Skip to main content

Kirsten Auken - Danmarks første sexolog

Læge Christian Graugaard

24. aug. 2007
3 min.


Da Kirsten Auken (1913-1968) i sensommeren 1953 forsvarede sin disputats på Aarhus Universitet, var køen af nygerrige foran det store auditorium så lang, at handlingen nær måtte udskydes. At der var tale om et akademisk tilløbsstykke af de sjældne, skyldtes næppe, at Auken var fakultetets første kvindelige doktorand og ej heller, at hun allerede var offentligheden bekendt gennem sit sociale engagement og sin kortvarige karriere som folketingskandidat for Dansk Samling. Snarere var de tumultagtige scener begrundet i disputatsens opsigtsvækkende emne: unge kvinders seksualitet.

Med sit disputatsarbejde introducerede Kirsten Auken for alvor sexologien i dansk lægevidenskab, og hun er ikke uden grund blevet omtalt som den sidste eksponent for mellemkrigstidens seksuelle frisindskamp. Hun blev en væsentlig overgangsfigur mellem 1930'ernes kulturradikalisme og en ny tids klinisk-sexologisk praksis, og til trods for sin tidlige død satte hun en umiskendelig signatur på både lægefag og samfundsdebat. Inspireret af Alfred C. Kinseys amerikanske »survey -sexologi« ønskede Auken at kaste et nøgternt og fordomsfrit lys på den danske almenbefolknings seksuelle vaner og bevæggrunde, og flere af disputatsens fund vakte berettiget opsigt: Kun en fjerdedel af de unge kvinder havde prøvet at onanere, to tredjedele mente at være frigide, og halvdelen af de seksuelt erfarne havde indvilget i første samleje efter partnerpres. Hertil kom, at godt halvdelen af de rapporterede svangerskaber var uplanlagte [1].

Som sine »forgængere« i seksualreformbevægelsen anså Kirsten Auken fortielse og hykleri som en væsentlig årsag til nedsat livskvalitet, skilsmisser, sexsygdomme og uønskede graviditeter. Hun var en ivrig fortaler for evidensbaseret seksualoplysning og var af samme grund et indlysende formandsemne, da statsminister Kampmann i 1961 nedsatte Seksualoplysningsudvalget. Den slidsomme post viste om noget hendes evner som igangsætter og samlingsfigur, og udvalgets to betænkninger blev både nuancerede og fremsynede [2, 3]. Man anbefalede bl.a. indførelse af obligatorisk seksualundervisning i landets folkeskoler - en vision, som blev til virkelighed i 1970, to år efter Aukens død (Figur 1 ).

Kirsten Aukens sociale ildhu kom allerede til udtryk under studietidens frivillige arbejde hos Kristeligt Studentersettlement i Saxogade, og i 1966 blev hun den første kvindelige overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske klinik. Det var især arbejdet blandt unge, som havde Aukens interesse, og som overlæge ved en førende universitetsafdeling fik hun tillige en platform for sit fortsatte sexologiske virke. I efteråret 1966 indledte hun en længere socialpsykiatrisk forelæsningsrække, og til trods for det bundne emne, optog »sexologien« otte af tolv forelæsninger: De medicinstuderende blev eksempelvis undervist i barnets seksualitet, og de blev introduceret til Masters & Johnsons splinternye laboratoriedata fra USA. Aukens arbejde pegede hen imod en egentlig lærestol i sexologi, men hendes død af mavekræft i 1968 satte en brat stopper for ambitionerne [4, 5].

»Hvor Kirsten Auken kom, blev der lyst«, skrev dagbladet Politiken efter hendes død, og eleven Preben Hertoft - som på mange fronter kom til at fuldføre hendes faglige projekt - har beskrevet hendes »tryllekreds« og indfanget hendes væsen smukt og enkelt: »I hendes nærhed var der liv, der skete noget og der ville man være« [5].



Korrespondance: Christian Graugaard, Brumleby 147, DK-2100 København Ø. E-mail: graugaard@dadlnet.dk.



Referencer

  1. Auken K. Undersøgelser over unge Kvinders sexuelle Adfærd [disp.]. København: Rosenkilde og Bagger, 1953.
  2. Seksualundervisning i Folkeskolen m.v. Betænkning nr. 484, 1968.
  3. Seksualundervisning uden for Folkeskolen og individuel Vejledning m.v. Betænkning nr. 532, 1969.
  4. Auken G. Kirsten Auken, forgangskvinde inden for socialpsykiatri og sexologi. I: Borum K, red.. I Nielsines fodspor. København: Munksgaard, 1984:140-53.
  5. Hertoft P. Den rebelske fugl. København: Hans Reitzels Forlag, 1995.