgener efter sådanne fødsler. Dette er en behandling, hvor der ingen dokumentation foreligger.

KONKLUSION

Brugen af spinalmanipulation i behandling af spædbarnskolik er udbredt, og interessen øges. Området trænger til en markant højere prioritet inden for forskning, hvor der fokuseres på ætiologien og behandlingen af tilstanden. Kun på denne måde kan man opnå et evidensbaseret grundlag for behandlingen. Den nuværende viden på området bør medføre, at sundhedsplejersker og andre inden for sundhedsvæsenet må frarådes at henvise spædbørn til kiropraktisk behandling af kolik. Dersom kiropraktorerne kan fremlægge tilstrækkeligt evidensbaseret materiale, vil der være åbent for et tættere samarbejde mellem kiropraktorer, sundhedsplejersker og læger inden for behandlingen af spædbarnskolik.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Jan Blaakær , Skæring Egager 20, 8250 Egå. E-mail: jab@dadlnet.dk

ANTAGET: 17. oktober 2012

FØRST PÅ NETTET: 7. januar 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk


  1. Brazelton TB. Crying in infancy. Pediatrics (Evanston) 1962;29;579.
  2. Kheir AE. Infantile colic, facts and fiction. Ital J Pediatr. 2012;38;34.
  3. Wiberg KR, Wiberg JMM. A retrospective study of chiropractic treatment of 276 Danish infants with infantile colic. J Manipulative Physiol Ther 2010;33:536-41.
  4. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/… (17. sep. 2012).
  5. Vik T, Grote V, Escribano J et al. Infantile colic, prolonged crying and maternal postnatal depression. Acta Paediatr 2009;98:1344.
  6. Lee C, Barr RG, Catherine N et al. Age-related incidence of publicly reported shaken baby syndrome cases: is crying a trigger for shaking? J Dev Behav Pediatr 2007;28: 288-93.
  7. Barr RG, Trent RB, Cross J. Age-related incidence curve of hospitalized shaken baby syndrome cases: convergent evidence for crying as a trigger to shaking. Child Abuse Negl 2006;30:7-16.
  8. Chiropractic care for children: controversies and issues . Paediatr Child Health 2002;7:85-104.
  9. Miller J. Cry babies: a framework for chiropractic care. Clinical Chiropractic 2007;10:139-46.
  10. Olafsdottir E. Randomised controlled trial of infantile colic treate d with chiropractic spinal manipulation. Arc Dis Child 2001;84:138-41.
  11. Hestbæk L, Jørgensen A, Hartvigsen J. A description of children and adolescents.



Summary

Summary Chiropractic care of infants with colic lacks evidence Ugeskr Læger 2013;175(7):424-428 Chiropractic care of infants with colic is a heavily used treatment today, but also a treatment that is much discussed because of uncertainty about the effect. The literature concerning this topic is surprisingly scarce, of poor quality and lack of convincing conclusions. With the present day data on this topic, it is impossible to say whether this kind of treatment has a significant effect. This underlines that the health visitors and other health-care workers cannot give guidance or suggestion of this form of treatment before more solid evidence-based findings have been reported.

Referencer

  1. Brazelton TB. Crying in infancy. Pediatrics (Evanston) 1962;29;579.
  2. Kheir AE. Infantile colic, facts and fiction. Ital J Pediatr. 2012;38;34.
  3. Wiberg KR, Wiberg JMM. A retrospective study of chiropractic treatment of 276 Danish infants with infantile colic. J Manipulative Physiol Ther 2010;33:536-41.
  4. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/d-fordoejelsesorganer/tre-maaneders-kolik/ (17. sep. 2012).
  5. Vik T, Grote V, Escribano J et al. Infantile colic, prolonged crying and maternal postnatal depression. Acta Paediatr 2009;98:1344.
  6. Lee C, Barr RG, Catherine N et al. Age-related incidence of publicly reported shaken baby syndrome cases: is crying a trigger for shaking? J Dev Behav Pediatr 2007;28: 288-93.
  7. Barr RG, Trent RB, Cross J. Age-related incidence curve of hospitalized shaken baby syndrome cases: convergent evidence for crying as a trigger to shaking. Child Abuse Negl 2006;30:7-16.
  8. Chiropractic care for children: controversies and issues . Paediatr Child Health 2002;7:85-104.
  9. Miller J. Cry babies: a framework for chiropractic care. Clinical Chiropractic 2007;10:139-46.
  10. Olafsdottir E. Randomised controlled trial of infantile colic treated with chiropractic spinal manipulation. Arc Dis Child 2001;84:138-41.
  11. Hestbæk L, Jørgensen A, Hartvigsen J. A description of children and adolescents.