Skip to main content

Koffein som adjuverende analgetikum til behandling af akutte smerter – en gennemgang af et Cochranereview

Lone Nikolajsen1, 2 & Simon Haroutiunian1

14. okt. 2013
5 min.

Koffein forekommer naturligt i en række planter og har været anvendt af mennesker i årtusinder. Selve stoffet blev første gang isoleret i 1875 [

1].

Danskerne indtager i gennemsnit 390 mg koffein dagligt, og Danmark hører dermed til blandt de lande i verden, som har det højeste koffeinforbrug pr. indbygger. Koffein indtages oftest i form af kaffe (100-150 mg/kop), te (40-50 mg/kop), cola (20-40 mg/drik), energidrik (80 mg) og chokolade (30-50 mg/plade) [2, 3

].

Koffein har en række fysiologiske virkninger. Stoffet virker centralstimulerende, og indtagelse af koffein resulterer i øget opmærksomhed og vågenhed. Herudover kan koffein give øget puls og blodtryk, bronkiedilatation, fremme tarmperistaltik samt virke diuretisk [, 6].

COCHRANEANALYSEN

Effekten af at kombinere koffein med andre analgetika er blevet undersøgt i mange studier, men resultaterne har været divergerende. Forfatterne af Cochraneanalysen [2] har derfor ønsket at gennemgå litteraturen på området for at afgøre, om et analgetikum tilsat koffein har bedre effekt på akutte smerter end det samme analgetikum uden tilsat koffein [

2].

Der blev fundet 19 dobbeltblindede, randomiserede studier (i alt 28 sammenligninger) med data fra i alt 7.238 personer. Den analgetiske effekt på en række forskellige akutte smertetilstande blev undersøgt, f.eks. hovedpine og dysmenoré, post partum-smerter og smerter efter tandudtrækning. I de fleste studier var koffein tilsat paracetamol (500-2.000 mg), ibuprofen (100-400 mg) og acetylsalicylsyre (650-800 mg). Koffeindoserne varierede mellem 50 og 260 mg, oftest var de på 100-200 mg.

I 25 af de 28 sammenligninger gav en kombination af koffein og et analgetikum bedre analgesi (numerisk, men ikke altid statistisk signifikant) end det pågældende analgetikum alene, vurderet ud fra de førnævnte effektparametre. En samlet analyse viste et number needed to treat (NNT) på 16 (95% konfidens-interval: 11-27). Med andre ord vil 5-10% flere af alle behandlede opnå en god analgetisk effekt (mindst 50% smertereduktion), hvis det pågældende analgetikum tilsættes koffein. Forfatterne beregnede også NNT separat for de forskellige smertetilstande og for de forskellige anvendte analgetika, men fandt ingen væsentlige forskelle. Der var ingen klar dosis-respons-sammenhæng, men dog en tendens til, at højere doser af koffein gav bedre analgetisk effekt.

KOMMENTARER

Der findes p.t. kun få kombinationspræparater med koffein på det danske marked: Ergokoffin, Kodamid, Koffein-fenazon, Koffisal og Treo (Tabel 1) [7]. Ergokoffin og Kodamid er receptpligtige, de øvrige fås i håndkøb. Præparater, der indeholder fenazon eller fenazonderivater, er ikke blevet undersøgt i nogen af de studier, som indgik i Cochraneanalysen. Brugen af Kodamid (50 mg koffein, 150 mg propyfenazon, 250 mg salicylamid, 80 mg magnesium), Koffein-fenazon (50 mg koffein, 500 mg fenazon) og Koffisal (50 mg koffein, 250 mg fenazonsalicylat, 250 mg salicylamid) understøttes derfor ikke af Cochraneanalysens resultater. Resultaterne af mindst to andre publikationer støtter dog antagelsen om, at koffein også øger den analgetiske effekt af fenazon og derivater deraf [8, 9

]. Den ene publikation er en samlet analyse af otte studier, hvor koffein blev tilsat varierende doser af andre analgetika [8]. Den anden publikation omhandler eksperimentelt fremkaldte smerter hos raske forsøgspersoner [9]. En kombination af koffein med ergotamin (Ergokoffin: 100 mg koffein, 1 mg ergotamin) er heller ikke undersøgt i de studier, som Cochraneanalysen er baseret på. Treo (50 mg koffein og 500 mg acetylsalicylsyre) er således det eneste kombinationspræparat, hvor brugen ved indtagelse af
to tabletter direkte støttes af Cochraneanalysen.
Teoretisk set vil effekten af acetylsalicylsyre kunne øges ved samtidig indtagelse af kaffe eller lignende (Figur 1).

Sammenfattende kan det konkluderes, at kombinationspræparater, som indeholder koffein og et analgetikum, giver bedre analgesi ved udvalgte akutte smertetilstande end det pågældende analgetikum alene. Gevinsten ved tilsætning af koffein er dog meget beskeden. Man skal være yderst tilbageholdende med længerevarende brug af kombinationspræparater, som indeholder koffein, pga. risikoen for udvikling af fysisk afhængighed, medicininduceret hovedpine (MOH) og abstinenser ved brat seponering [3, 10]. MOH forekommer hos 1-2% af alle voksne, men ses i stigende grad hos børn og unge. Indtag af kombinationspræparater, som indeholder koffein og codein, indebærer generelt en højere risiko for udvikling af MOH end indtag af ikkekombinationspræparater, især hos hovedpinedisponerede personer [11]. Præparaterne bør kun anvendes meget kortvarigt (< 10 dage pr. måned i maks. tre måneder) og udelukkende til behandling af akutte smertetilstande. Ergokoffin og Kodamid er receptpligtige, hvorfor brugen lettere kan reguleres. Da Koffein-fenazon, Koffisal og Treo fås i håndkøb, er det vigtigt, at patienten ved køb modtager information om risikoen ved længerevarende brug.

Korrespondance: Lone Nikolajsen, Dansk Smerteforskningscenter,
Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus.
E-mail: nikolajsen@dadlnet.dk

Antaget: 24. april 2013

Først på nettet: 22. juli 2013

Interessekonflikter: ingen.

Referencer

LITTERATUR

  1. Arnaud MJ. The pharmacology of caffeine. Prog Drug Res 1987;31:273-313.

  2. Derry CJ, Derry S, Moore RA. Caffeine as an analgesic adjuvant for acute pain in adults. Cochrane Database Syst Rev 2012;3:CD009281.

  3. Fredholm BB, Battig K, Holmen J et al. Actions of caffeine in the brain with special reference to factors that contribute to its widespread use. Pharmacol Rev 1999;51:83-133.

  4. Sawynok J. Caffeine and pain. Pain 2011;152:726-9.

  5. Nikolajsen L, Larsen KM, Kierkegaard O. Effect of previous frequency of headache, duration of fasting and caffeine abstinence on perioperative headache. Br J Anaesth 1994;72:295-7.

  6. Sawynok J, Yaksh TL. Caffeine as an analgesic adjuvant: a review of pharmacology and mechanisms of action. Pharmacol Rev 1993;45:43-85.

  7. http://pro.medicin.dk 2012 (3. apr 2013).

  8. Kiersch TA, Minic MR. The onset of action and the analgesic efficacy of Saridon (a propyphenazone/paracetamol/caffeine combination) in comparison with paracetamol, ibuprofen, aspirin and placebo (pooled statistical analysis). Curr Med Res Opin 2002;18:18-25.

  9. Kraetsch HG, Hummel T, Lotsch J et al. Analgesic effects of propyphenazone in comparison to its combination with caffeine. Eur J Clin Pharmacol 1996;49:377-82.

  10. Shapiro RE. Caffeine and headaches. Neurol Sci 2007;2 (suppl 28):S179-83.

  11. Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter.
    www.dhos.dk (3. apr 2013).