Knapbatteri i øret som årsag til akut høretab og konfusion hos en ældre patient

Batterier i gastrointestinalkanalen, næsen eller ørerne er en kendt problemstilling, især i pædiatrien, og ses, ifølge en amerikansk undersøgelse, stadig hyppigere [1]. Vi præsenterer her en sygehistorie, hvor et knapbatteri fra et høreapparat var årsag til akut høretab og konfusion hos en ældre mand.

SYGEHISTORIE

En 95-årig multimorbid, tiltagende hukommelsessvækket mand blev indlagt akut på mistanke om delirium. Manden boede i egen bolig og havde hjælp to gange dagligt. Ifølge pårørende var han blevet konfus i løbet af et halvt døgn. Han havde svær hørenedsættelse, men havde over et døgn mistet hørelsen helt, og kunne ikke kommunikere med behandlerne trods brug af høreapparater. Han var efter behandling for pneumoni og galdestensanfald blevet udskrevet fra en medicinsk afdeling ugen forinden, og for nylig var han sat i behandling for cystitis.

Ved indlæggelsen var patienten afebril og havde et blodtryk på 105/58 mmHg, en puls på 114 slag/min og en saturation på 95% uden ilttilskud. Ved en klinisk undersøgelse, inkl. grovneurologisk undersøgelse, påviste man ingen akutte problemstillinger. En otologisk undersøgelse viste normale forhold på højre øre, fraset let cerumen. På venstre øre fandt man en bleg fortykket trommehinde, som tegn på serøs otitis media, men i øvrigt normale forhold.

Paraklinisk fandt man et hæmoglobinniveau på 6,7 mmol/l (kendt anæmi, transfusionsgrænse 5,5 mmol/l), et leukocytniveau på 6,93 × 109/l og et C-reaktivt proteinniveau på < 3,0 mg/l. Urinstiks var negativ.

For at udelukke en cerebral årsag til patientens symptomer blev der udført CT af cerebrum, hvor man fandt alderssvarende forhold uden tegn til frisk infarkt, hæmoragi eller rumopfyldende processer. I venstre meatus acusticus externus sås et ca. 7 × 8 mm stort objekt med en CT-værdi på 3.000 HU, hvilket er foreneligt med metal (Figur 1).

Ved en fornyet otologisk undersøgelse blev det bekræftet, at der var tale om et fremmedlegeme, og et knapbatteri blev fjernet under lokalanalgesi. Trommehinden var let macereret, og der var en lille defekt i øregangen.

Patienten blev udskrevet til en aflastningsplads senere samme dag, han var stadig konfus og uden hørelse. Der blev behandlet med hydrocortison-oxytetracylin-polymycin B-dråber i en uge, hvorefter en klinisk kontrol viste normale forhold bilateralt. Patienten angav ingen gener ved den kliniske kontrol. Det vides ikke, hvordan batteriet var endt i patientens øregang.

DISKUSSION

Denne sygehistorie illustrerer, dels at der er risiko for, at batterier fra høreapparater kan sidde i øregangen, dels at man kan overse batterier ved en otologisk undersøgelse. Formentlig var den blege fortykkede trommehinde, som man så ved første undersøgelse, batteriet dækket af inflammationsvæv.

Batterier som fremmedlegemer giver en særlig risiko for komplikationer. Pga. kroppens evne til at lede elektricitet mellem batteriets anode og katode opstår der i løbet af timer forbrændinger i vævet omkring batteriet. I løbet af få dage opstår der ætsningsskader, idet fugtige omgivelser omkring batteriet fører til korrosion og lækage af stærkt alkalisk elektrolytopløsning med svære vævsskader i og omkring øregangen og i sidste ende nekrose til følge [2]. Sidder batteriet indkilet i øret i længere tid, er der desuden risiko for decubitus, som ved ethvert andet fremmedlegeme [3]. Batterier i ører er derfor en otologisk nødsituation, som kræver hurtig behandling. De hyppigste primære gener er smerter eller øreflåd, men f.eks. høretab ses også [3].

Da væske øger den elektrokemiske reaktion, med forværring af vævsskade til følge, skal batterier fjernes instrumentelt snarere end ved øreskylning. Ved instrumentering er det vigtigt at være opmærksom på, at der er risiko for, at et begyndende korroderet batteri kan lække ved tryk fra f.eks. en pincet. Der må desuden ikke anvendes øredråber, før batteriet er fjernet [3].

Der er rapporteret om få tilfælde af knapbatterier som fremmedlegeme i øret hos ældre, senest i en kasuistik fra 1994, hvor mental svækkelse blev anført som sandsynlig årsag. Som hos børn er der hos ældre risiko for forsinket diagnose og dermed svære komplikationer [4]. I en ny finsk undersøgelse af komplians til høreapparater rapporteredes der imidlertid især om utilfredshed med lydkvalitet, komfort og styring af høreapparaterne [5]. Problemer med batterier nævnes ikke, ud over prisen. Det kunne tyde på, at risikoen for, at ældre begår fejl med batterier ikke (længere) er stor, måske pga. den teknologiske udvikling inden for høreapparater, eller fordi de ældre, der er i risiko for at begå fejl, får hjælp fra andre. Alligevel bør risikoen for, at batterier indsættes i øret frem for i høreapparatet, haves in mente.

Korrespondance: Line Kannegaard Johannsen, Middelfartvej 171, 5492 Vissenbjerg. E-mail: linekannegaard@gmail.com

Antaget: 9. september 2013

Først på nettet:

Interessekonflikter: ingen.

Taksigelse: Parvaneh Bozorgi takkes for idé til artiklen.