Klinisk vurdering kan ikke forudsige, om børn er inficerede med Mycoplasma pneumoniae – en gennemgang af et Cochranereview

Dette Cochranereview er udfærdiget med henblik på at undersøge, om man ud fra kliniske tegn kan prædiktere, hvorvidt en patient med luftvejsinfektion er inficeret med Mycoplasma pneumoniae. Ved litteratursøgningen fandt man 8.299 artikler, af hvilke 7.174 blev ekskluderet alene på baggrund af titlen, og 1.028 artikler blev ekskluderet på baggrund af abstraktet.
I alt 97 artikler blev gennemgået, og syv artikler omfattende 1.491 børn blev inkluderet i det endelige review. Kvaliteten af de indgående studier blev vurderet som moderat. Diagnosen M. pneumoniae-infektion var baseret på serologi, men i tre af de indgående studier indgik også patienter, der alene var diagnosticeret med antigentest eller polymerasekædereaktion (PCR). Følgende parametre blev undersøgt som prædiktorer for eksistensen af infektion med M. pneumoniae: hoste, hvæsen, snue, krepitation, feber, rhonchi, dyspnø, hovedpine, brystsmerter, diarré og myalgi.
I to studier fandtes , at tilstedeværelsen af brystsmerter mere end fordoblede sandsynligheden for, at patienten var inficeret med M. pneumoniae, men det eneste signifikante fund i den samlede analyse var, at fravær af hvæsen var associeret med M. pneumoniae-infektion (positiv likelihood-ratio: 0,76, 95% konfidens-interval (KI): 0,60-0,97; negativ likelihood-ratio: 1,12, 95% KI: 1,02-1,23).

KOMMENTAR

Metaanalysen viste, at det ikke er muligt på baggrund af kliniske parametre at prædiktere, om et barn med pneumoni er inficeret med M. pneumoniae. Der er således ikke evidens for, at børn med mycoplasmapneumoni har lavere temperatur eller hyppigere forekomst af myalgier end børn med pneumoni af anden årsag, som det tidligere har været antaget. Der bør dog tages det forbehold, at en stor del af de børn, der indgik i de studier, der var inkluderet i analysen, fik påvist M. pneumoniae alene med PCR, hvilket kan rejse tvivl om korrekt diagnose. Dette specielt set i lyset af et nyt dansk studie, hvor man fandt, at hyppigheden af M. pneumoniae påvist med PCR hos børn i alderen 2-5 år med luftvejsinfektion var 25% [1]. Tilsvarende fandt man i et stort nyt arbejde omfattende 726 børn, at bærertilstand var betydelig hyppigere end tidligere antaget [2, 3], idet 21% af børn uden luftvejssymptomer fik påvist M. pneumoniae ved PCR i sekret fra øvre luftveje. Ved sammenligning af prøver fra børn med og uden luftvejsinfektion fandt man endvidere, at hverken serologi, PCR eller dyrkning kunne adskille bærertilstand med M. pneumoniae fra infektion med M. pneumoniae, og det sætter således spørgsmålstegn ved de hidtil anvendte diagnostiske metoder. Et andet fund var, at forekomsten af såvel immunglobulin (Ig)M- som IgG-antistoffer rettet mod M. pneumoniae var betydelig lavere blandt børn
under fem år end blandt større børn [4], og vi ved derfor fortsat ikke, hvor hyppigt og med hvilken
sværhedsgrad M. pneumoniae medfører sygdom hos mindre børn. Svarende hertil fandtes i et arbejde omfattende 191 børn med pneumoni og serologiske tegn på infektion med M. pneumoniae, at de, der var ældre end seks år, havde sværere sygdom end dem, der var yngre [5]. Der er dog ingen tvivl om, at M. pneumoniae er patogen, idet dette er bevist ved inokulationsforsøg med frivillige forsøgspersoner. Cochranereviewet giver ikke anledning til at ændre de gældende anbefalinger vedrørende betalaktamantibiotika som empirisk terapi ved pneumoni hos børn. Makrolid kan kun anbefales som primærterapi ved mistanke om allergi over for betalaktamantibiotika. Ved manglende effekt af betalaktamantibiotika og fortsat klinisk mistanke om pneumoni, bør makrolidbehandling overvejes.

Korrespondance: Kim Kristensen, Pædiatrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. E-mail: kimk@dadlnet.dk

Antaget: 31. juli 2013

Først på nettet: 21. oktober 2013

Interessekonflikter: ingen.