Skip to main content

Konservativ behandling af moderat til stor primær spontan pneumothorax

Et randomiseret studie viser, at konservativ behandling ikke er mindre effektiv end drænanlæggelse og fører til færre komplikationer
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

7. maj 2020
2 min.

Primær spontan pneumothorax defineres som spontant opstået ansamling af luft i pleurahulen hos patienter uden underliggende lungesygdom. I et nyt randomiseret studie sammenligner man observation med intervention med enten aspiration eller pleuradrænage hos patienter med moderat til stor førstegangs-primær spontan pneumothorax. I alt 316 patienter, som henvendte sig på en skadestue med pneumothorax uden at have tegn på trykpneumothorax eller behov for ilt, blev inkluderet. Det primære udfald var, om lungen var udfoldet efter otte uger. Man registrerede også antallet af recidiver af pneumothorax i de første 12 måneder. Blandt patienter, som blev behandlet konservativt, havde 85% ikke behov for intervention, og færre patienter i denne gruppe end i interventionsgruppen havde komplikationer eller recidiv.

Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian B. Laursen, Lungemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: ”De nuværende retningslinjer for behandling af primær spontan pneumothorax er baseret på mangeårig klinisk praksis frem for egentlige klinisk randomiserede forsøg, og der anbefales indlæggelse med henblik på aspiration eller drænbehandling. I studiet af Brown et al havde langt hovedparten af patienterne en udfoldet lunge efter otte uger, uanset hvilken gruppe de blev randomiseret til, mens betydeligt flere i invasivgruppen havde bivirkninger eller komplikationer. Studiet indikerer med andre ord, at den nuværende behandlingstilgang ikke har nogen effekt på det primære endepunkt, men til gengæld øger risikoen for at skade patienten. Studiets resultat gør, at vi i langt højere grad bør overveje, om stabile og upåvirkede patienter med primær spontan pneumothorax er bedre tjent med hjemsendelse til konservativ behandling og ambulant opfølgning end indlæggelse til invasiv behandling. Det er særligt påfaldende, at de patienter, som fik invasivbehandling, havde flere tilfælde med recidiv af pneumothorax inden for det første år end de andre patienter, hvilket tyder på, at den nuværende invasive behandling potentielt kan skade patienterne på både kort og lang sigt. Et lignende studie, hvor man undersøger effekten af ambulant drænbehandling til denne patientgruppe, forventes at blive publiceret senere i år. Alt i alt må vi forvente, at vi inden længe må revidere de nuværende retningslinjer. Det vil betyde behov for organisatoriske ændringer og opkvalificering af lægerne på de nye fælles akutmodtagelser”.

Brown SGA, Ball EL, Perrin K et al. Conservative versus interventional treatment for spontaneous pneumothorax. N Engl J Med 2020;382:405-15.

Interessekonflikter: ingen