Det er kendt, at forfatterne til videnskabelige artikler oftere er mænd end kvinder [1]. Udgivelse af artikler i videnskabelige tidsskrifter er vigtige for karrieren og for at opnå økonomisk støtte til sin forskning. Herudover er antallet af publikationer og citationer vigtige metrikker, når en forskningskarriere skal måles, og når en forskningsproduktion skal vejes. I en analyse af en række af de førende medicinske tidsskrifter fandt man, at andelen af kvindelige førsteforfattere steg fra 25% til omkring 40% mellem 1994 og 2014 [2]. I en nylig og endnu upubliceret analyse fandt man, at tallet i dag er omkring 33% [3]. I Ugeskrift for Læger er vi naturligvis interesserede i at vide, hvordan fordelingen er blandt vores forfattere.
I de seneste år har vi spurgt de korresponderende forfattere, som typisk enten er første- eller sidsteforfatter, om deres alder, køn, uddannelse, og hvem som tog initiativ til at skrive artiklen, og hvorfor de skrev artiklen. Responsraterne i årene 2019 til 2023 var omkring 50%. I alle årene var det typisk den korresponderende forfatter, som havde taget initiativ til at skrive, og de havde i langt de fleste tilfælde skrevet artiklen af interesse, og fordi de anså det som karriereudviklende. De fleste forfattere var mellem 30 og 39 år gamle, efterfulgt af de 40-49-årige. Langt hovedparten var læger, som regel speciallæger eller i et hoveduddannelsesforløb. I 2019 angav 31%, at de var en kvinde. I de følgende år steg andelen af kvindelige korresponderende forfattere gradvist til 54% sidste år. Man kan naturligvis indvende, at en responsrate omkring 50% efterlader en usikkerhed om, hvorvidt respondenterne var repræsentative.
En gennemgang af alle 858 artikler accepteret i perioden 2021 til 2023 viste, at 431 (50,2%) havde en kvindelig korresponderende forfatter. Fordelingen varierede en smule, om det var en artikel publiceret i Danish Medical Journal eller i Ugeskrift for Læger, og om det var en statusartikel eller en kasuistik (Figur 1).
Redaktionen opfordrer som udgangspunkt til, at forfattergruppen er bredt repræsenteret med hensyn til alder, karrieretrin, køn, etnicitet og geografi. Disse hensyn samt kravet om et væsentligt forfatterbidrag kan oftest bedre imødekommes for en statusartikel eller oversigtsartikel end for en kasuistik eller originalartikel.
Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktion har i øjeblikket ti medlemmer, hvoraf fire er kvinder. Lægeforeningen havde den 1. januar 2024 35.803 medlemmer med en gennemsnitsalder på 51 år [4]. Heraf var 53% kvinder og 47% mænd. Imidlertid er medlemmer under 60 år oftere en kvinde, mens medlemmerne over 65 år oftere er en mand.
Ugeskrift for Læger har blandt de korresponderende forfattere overordnet set en repræsentation, som afspejler Lægeforeningens medlemmer. Redaktionen vil fortsat have fokus på, at alle aldersgrupper, køn og kønsidentiteter, etniciteter og geografier er bredt repræsenteret i de artikler, som bringes i Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal, samt i redaktionen.
Korrespondance Thomas Benfield, videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal. E-mail: tlb@dadlnet.dk
Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på ugeskriftet.dk
Open Access under Creative Commons Licence CC BY-NC-ND 4.0
