Klimaforandringer og mental sundhed

Klimaforandringer synes at kunne påvirke menneskers sundhed og velvære [1-3], og denne udvikling kan forstærke sårbarheden over for eksisterende helbredstrusler [3]. Området har fået stigende, global opmærksomhed i de seneste år, da flere internationale rapporter har dokumenteret sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer [3, 4]. Samtidig har den mentale sundhed generelt fået større fokus i sundhedsvæsenet og samfundet.

Interessen for den mentale sundhed i Danmark steg særligt efter udgivelsen af Sundhedsstyrelsens rapport »Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021« [5]. Rapporten viste, at den mentale sundhed er faldende, specielt hos unge kvinder i alderen 16-24 år [5]. Mentale lidelser er en af de største årsager til nedsat funktionsevne og livskvalitet [6], og derfor er det relevant at fokusere på området. Men der har været mindre opmærksomhed på, at den mentale sundhed, måske særligt hos unge, kan påvirkes af klimaforandringer [1, 7].

I denne statusartikel gennemgås resultaterne fra flere af de nyeste internationale studier om, hvordan klimaforandringer synes at kunne påvirke den mentale sundhed. Et særligt fokus rettes mod unge mennesker. Herefter diskuteres kort mulige indsatsområder, som muligvis kan skabe grobund for en mere bæredygtig fremtid til fremme af både klima og mental sundhed.

KLIMAFORANDRINGER KAN PÅVIRKE DEN MENTALE SUNDHED

Den mulige sammenhæng mellem klimaforandringer og mental sundhed skal forstås i vid forstand, da området fortsat ikke er afdækket i detaljer [2]. Den internationale litteratur dækker området forholdsvist bredt fra akutte psykiske reaktioner på f.eks. naturkatastrofer til udvikling af depression, angst, stress og PTSD efter langvarig eksponering for konsekvenser af klimaforandringer som f.eks. tørke, gentagne oversvømmelser og klimaflygtninge. Desuden beskrives øget selvmordsrisiko under hedebølger, da ekstrem varme påvirker den mentale sundhed, og bekymringer og angst for fremtidige følger samt sorg over de konsekvenser, som vi allerede ser [2, 3, 8, 9].

Nye begreber som klimaangst, klimadepression, klimasorg og solastalgi, som er en følelsesmæssig tristhed, der er relateret til klima- og miljømæssige forandringer [10], er dukket op. Nogle spår, at disse tilstande vil fylde mere i sundhedsvæsenet i de kommende år [11, 12]. Det begreb, som forskere hidtil har beskrevet mest, er »klimaangst« [1, 12, 13]. Alligevel findes der adskillige definitioner af begrebet, hvilket udfordrer muligheden for at sammenligne studierne på tværs [13].

I et systematisk review fra 2020 med 163 inkluderede studier blev det påpeget, at klimaforandringer har betydelig indflydelse på den mentale sundhed hos store dele af verdens befolkning, blandt andet på grund af forskellige direkte og indirekte trusler mod folkesundheden, som kan have stor betydning på både kort og langt sigt [2]. Psykiske reaktioner kan komme, hvis man har oplevet f.eks. en naturkatastrofe (direkte), eller hvis man har hørt, set eller læst om andre, der har, ligesom det kan forekomme som en frygt for fremtidige konsekvenser (indirekte). I begge tilfælde kan den efterfølgende reaktion komme i tæt relation til årsagen (kort sigt) eller udvikle sig i måneder til år efter oplevelsen (langt sigt).

Da de relativt få studier, der findes på området, har en høj grad af heterogenitet, og der ikke på nuværende tidspunkt kan træffes en kausal sammenhæng mellem klimaforandringer og mental sundhed, kan man dog ikke drage simple konklusioner. Det skyldes blandt andet, at man endnu ikke kender nok til de nye symptombilleder, som patienterne præsenterer, og at det kan være svært at skelne mellem en naturlig reaktion på miljø- og klimaforandringer og egentlig mental sygdom, som er forårsaget af klimaforandringerne [2].

Et review fra 2022 bekræfter de tidligere resultater og påpeger, at bevidstheden om den eskalerende klimatrussel og manglen på politisk handling på klimaområdet kan generere bekymring og mental lidelse [14]. Omvendt kan de stærke emotionelle reaktioner også motivere til klimahandling i befolkningen [14].

Hvor mange og hvilke befolkningsgrupper bekymrer sig om klimaforandringer?

I England har man som et af få lande undersøgt prævalensen af bekymringer om klimaforandringer og graden af klimaangst [13]. Studiet blev foretaget i 2020 (og delvis gentaget i 2022) som et onlinespørgeskema. Studiepopulationen udgjorde 1.338 personer og var ifølge forfatterne repræsentativ for den engelske population. »Klimabekymringer« blev målt med spørgsmålet »Hvor bekymret er du personligt for klimaforandringer?« (på en 1-5-skala), imens »klimaangst« blev målt på en valideret Climate Change Anxiety Scale (CCSA) (en 1-5-skala) [15] indeholdende 13 items, som gav en samlet CCSA-score. Selv om 46,2% i 2020 (43,3% i 2022) af deltagerne angav, at de var ekstremt eller meget bekymrede for klimaforandringer (Figur 1), var niveauet af klimaangst forholdsvist lavt med en samlet CCSA-score på 1,25 [13]. En mulig forklaring på denne forskel var, at klimaforandringer optager og bekymrer mange, men at andre faktorer måske afgør, om det eskalerer til klimaangst [13]. Graden af klimaangst var højere hos yngre aldersgrupper, personer med høj klimabekymring, generaliseret angst, kvindeligt køn eller større naturtilknytning og personer med en mere opsøgende klimainformationsadfærd [13] (Figur 1).

En artikel fra 2020 peger på, at særligt tre grupper har stor risiko for at udvikle klimaangst: unge mennesker, mennesker med interesse for klima og bæredygtighed samt mennesker, der selv har oplevet de direkte konsekvenser af klimaforandringer [1]. Et review fra 2015 peger samtidig på, at unge mennesker tror mere på, at handling er muligt, og at man ikke skal læne sig tilbage og lade skæbnen gå sin gang [16].

Børn og unge er muligvis særligt udsatte

The Lancet Planetary Health udgav i december 2021 resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om unges bekymringer for klimaforandringer [7]. Undersøgelsen omfattede 10.000 unge i alderen 16-25 år fra ti lande i forskellige dele af verden. Resultaterne viste, at 84% af de unge som minimum var moderat bekymrede for klimaforandringerne, mens hele 59% var meget eller ekstremt bekymrede for klimaforandringerne (Figur 2). Mere end halvdelen af de unge oplevede tristhed, nervøsitet, vrede, magtesløshed, hjælpeløshed og skyld. Derudover rapporterede 45% af deltagerne, at deres følelser vedrørende klimaforandringer påvirkede deres dagligdag og funktionsevne negativt. Hele 83% af de unge mente endda, at menneskeheden har fejlet ved ikke at tage ansvar for at beskytte og værne om planeten [7]. Sammenlignet med opgørelsen af prævalens fra England, som anvendte en CCSA-score [13], blev der i dette studie anvendt en binær skala, og frekvens og sværhedsgrad af de funktionelle begrænsninger i de unges dagligdag blev ikke undersøgt nærmere [7] (Figur 2).

I et review fra 2022 undersøgte man de mentale sundhedskonsekvenser, som skyldes bevidsthed om klimaforandringer [17]. Resultaterne viste, at børn og unge (op til 18 år) havde symptomer på blandt andet depression, angst og ekstreme følelser (vemod, vrede eller frygt) i relation hertil. Det samme review peger på faktorer, som kan virke beskyttende for børn og unge med klimaangst: følelsen af handlekraft, tillid til teknologiske fremskridt, involvering i klimaaktivisme og at have positive billeder af fremtiden.

BÆREDYGTIGE TILTAG TIL FREMME AF MENTAL SUNDHED

Et stigende antal studier viser, at bekymringer og følelser relateret til klimaforandringer kan kanaliseres ud i en positiv »handling« [18, 19].

Nogle af disse handlinger rummer: politisk handling, uddannelse, positiv omtale, ophold i naturen og yderligere forskning. Disse indsatsområder vil vi uddybe nedenfor.

Politisk handling

Politisk handling kan medføre strukturelle tiltag og støtte til teknologisk udvikling, der kan fremme klimavenlige og bæredygtige løsninger, således at ansvaret flyttes fra at være individuelt til at være kollektivt [3, 20]. Sådanne tiltag kan muligvis både reducere klimaforandringernes fremtidige skadevirkninger og forbedre den mentale sundhed (Tabel 1).

Derudover kan aktiv handling komme fra befolkningen selv. Et amerikansk studie fra 2022 viser, at folk, som er bekymrede for klimaforandringer, oftere udviser klimaaktivisme, f.eks. ved involvering i grønne interessegrupper, læserbreve og kontakt til embedsmænd, ligesom de ofte stemmer på »grønne« kandidater [19]. Dette understøttes af et australsk studie, som også finder, at bekymring for klimaforandringer kan medføre fokus på egen bæredygtig adfærd [18].

Uddannelse og oplysning

Flere lande inkluderer nu klima og sundhed i det medicinske curriculum. Det er afgørende, at klinikerne kender til området og er bekendt med de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer, herunder for den mentale sundhed [2, 17].

Herudover er der en spirende interesse for uddannelse om klima i folkeskoler i Danmark. Syddansk Universitet har taget initiativ til et treårigt forskningsprojekt om, hvordan elever i folkeskolen bedst lærer om klimaforandringer og bæredygtig udvikling [24]. Internationalt er der ligeledes bevågenhed om området. I flere studier fremhæves det, at fokus i undervisningen skal være på klimavenlig adfærd, håb og bæredygtige muligheder frem for klimaforandringernes konsekvenser, da sidstnævnte kan medføre angst og bekymringer [17]. Undervisningen anbefales at være gruppeorienteret i stedet for individorienteret, da det fremmer en bedre trivsel og følelsen af at agere i fællesskab.

Alderstilpasset undervisning i skolen og støtte fra forældrene i hjemmet kan give børn, som er overvældede af negative følelser om klimaet, redskaber til at kanalisere disse følelser og bekymringer ud i positive handlinger [17].

Den gode omtale – de positive nyheder

Forskning tyder på, at positive nyheder fremmer både engagement samt velvære og håb for fremtiden, mens negative nyheder fremmer negative følelser [25, 26]. I en tid med stort fokus på faktorer, der forværrer klimaet, kan det være væsentligt at fremhæve de positive tendenser, der også ses rundtomkring i verden. En væsentlig indsats kan være at udbrede disse positive nyheder i befolkningen (Tabel 2).

Naturens gavnlige effekt

I et canadisk studie finder man tegn på, at personer, som eksponeres for natur, agerer og lever mere bæredygtigt og med respekt for natur og omgivelser [30]. Samtidig stiger mængden af forskning om naturens gavnlige effekter for både den fysiske og mentale sundhed. Et voksende antal studier viser, at tid brugt i naturen nedsætter stress, øger den fysiske aktivitet og styrker det sociale sammenhold, hvilket samlet set medfører bedre mental sundhed [21]. Et forbehold ved denne anbefaling er det fund, at ophold i naturen også kan disponere til udvikling af klimaangst [13]. En mulig forklaring kunne være, at hvis fokus under ophold i naturen bliver til bekymring for naturen, kan opholdet være en trigger for angst, hvorimod fokus på nærvær og glæde kan reducere angst.

Forskning

Klimaforandringernes mulige indvirkning på den mentale sundhed er et forholdsvist nyt forskningsfelt. Vi mangler viden om både symptomatologi og diagnostik af klimarelateret mental sygdom samt et fælles sprog om de nye begreber. Vi ved meget lidt om, hvordan disse mentale lidelser skal behandles, sammenlignet med de eksisterende mentale sygdomme. Derfor er det først og fremmest væsentligt, at der prioriteres ressourcer til at afdække området, herunder at skabe mulighed for et prospektivt studie til afdækning af bekymringer for klimaforandringer over tid.

KONKLUSION

International forskning tyder på, at klimaforandringer kan påvirke menneskers mentale sundhed. Det gælder muligvis særligt de yngre generationer. Det er ikke kun mennesker, der er direkte berørt af klimaforandringerne, som påvirkes mentalt, men også mennesker, som bekymrer sig om konsekvenserne for fremtiden. Det har introduceret nye begreber som klimaangst og klimasorg. Disse begreber er ikke beskrevet i dansk forskningssammenhæng, men danske læger vil formentlig møde dem i fremtiden.

Mennesker, som er bekymrede for klimaforandringer, ser ud til at være mere villige til at handle. Der ses således øget fokus på både politiske og strukturelle udspil, på borgerinitierede tiltag som læserbreve og valg af »grønne« politikere og på egen bæredygtig adfærd. Det kan være væsentligt at fremme undervisning om klima allerede fra skolealderen og at udbrede viden om koblingen mellem klima og sundhed blandt politikere, fagfolk og lægfolk. Meget tyder på, at afbalancerede klimanyheder, naturbaserede sundhedsindsatser og forskning på området kan bidrage til en bedre forståelse af de mentale udfordringer, som muligvis kan følge af klimaforandringerne.