Akut nyrepåvirkning i sig selv er en stor risikofaktor for udvikling af kronisk nyresygdom. Tilstanden er ikke sjælden, og måske helt op til 20% af patienter på hospital kan være påvirket. Behovet for nye biomarkører er derfor højrelevant, og et nyt studie baseret på både transkriptions- og proteomanalyse kommer med nye forslag.
Overlæge, lektor, Christina Christoffersen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet bygger på en kombination af transcriptomics og proteomics-data fra humane kohorter såvel som avanceret musemodeller med nyresygdom. Man har anvendt nyrebiopsimateriale til at bestemme specifikke genekspressionsprofiler, der kan være forbundet med en skade på f.eks. proksimale tubuli-celler i nyren. Dernæst har man undersøgt, om disse genændringer også er afspejlet i plasmaproteinprofiler i blodet eller urinen. Studiets omics-design har givet mulighed for, at man kan se, at flere forskellige årsager til nyresygdom kan udløse et identisk og skadeligt respons i proksimale tubuli-celler. Dernæst finder forfatterne også, at plasmaproteiner såsom NLGN4X, COL23A1, og TGFB2 stiger, mens proteinerne ENPP6, PLG, og PROC falder i blodet i takt med, at de proksimale tubuli-celler beskadiges. Disse resultater er også bekræftet i avancerede dyremodeller for nyresygdom. Det pågældende studie er et godt eksempel på, hvordan belysning af en problemstilling med flere teknikker og modelsystemer kan give robuste indikationer på nye markører. Det er klart, at disse biomarkører skal afprøves i andre kohorter og kliniske settings, men studiet giver fornyet håb om at kunne finde nye biomarkører, som kan hjælpe patienter med nyresygdom«.
Interessekonflikter Ingen.
