Skip to main content

Komplians ved behandling af hiv

Læge Toke S. Barfod: Forf.s adresse: Finsensvej 46 c, DK-2000 Frederiksberg. Email: Toke.barfod@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 8. september, kl. 14.30, i Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3c, København. Bedømmere: Mag.scient.soc. Bjørn Holstein, Alex Laursen og Nina Wei s. Vejledere: Jan Gerstoft, Cecilie Rubow, Niels Obel og Court Pedersen .

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-studiet udgår fra Infektionsmedicinsk Afdeling M på H:S Rigshospitalet. Formålet var at belyse hiv-positive patienters adhærens (komplians) over for antiretroviral behandling. I afhandlingen indgår to publicerede artikler og tre manuskripter.

Litteraturgennemgang og interviews med patienter belyste, hvad der gør det let eller vanskeligt at tage medicinen. Der blev afdækket mangfoldige faktorer relateret til viden, motivation, bivirkninger, livsstil, læge-patient-forhold og praktiske håndgreb.

Observation og interviews med læger i København og San Francisco afdækkede kommunikative strategier i lægernes arbejde med patienternes adhærens. Strategierne bar præg af, at emnet kan være skamfuldt for patienten at tale om.

En spørgeskemaundersøgelse fandt, at depression, utilfredshed med behandlingen og selvrapporteret dårlig adhærens var associeret med behandlingssvigt. Femten procent havde undladt noget medicin inden for de seneste fire dage. De hyppigst anførte begrundelser var: glemte det og havde et brud i rutinerne.

En retrospektiv analyse af journaldata fandt, at halvdelen af behandlingssvigt skyldtes ophør af behandling, og en fjerdedel skyldtes dårlig adhærens - begge dele oftest begrundet med bivirkninger.

I afhandlingens oversigt diskuteres de mange faktorer med betydning for patienters adhærens. Det anbefales, at behandlere og patienter systematisk diskuterer de væsentligste. For at fremme dialogen anbefales behandlere aktivt at reducere non-adhærente patienters eventuelle skamfuldhed. Behandlere anbefales endvidere at være bevidste om deres håndtering af, at patienter ikke altid fortæller hele sandheden om eventuelle problemer med adhærens. Fremtidig mulig forskning diskuteres.