Kliniske implikationer af falsk forhøjet prostataspecifikt antigen

Heterofile antistoffer kan interagere i biokemiske analyser, hvor man anvender immunkemiske metoder såsom og målinger af prostataspecifikt antigen (PSA) og thyroideastimulerende hormon (TSH) [1, 2]. Derved kan der måles falsk forhøjede, eller sjældnere falsk for lave, resultater med mulige kliniske konsekvenser. Her beskrives to patientforløb, hvor der blev målt falsk forhøjet PSA-niveau, og de kliniske implikationer det medførte.

SYGEHISTORIER

I. En 73-årig asymptomatisk mand fik målt PSA-niveauet til 58 μg/l. Prostata blev vurderet til at være moderat forstørret med diskret palpabel knude. Prostatabiopsier var uden malignitet, og knoglescintigrafi (KS) var uden metastasesuspekte læsioner. Efterfølgende PSA-kontrol viste stigning til 70 μg/l, og MR-skanning af prostata viste moderat suspekt forandring (sv.t. Prostate Imaging - Reporting and Data System (PI-RADS)-score på 3). MR-guidede biopsier var uden malignitet, og rektal eksploration (RE) blev gentaget uden malignitetssuspicio. Ved efterfølgende PSA-kontroller var der fortsat stabile målinger med værdier på 58-70 μg/l, og en kontrol-MR-skanning af prostata viste benigne læsioner (PI-RADS score 2). Herefter blev forløbet afsluttet.

Patienten blev 6 mdr. senere genhenvist asymptomatisk med PSA > 2.000 μg/l. RE var normal, og KS samt CT af thorax og abdomen (CTTAB) gav ikke mistanke om metastaser. Prostatabiopsier var uden malignitet. Patienten blev henvist til second opinion i en anden region, hvor PSA-niveauet blev målt til 1,8 μg/l. Det blev konkluderet, at PSA-målingerne var påvirket af interferens, og at patienten ikke havde prostatakræft.

II. En 64-årig mand blev diagnosticeret med prostatakræft med et PSA-niveau på 35 μg/l. KS, MR-skanning af columna og CTTAB var alle uden mistanke om metastaser. Tumorklassifikationen var cT1cN0M0. Patienten blev tilbudt kurativt intenderet strålebehandling med neoadjuverende medicinsk kastration i form af luteinising hormone-releasing hormone-agonist. Ved en efterfølgende kontrol blev PSA målt til 62 μg/L, og på en MR-skanning blev der set enkelte sklerotiske foci tydende på metastaser. Der blev suppleret med antiandrogen behandling (tbl. bicalutamid).

Et år efter blev PSA-niveauet målt til 36 μg/l, og på KS var der regression af forandringerne. Cholin-PET var uden sikre tegn til metastaser, og bicalutamidbehandlingen blev seponeret. Ved næste kontrol blev PSA-niveauet målt til 39 μg/l. Patienten blev vurderet til at have kastrationsresistent prostatakræft og blev tilbudt androgenreceptor-pathwayinhibitor i form af enzalutamid. Kort efter fik patienten hjertestop grundet STEMI. Han blev genoplivet og behandlet med ballonudvidelse og stents. Han blev fulgt over 30 måneder, hvor målingerne af PSA-niveauet lå på 36-79 μg/l, og CTTAB og KS blev udført fire gange, uden at der blev fundet tegn til metastaser. Pga. analysetekniske problemer blev interferens i analysen undersøgt. PSA blev analyseret med samme type apparat på et andet hospital og med to andre metoder. Resultaterne viste koncentrationer på 77-80 μg/l på den oprindelige metode og < 0,1 μg/l på de to andre metoder.

DISKUSSION

Heterofile antistoffer (HA) er svage immunoglobuliner med nonspecifik affinitet. De kan medføre falsk forhøjede værdier i flere immunkemiske analyser såsom målinger af følgende: PSA, TSH, humant choriongonadotropin og troponin I [2]. Andre former for interferens kan ses ved f.eks. forhøjet lipidniveau, hæmolyse eller stort indtag af biotin. Begge patienter fik målt PSA ved sandwich-chemiluminescence-immunoassay på Siemens’ Dimension Vista-apparatur. Her bindes PSA mellem to assayantistoffer, hvilket medfører emission af lys, hvis intensitet er direkte proportionel med koncentrationen af PSA [2] (Figur 1). HA kan krydsbinde assayantistofferne og dermed medføre falsk forhøjede værdier. HA-interferens kan undersøges ved at måle PSA-niveauet med to eller flere forskellige analysemetoder, hvor tilsvarende resultater taler imod interferens.

De kliniske implikationer ved interferens i PSA-analysen kan være mange. Hos patienten i sygehistorie I medførte interferens unødige diagnostiske undersøgelser med flere transrektalt guidede biopsier, som udsatte patienten for unødig psykisk belastning og risiko for infektion [3, 4]. Patienten i sygehistorie II ville formentlig have fået reduceret kastrationsbehandlingen til 6 mdr., hvis PSA-niveauet havde været lavere. Der var usikkerhed om metastasering på KS, men havde dette været afkræftet, kunne patienten have undgået behandling med enzalutamid og bicalutamid. Begge disse stoffer samt kastrationsbehandlingen kan medføre betydelige kardielle, metaboliske og psykiske bivirkninger.

Prævalensen af falsk forhøjet PSA er estimeret til 0,3% for PSA-stigning fra < 0,1 ng/ml til 0,1-1,0 ng/ml [5]. Interferens med heterofile antistoffer er sjælden og giver normalt meget høje koncentrationer. Hvis de kliniske fund ikke korrelerer med biokemien, bør analyseinterferens altid overvejes, og der bør rettes henvendelse til den lokale klinisk biokemiske afdeling.

Korrespondance Josefine Freyberg. E-mail: josje@regionsjaelland.dk

Antaget 9. august 2022

Publiceret på ugeskriftet.dk 19. september 2022

Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V05220360