Skip to main content

Køn og kvalifikationer samt valg af speciale hos yngre læger i Danmark 1998-2003

Stud.scient.pol. Katrine Backman Nøhr, læge Berit Sanne Andersen & ledende overlæge Jan Greve Region Nord, Region Midtjylland, Videreuddannelsessekretariatet

23. mar. 2007
12 min.

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at beskrive forskelle i specialevalg og kvalifikationer mellem mandlige og kvindelige læger ved start af undervisningsstilling i Danmark i perioden 1998-2003.

Materiale og metode: Data omfatter alle ansøgninger til undervisningsstilling/speciallægeblokforløb i perioden 1998-2003 i 21 lægelige grundspecialer. I alt 1.920 læger fik ansættelse. De ansatte lægers køn blev sammenholdt med specialevalg, biologisk alder, kandidatalder og opnåede point i supplerende kriterier.

Resultater: I børne- og ungdomspsykiatri og gynækologi/obstetrik var over 80% af de ansatte kvinder, mens der var flest mænd (87%) i ortopædisk kirurgi. Der var ingen kønsforskel i biologisk alder eller kandidatalder ved start på undervisningsstilling. I de supplerende kriterier opnåede kvinderne flest point for klinisk kvalifikation og teoretiske kurser, mens mændene opnåede flest point for videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer. Denne forskel ses ikke inden for specialerne.

Konklusion: Køn har ikke selvstændig betydning for at opnå ansættelse, men der er forskelle i mænds og kvinders valg af speciale, og på hvordan de kvalificerer sig til ansættelse. De tydelige forskelle i kvalifikationer mellem de to køn på tværs af specialerne genfindes ikke inden for de enkelte specialer. Kønsforskellene synes således at være betinget af forskelle i valg af speciale. Undersøgelsens fund kan bidrage til grundlaget for den fremtidige dimensionering af den lægelige videreuddannelse og til specialeselskabers, yngre lægers og andre interessenters overvejelser om rekruttering og specialernes profil.

Ca. 60% af de nyuddannede læger er kvinder [1]. I de kommende år vil der ske en ændring i lægestandens sammensætning i retning af flere kvindelige læger på arbejdsmarkedet, og fra 2018 vil der være et flertal af kvinder. Dette kan give rekrutteringsproblemer for specialer med en profil, der især retter sig mod mandlige læger.

I flere danske og udenlandske undersøgelser har man søgt at afdække, hvilke forhold der har betydning for yngre lægers, herunder især kvindelige lægers, specialevalg. I FAYL's uddannelsesenquete [2] har man fundet, at kvinder vægtede »gode muligheder for arbejdstilrettelæggelse« og »forventet lav vagtbelastning« højere end deres mandlige kollegaer, hvilket er genfundet i australske og vesteuropæiske undersøgelser [3-5]. I uddannelsesenqueten blev det dog påpeget, at »det lægefaglige indhold i specialet« og »forventninger til egne evner« blev vægtet højest hos begge køn [2]. FAYL har endvidere påvist, at specialevalget er påvirket af krav om antal publikationer/forskning, og at kvinder har lavere forskningsaktivitet end mænd [6].

Siden 1998 er ansættelsen af læger i undervisningsstillin-ger og speciallægeblokforløb blevet administreret af de tre videreuddannelsessekretariater. Vurdering af ansøgere er sket ved hjælp af point givet ud fra på forhånd beskrevne kriterier (Tabel 1 ). Ansøgninger og ansøgeres kvalifikationer registreres, og data kan give faktiske oplysninger, som ikke tidligere har været tilgængelige eller publiceret. Vi ønsker med denne undersøgelse at beskrive forskelle i specialevalg og kvalifika-tioner mellem mandlige og kvindelige læger ved start af undervisningsstilling i perioden 1998-2003.

Materiale og metoder

Datamaterialet omfatter alle ansøgninger til undervisnings-stilling/speciallægeblokforløb, der er indsendt til de regio-nale videreuddannelsessekretariater som led i den centrale ansættelsesprocedure i perioden 1998-2003. Specialerne almen medicin, klinisk farmakologi, arbejdsmedicin og samfundsmedicin var på daværende tidspunkt ikke omfattet af ansættelsesproceduren og indgår derfor ikke i undersøgelsen. De 21 inkluderede grundspecialer er gradvist inddraget i den centrale ansættelsesprocedure i løbet af perioden. I alt indgår der 2.382 ansøgere, hvoraf 1.920 fik ansættelse i undervisningsstillinger eller speciallægeblokforløb. Yderligere 217 stillinger var opslået, men blev ikke besat på grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

Data fra de inkluderede ansøgninger er primært indtastet til administrativt brug i en database (MS Access) i forbindelse med ansøgningsrunderne. Validering af data sker ved, at alle ansøgere som led i ansættelsesproceduren får tilsendt oplysningsark med angivelse af, hvilke variable der er registreret, og bliver bedt om at meddele eventuelle fejl til videreuddannelsessekretariatet. Fejl rettes løbende i databasen som led i den normale ansættelsesprocedure. Data i ansøgningsskemaet vedrører tidligere uddannelse og ansættelser samt kvalifikationer i supplerende kriterier fastlagt af Sundhedsstyrelsen (supplerende, fordi de ligger ud over de formelle uddannelseskrav i Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger). De supplerende kriterier er beskrevet i Tabel 1. Endelig indgår der oplysninger om, hvorvidt ansøgerne opnår ansættelse og i givet fald i hvilken uddannelsesregion samt oplysninger om ansøgernes køn, biologiske alder, kandidatalder og uddannelsessted (universitet). Udvalgte variable(r) er udtrukket fra delregistre i de tre regionale videreuddannelsessekretariater til et samlet statistisk materiale.

Statistisk behandling af data er foretaget i statistikprogram SPSS 10.1. Der er lavet deskriptive udtræk (antal, fordeling, gennemsnit mv.). Ved sammenligning af grupper er der anvendt t-test for sammenligning af gennemsnit for uafhængige stikprøver. Binær logistisk analyse er anvendt til analyse for determinanter for binære udfald (typisk ansættelse/afslag). Der er lavet beregninger for de 1.920 ansatte læger. Udvalgte analyser er gennemført såvel for alle specialer på tværs som for enkeltspecialer.

Resultater
Kønsfordeling

Af Tabel 2 fremgår det, at 52% af periodens ansatte var mænd, og at 12 ud af 21 specialer havde en overvægt af kvinder. I store specialer med mere end 25 ansatte i perioden udgjorde kvinderne mere end 80% i børne- og ungdomspsykiatri og gynækologi/obstetrik. Tilsvare nde udgjorde mændene mere end 80% i ortopædisk kirurgi, 66% i oto-rhino-laryngologi og 62% i kirurgi.

Biologisk alder og kandidatalder

Den gennemsnitlige biologiske alder ved start af undervisningsstilling var 37,5 år. Den gennemsnitlige kandidatalder for danskuddannede læger var 8,7 år (Tabel 3 ). Biologisk alder og kandidatalder varierede mellem specialerne. Psykiatri havde den højeste gennemsnitsalder og kandidatalder (henholdsvis 41,8 år og 11,4 år) og oftalmologi den laveste (henholdsvis 33,5 år og 5,3 år).

Det fremgår af Tabel 3, at mænd havde en gennemsnitlig biologisk alder og kandidatalder på henholdsvis 37,4 år og 8,6 år ved ansættelsen, mens de tilsvarende tal for kvindelige læger var 37,5 år og 8,7 år. Der var ingen signifikant kønsforskel i hverken biologisk alder eller kandidatalder. Kun i psy-kiatri havde mandlige læger en signifikant (p ≤ 0,05) højere biologisk alder og kandidatalder ved start af undervisningsstilling end kvindelige læger (henholdsvis 43,4 år og 13 år for mænd, 40,8 år og 10,5 år for kvinder).

Point i supplerende kriterier

Tabel 4 viser gennemsnitlige pointtal for mænd og kvinder i de supplerende kriterier inden for enkeltspecialer og på tværs af specialerne. Kriterium et og to er slået sammen for at give et mål for de samlede point for klinisk kvalifikation. Kvindelige læger havde på tværs af specialerne signifikant højere pointtal i kriterium et og to end de mandlige læger (henholdsvis 2,33 for kvinder og 2,16 for mænd). Ved analyse af ansatte læger inden for de enkelte specialer bekræftedes forskellen i point hos de to køn i neurologi, mens der ikke var nogen statistisk signifikante forskelle i de øvrige specialer.

Kvindelige læger havde på tværs af specialerne signifikant højere pointtal end mandlige læger i kriterium tre (teoretiske kurser) (henholdsvis 0,91 for kvinder og 0,88 for mænd). Denne forskel kan dog skyldes en overgangsordning i gynækologi/obstetrik, der har en overvægt af kvindelige ansøgere, hvor der i en periode blev givet et ekstra point i dette kriterium. Kun i kirurgi bekræftedes forskellen i point hos de to køn.

I kriterium fire (organisatorisk/administrativ kvalifikation) er der ikke nogen signifikant kønsforskel på tværs af specialerne. I patologisk anatomi og oftalmologi havde de mandlige læger signifikant højere pointtal i kriteriet end de kvindelige læger i specialet.

Mandlige læger havde på tværs af specialerne et signifikant højere pointtal i kriterium fem (videnskabelig kvalifikation) end kvindelige læger (henholdsvis 1,91 for mænd og 1,75 for kvinder). Ved sammenligning inden for de enkelte specialer blev dette dog kun genfundet i patologisk anatomi og i psykiatri. I de resterende 19 enkeltspecialer var der ingen signifikant kønsforskel i femte kriterium. I alt 147 kvindelige læger (16%) havde lavet en videnskabelig afhandling (ph.d. eller disputats) mod 170 mandlige læger (17%) (data ikke vist).

På tværs af specialerne havde mandlige læger signifikant højere pointtal i kriterium seks (pædagogisk kvalifikation) end kvindelige læger (henholdsvis 1,00 for mænd 0,87 for kvinder). Dette blev genfundet inden for patologisk anatomi, psykiatri, intern medicin, anæstesiologi og oftalmologi.

Kriterium syv er et specialespecifikt kriterium. Pointtal i dette kriterium er derfor ikke sammenlignelige på tværs af specialer og er derfor ikke anført i Tabel 4. I de kirurgiske specialer (kirurgi, gynækologi/obstetrik og ortopædisk kirurgi) gives der i det specialespecifikke kriterium point for antal operationer. Der er ikke signifikant kønsforskel i antal pointgivende operationer i ortopædisk kirurgi og gynækologi/obstetrik. De mandlige kirurger havde derimod signifikant højere pointtal (et større antal pointgivende operationer) end de kvindelige kirurger med et gennemsnitligt pointtal på henholdsvis 2,26 og 2,00.

Samlet havde mandlige læger, der blev ansat i undervisningsstilling eller speciallægeblokforløb, signifikant højere pointsum end kvindelige læger. Dette skyldes fortrinsvist mænds højere forskningsaktivitet på tværs af specialerne. Også i patologisk anatomi og psykiatri havde mandlige læger signifikant højere pointsum, primært pga. højere forskningsaktivitet end de kvindelige læger.

Ansættelse

Køn har hverken korrigeret eller ukorrigeret en statistisk sig-nifikant betydning for, om den enkelte ansøger opnår ansættelse (korrigeret for kandidatalder og søgt region, OR = 1,16, p > 0,05, mænd = 1 kvinder = 0). Pointsum har selvstændig signifikant betydning (OR = 1,34, p ≤ 0,001). Odds for at opnå ansættelse øges altså med 1,34 for hvert ekstra point.

Diskussion

I denne registerbaserede undersøgelse er der beskrevet forskelle i specialevalg og kvalifikationer mellem mandlige og kvindelige læger ved start af undervisningsstilling/speciallægeblokforløb i perioden 1998-2003. Undersøgelsen har vist, at der er stor kønsforskel i rekrutteringen til de enkelte specialer. Der var ingen kønsforskel i hverken biologisk alder eller kandidatalder. Kvinderne opnåede flest point for klinisk kvalifikation og teoretiske kurser, mens mændene opnåede flest point for videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer på tværs af specialer. Kønsforskelle i kvalifikationer på tværs af specialer blev dog kun fundet inden for få enkeltspecialer, hovedsagelig i patologisk anatomi og psykiatri.

Undersøgelsen er baseret på en komplet registrering af ansøgere til alle stillinger, og samtlige data i databasen blev valideret af ansøgerne selv, hvorved informationsbias stort set vil være elimineret. Undersøgelsen mangler dog oplysninger om fire specialer, herunder især almen medicin, der rekrutterer ca. 25% af alle læger og har en overvægt af kvindelige ansøgere. I nogle specialer er der kun få ansatte, og enkeltpersoner kan derfor påvirke resultatet uforholdsmæssigt. Oplysninger vedrørende de små specialer skal derfor tages med forbehold.

Køn har ikke selvstændig betydning for, om ansøgere får ansættelse, men undersøgelsen viser, at kvinder og mænd har forskelligt specialevalg. Dette kan få betydning for de mandsdominerede specialers fremtidige rekruttering af læger i en periode med et stigende antal kvindelige læger. Oplysninger om kønsmæssige forskelle i tilgangen til de enkelte specialer har desuden betydning for Sundhedsstyrelsens prognoser over fremtidigt udbud af læger i de enkelte specialer og dermed også for den fremtidige dimensionering af den lægelige videreuddannelse. En stor andel af de kvindelige læger vælger almen medicin, og derfor er det ikke sikkert, at kønsfordelingen for sygehusspecialerne vil ændre sig så markant som for alle specialer under et [1, 7]. Det skæve rekrutteringsmønster kan dog have konsekvenser for de kirurgiske specialer, hvor man i modsætning til i kvindedominerende specialer som børne- og ungdomspsykiatri, gynækologi/obstetrik og pæ-diatri, har haft ubesatte stillinger i perioden. Kønsfordelingen i kirurgi i Danmark er dog mindre skæv end i en amerikansk opgørelse fra 2002, hvori man har fundet, at hele 75% af kirurgerne var mænd [8]. Også i britiske undersøgelser har man fundet, at kvinder fravælger de kirurgiske specialer [9]. Kvindelige lægers fravalg af de kirurgiske specialer er blandt andet blevet forklaret ud fra, at de er mandsdominerede og har en høj vagtbelastning [10]. Kvinder udgør imidlertid 80% af de ansatte i vagttunge specialer som gynækologi/obstetrik og 43% i anæstesiologi (Tabel 2). Således forklarer vagtbelastningen ikke i sig selv, at kvinder fravælger de kirurgiske specialer [11]. I en amerikansk undersøgelse har man påvist, at kirurgi (urologi) ikke fravælges af kvinder, fordi specialet er mandsdomineret [12]. I flere udenlandske undersøgelser er det dog fastslået, at rollemodeller har stor indflydelse på specialevalg [4, 13, 14].

På tværs af specialer forsker mænd mere end kvinder, hvilket bekræftes i andre undersøgelser [6, 15]. I specialerne patologisk anatomi og psykiatri forsker de mandlige læger mere end de kvindelige læger, men i specialer, der traditionelt er forskningstunge, blandt andre de intern medicinske specialer, dermatologi, pædiatri og gynækologi/obstetrik [16], forsker kvinderne i lige så høj grad som deres mandlige kollegaer (ingen signifikant kønsforskel i videnskabelig kvalifikation inden for specialerne). Kønsforskelle i videnskabelige kvalifikationer mellem de to køn på tværs af specialerne skyldes således, at mænd i højere grad end kvinder vælger forskningstunge specialer.

Der går i gennemsnit næsten ni år fra embedseksamen til ansættelse i en undervisningsstilling for både mænd og kvinder. Resultaterne af denne undersøgelse afkræfter, i modsætning til FAYL's resultater for perioden 1991-1999 [6], at kvinder på grund af barselsperioder er længere tid om at kvalificere sig til ansættelse i undervisningsstilling end mænd. At mænd tilsyneladende forsker mere end kvinder kan være en mulig forklaring på, at der ikke er signifikant kønsforskel i kandidatalder.

Samlet konkluderer vi, at køn ikke har selvstændig betydning for at opnå ansættelse, men at der er forskel på mænd og kvinders valg af speciale, og på hvordan de kvalificerer sig til ansættelse i undervisningsstilling. De tydelige forskelle i kvalifikationer mellem de to køn på tværs af specialerne genfindes dog ikke inden for de enkelte specialer. Kønsforskellene synes således at være betinget af forskelle i valg af speciale.

Der er behov for løbende opfølgning på data for at følge udviklingen og for at kunne give såvel sundhedsmyndigheder som videnskabelige selskaber og yngre læger i uddannelsessystemet mulighed for at tage højde for fundene. Vi vil følge op med andre beskrivelser og analyser på materialet og arbejder på også at inddrage oplysninger om almen medicin i fremtiden.


Jan Greve, Videreuddannelsessekretariatet, Region Midtjylland,
Region Nord, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus. E-mail: jag@ag.aaa.dk

Antaget: 25. september 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsens lægeprognose 1999-2025. www.sst.dk/april 2006.
  2. Matthiesen K, Jensen JW, Nielsen CB et al. Fagligt indhold afgør specialevalg. Ugeskr Læger 2002;164:1972.
  3. Harris MG, Gavel PH, Young JR. Factors influencing the choice of specialty of Australian medical graduates. Med J Aust 2005;183:295-300.
  4. Ek EW, Ek ET, Mackay SD. Undergraduate experience of surgical teaching and its influence in career choice. ANZ J Surg 2005;75:713-8.
  5. Soethout MBM, ten Cate TJ, van der Wal G. Factors associated with the nature timing and stability of the specialty career choices of recently graduated doctors in European countries. Med Educ Online 2004;9:24.
  6. Nielsen LF, Worsøe M, Christensen LL et al. Ligestilling og videreuddannelse. Ugeskr Læger 2000;162:6330.
  7. Ib H. Fremtidens praktiserende læge er typisk en kvinde. Ugeskr Læger 2003;165:4196.
  8. Wolfe CV. Women in medicine: an unceasing journey. Arch Phys Med Rehabil 2005;86:1283-6.
  9. Lambert TW, Goldacre MJ, Edwards C et al. Career preferences of doctors who qualified in the United Kingdom in 1993 compared with those of doctors qualifying in 1974, 1977, 1980 and 1983. BMJ 1996;313:19-24.
  10. Park J, Minor S, Taylor RA et al. Why are women deterred from general surgery training? Am J Surg 2005;190:141-6.
  11. Gjerberg E. Gender similarities in doctors' preferences - and gender differences in final specialisation. Soc Sci Med 2002;54:591-605.
  12. Kerfoot BP, Nabha KS, Masser BA et al. What makes a medical student avoid or enter a career in urology? J Urol 2005;174:1953-7.
  13. Neumayer L, Kaiser S, Anderson K et al. Perceptions of women medical students and their influence on career choice. Am J Surg 2002;183:146-50.
  14. Wright S, Wong A, Newill C. The impact of role models on medical students. J Gen Intern Med 1997;12:53-6.
  15. Cohen-Schotanus J, Reinders JJ, Agsteribbe J et al. Physicians for ten years: a longitudinal survey of the career development of physicians who began their studies in Groningen, The Netherlands. Ned Tijdschr Geneeskd 2002; 146:2474-8.
  16. Nøhr KB, Andersen BS, Greve J. Yngre lægers videnskabelige kvalifikationer ved ansættelse i undervisningsstilling 1998-2003. Ugeskr Læger 2007;169:1219-23.