Kønsforskelle i studerendes sociale relationer

Introduktion: Formålet var at undersøge kønsforskelle i socialt netværk og social støtte blandt universitetsstuderende med fokus på sociale relationer som copingstrategi til at håndtere personlige problemer.

Materiale og metoder: I alt 1.126 (48%) medicin-, psykologi- og humaniorastuderende fra årgang 2006 og 2007 deltog i undersøgelsen. Data er indhentet fra en studenterregisterdatabase og et spørgeskema, der omhandlede socialt netværk og social støtte.

Resultater: Af de studerende ser ca. 85% deres venner og ca. 40% deres familie ugentligt. Knap halvdelen af de studerende har en fast partner. Flere kvindelige end mandlige medicinstuderende har en fast partner ved studiestart. Mere end 80% af de studerende har haft psykiske og sociale problemer før studiestart, heraf flest kvindelige medicin- og humaniorastuderende. Mens over halvdelen af de mandlige studerende håndterer deres personlige problemer alene, benytter de kvindelige studerende sig i højere grad af social støtte. Signifikante kønsforskelle i social støtte er mest udtalte blandt medicin- og humaniorastuderende.

Konklusion: Resultaterne tyder på, at kvindelige og mandlige studerende anvender forskellige copingstrategier til at bearbejde sociale og psykiske problemer, ligesom kønsforskelle i sociale relationer ser ud til at være mest udbredte blandt medicinstuderende - hvorfor og hvordan bør undersøges nærmere.

Fra udenlandske undersøgelser vides, at medicinstuderende oplever mere stress end andre studerende, hvilket er mest udtalt for kvinder [1, 2]. Dette kan skyldes høje akademiske krav, økonomiske, sociale eller psykiske problemer [1, 3, 4].

Der findes kun få undersøgelser af lægers psykiske problemer, selv om flest fra denne faggruppe begår selvmord [5]. Vi har tidligere vist, at kun 17% af de medicinstuderende fra årgang 1992 på Køben-havns Universitet ikke havde haft psykiske problemer før studiestart. I 2002 havde 22% af de kvindelige og 12% af de mandlige færdiguddannede læger fra denne årgang modtaget professionel hjælp for psykiske problemer [4]. Professionel hjælp er en af flere mulige copingstrategier til at håndtere personlige problemer som f.eks. sociale og psykiske problemer, idet coping defineres som et individs evne til at mestre ændringer i livet [6]. Som copingstrategi er sociale relationer væsentlige at undersøge, idet de har en beskyttende effekt på stress og psykisk sygdom [7, 8]. Ifølge »main effect «-hypotesen har sociale relationer direkte effekt på helbredet, da sociale relationer skaber positive emotionelle reaktioner, som bl.a. påvirker immunsystemet. »Stress buffer«-hypotesen antager derimod, at sociale relationer virker som en buffer under stress, og at denne buffer dæmper stressreaktionen [9].

Mænd og kvinder har forskellige sociale relationer, som ændrer sig gennem livet. En undersøgelse viser, at unge har flere venner end ældre, og at kvinder er yngre end mænd, når de får en fast partner [10]. Tilsvarende havde flere kvindelige end mandlige medicinstuderende en fast partner ved studiestart i 1992 [11]. Kvinder benytter sig endvidere mere af emotionel støtte under stress, mens mænd oftere anvender alkohol som copingstrategi [1].

Denne artikels formål er at undersøge kønsforskelle i sociale relationer blandt studerende fra forskellige universitetsfag, idet hver studieretning tiltrækker forskellige typer og kræver forskellige præstationer af de studerende.

Materiale og metoder
Studiedesign

»Fra Student Til Kandidat« er en komparativ forløbsundersøgelse af 2.344 udvalgte studerende fra Medicin, Psykologi og Humaniora med studiestart i 2006 og 2007 på Københavns Universitet.

Kvantitative data er indsamlet fra en studenterregisterdatabase og et spørgeskema, der er baseret på den tidligere undersøgelse af medicinstuderende, som blev foretaget i 1992-2002. Spørgeskemaet er valideret ved pilottestning, hvor 20 studerende besvarede spørgeskemaet og efterfølgende blev interviewet om deres forståelse af de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaet blev udsendt første gang ved studiestart og senere genudsendt til ikkerespondenter via mail, post eller ved personlig udlevering.

Måling

Hvor socialt netværk betegner de strukturelle aspekter af sociale relationer som f.eks. samværshyppighed, udtrykker social støtte de funktionelle aspekter som

f.eks. at modtage hjælp fra andre til at håndtere personlige problemer.

De responsvariabler, der måler socialt netværk, inkluderer binære »ja-nej«-spørgsmål om fast partner og nære venner, mens samværshyppighed med venner og familie er målt på en fempunktsordinalskala fra »aldrig" til »dagligt", som er blevet dikotomiseret med ugentligt samvær som skillepunkt.

I forhold til social støtte er selvoplevet ensomhed og at være uønsket alene grupperet til en »ja-nej«-variabel ud fra kategorierne »nej«, »af og til" og »ofte".

For at studere sociale relationer som copingstrategi har de studerende besvaret, hvordan de tidligere har tacklet sociale og psykiske problemer ved at afkrydse mindst en af følgende kategorier: »alene«, »venner«, »familie", »professionelle", »andre« eller »har aldrig haft personlige problemer«. I dette spørgsmåls hjælpetekst ses eksempler på sociale og psykiske problemer, f.eks. dårlig økonomi og dumpet til en eksamen, hvilket lægger op til en bred forståelse af personlige problemer.

Etik

Undersøgelsen overholder Helsinki II-deklarationen om frivillighed og anonymitet og foretages i samarbejde med de respektive studienævn, ligesom der er indhentet tilladelse fra Datatilsynet (j.nr. 2006-41-6876).

Statistisk analyse

Undersøgelsens data er behandlet med PASW Statistics 18, hvor χ2 -test og Wald-test er anvendt med et 5%-signifikansniveau. Logistisk regressionsanalyse er brugt til at udregne oddsratioværdier.

Resultater
Bortfald

Tabel 1 viser, at 48% af de udv algte studerende returnerede spørgeskemaet, og at svarprocenten for de medicinstuderende er signifikant højere sammenlignet med de psykologi- og humaniorastuderende (χ2 : p < 0,005).

I alt 1.509 kvindelige og 835 mandlige studerende modtog spørgeskemaet, men af Tabel 1 ses det, at svarprocenten er højere blandt de kvindelige studerende på alle tre studieretninger sammenlignet med deres mandlige medstuderende (χ2 : p < 0,005). Også i forhold til alder ses der signifikante forskelle i svarprocenterne, idet 49,9% af de 1.898 udvalgte studerende under 25 år deltog i undersøgelsen mod 39,7% af de 446 udvalgte studerende over 25 år (χ2 : p < 0,005). Disse køns- og aldersforskelle i svarprocenterne er dog ikke signifikante for de psykologistuderende (pkøn = 0,086, palder = 0,331).

Socialt netværk

49,1% af de studerende havde en fast partner ved studiestart. Heraf var 67% af de psykologistuderende i fast forhold, hvilket er signifikant flere end de 47,1% humaniorastuderende og 44,4% medicinstuderende med fast partner (χ2 : p < 0,005). 95,5% af de studerende angiver at have nære venner, og 83,8% af de studerende ser deres venner ugentligt. 61,9% af de studerende tilbringer tid sammen med deres familie mindst en gang om ugen. Hvor 32,4% af de studerende angiver, at de somme tider føler sig ensomme, er 57,3% af de studerende af og til uønsket alene.

Af Tabel 2 ses kun en signifikant kønsforskel i forhold til fast partner, idet 52% af de kvindelige og 41,5% af de mandlige studerende angiver at være i fast forhold ved studiestart. Tabel 2 viser ligeledes, at denne kønsforskel i forhold til fast partner kun er signifikant blandt de medicinstuderende. En mandlig medicinstuderende har således 42,5% mindre sandsynlighed for at have en fast partner sammenlignet med en kvindelig medstuderende, og dette estimat ændres ikke betydeligt ved stratificering for alder.

Social støtte

16,8% af de studerende angiver aldrig at have oplevet psykiske problemer, mens 79% rapporterer at have haft sociale problemer inden studiestart. 90,9% af de 928 studerende, der har oplevet psykiske problemer, og 91,8% af de 888 studerende, som har haft sociale problemer, angiver at have modtaget social støtte til at håndtere mindst et af deres personlige problemer. Den hyppigst anvendte sociale støtte blandt de studerende er familien, idet ca. tre fjerdedele af de studerende har fået hjælp fra familien til at bearbejde personlige problemer. Hjælp fra venner anvendes som copingstrategi mod psykiske og sociale problemer af henholdsvis 68,5% og 56,7% af de studerende. 30,6% og 9,8% af de studerende har modtaget professionel hjælp til at håndtere henholdsvis psykiske og sociale problemer. Heraf har signifikant flere psykologistuderende modtaget professionel hjælp til at håndtere psykiske og sociale problemer sammenlignet med humaniora- og medicinstuderende (χ2 : ppsykisk < 0,005, χ2 : psocial < 0,005). Omkring 40% af de studerende har bearbejdet et eller flere af deres personlige problemer alene.

80% af de kvindelige studerende har haft personlige problemer inden studiestart, hvilket er signifikant flere end de 75% af de mandlige studerende med tidligere personlige problemer. Tabel 3 og Tabel 4 viser således, at sandsynligheden for at opleve psykiske og sociale problemer er henholdsvis 59,2% og 39,4% mindre for en mandlig end for en kvindelig studerende. Af Tabel 3 og 4 fremgår det også, at en mandlig studerende har henholdsvis 60,2% og 67,6% mindre sandsynlighed for at modtage sociale støtte til at håndtere psykiske og sociale problemer i forhold til en kvindelig studerende, idet over 90% af de kvindelige og 85% af de mandlige studerende har modtaget social støtte til at bearbejde psykiske og sociale problemer. Disse kønsforskelle i modtagelsen af social støtte ses jf. Tabel 3 og 4 for alle typer af sociale relationer undtagen ved modtagelse af professionel hjælp for sociale problemer. 54,3% og 50,4% af de mandlige studerende angiver at have bearbejdet hen-holdsvis psykiske og sociale problemer alene mod henholdsvis 36,1% og 33,1% af de kvindelige studerende. Således fremgår det af Tabel 3 og 4, at en mandlig studerende har over dobbelt så stor sandsynlighed for at håndtere sine personlige problemer alene sammenlignet med en kvindelig studerende. Af Tabel 3 og 4 ses det endvidere, at disse kønsforskelle i personlige problemer og social støtte ikke er signifikante blandt de psykologistuderende. Stratificering for alder påvirker ikke de estimerede oddsratioværdier signifikant med enkelte undtagelser blandt de psykologistuderende, se Tabel 3 og 4.

Diskussion
Socialt netværk

At mange af de studerende hyppigere ser venner end familie kan forklares ved, at unge løsriver sig fra forældrene i løbet af puberteten og knytter stærke bånd til venner [13].

Ifølge Nielsen & Rudbergs kønssocialiseringsteori medfører en samfundsstruktur med moderen som primær omsorgsperson, at piger er optaget af intimitet og sociale relationer, mens drenge fokuserer mere på præstationer og autonomi [13]. At flere kvindelige end mandlige medicinstuderende i denne undersøgelse og i den tidligere undersøgelse [10] har en fast partner ved studiestart, kan skyldes, at kvinder er internaliserede til at føle et stærkt behov for intimitet.

Social støtte

Selv om lignende resultater ses blandt de medicinstuderende fra årgang 1992, er det påfaldende, at mange studerende til tider føler sig ensomme og uønsket alene, og at kun ca. 20% angiver ikke at have haft psykiske eller sociale problemer før studiestart [4]. Selv om psykiske og sociale problemer i denne undersøgelse fortolkes bredt, bør resultaterne tages alvorligt, da personlige problemer kan påvirke den studerendes stressniveau og mulighed for at gennemføre studiet.

At de mandlige medicin- og humaniorastuderende angiver at have færre psykiske og sociale problemer end de kvindelige, kan skyldes, at mænd underrapporterer personlige problemer, fordi de er socialiserede til at klare sig selv [13]. Resultaterne kan også være udtryk for, at flere kvindelige end mandlige medicin- og humaniorastuderende har psykiske problemer, f.eks. spiseforstyrrelser. At der ikke ses en kønsforskel i personlige problemer blandt psykologistuderende, kan skyldes, at psykologistuderende har meget fokus på personlige problemer, hvilket også kan forklare, at flere studerende fra Psykologi end fra Medicin og Humaniora har søgt professionel hjælp til at håndtere psykiske og sociale problemer.

Vores data støtter hypotesen om, at kvindelige studerende benytter sig mere af emotionel social støtte end mandlige. Andre studier har dog vist, at mænd anvender alkohol som copingstrategi oftere end kvinder [1]. Dette kan også tænkes at gælde for de mandlige studerende i nærværende undersøgelse, fordi det grundet kønssocialiseringen kan være tabuiseret at tale om personlige problemer blandt mænd [13]. Capraro beskriver i en artikel om mandlige studerendes alkoholforbrug endvidere det mandlige paradoks, hvor mænd føler sig magtfulde i grupper, men magtesløse som individer, hvorfor alkohol kan blive anvendt som en copingstrategi af mænd mod personlig e problemer [15]. Selv om flere kvinder end mænd angiver at have psykiske og sociale problemer, er det problematisk, at mange mænd håndterer deres personlige problemer alene, idet der er risiko for, at de slet ikke får bearbejdet dem.

Ifølge »main effect «- og »stress buffer«-hypoteserne kan sociale relationer hjælpe til at fastholde den studerende på studiet i en stresset studietid. I den tidligere undersøgelse af medicinstuderende med studiestart i 1992 droppede flere kvinder end mænd ud af studiet [11], hvilket kan undre, da kvinder anvender mere emotionel støtte end mænd [1]. En forklaring kan dog være, at sociale relationer kan være tidskrævende og belastende, hvorfor kvinder ikke nødvendigvis har gavn af deres sociale relationer. Kønsforskelle i studiefrafald er dog ikke genfundet i andre ophørsundersøgelser [16, 17].

Begrænsninger

Undersøgelsen har ligesom mange andre nyere studier [12] en lav svarprocent (48%). Registerdata tillader imidlertid at undersøge bortfaldets karakter, og bortfaldsanalysen viser, at studiepopulationen ikke er repræsentativ for de udvalgte studerende, hvad angår køn og alder. Flest kvindelige studerende under 25 år deltog imidlertid i undersøgelsen, og da denne gruppe udgør størstedelen af de udvalgte studerende, vurderes det, at undersøgelsens resultater kan generaliseres til majoriteten af studerende.

Det er tænkeligt, at især studerende, der modtager mindre social støtte end og har et lille socialt netværk sammenlignet med andre studerende, har undladt at deltage i undersøgelsen, idet disse studerende jf. »main effect«- og »stress buffer«-hypoteserne vil være mere følsomme over for stresselementer som f.eks. et spørgeskema. Hvis dette er tilfældet, er de fundne kønsforskelle sandsynligvis underestimerede, idet særligt mændene har undladt at svare på spørgeskemaet. Det er dog også tænkeligt, at personer med mange sociale relationer ikke har haft tid til at deltage i undersøgelsen, og i dette tilfælde vil de fundne kønsforskelle være overestimerede.

Fremtidige fokusområder

Undersøgelsens resultater tyder på, at kønsforskelle primært ses i social støtte og copingstrategier, hvorfor fremtidige, kvalitative undersøgelser bør undersøge dette nærmere. Det er ligeledes relevant at undersøge kønsstereotypier i forskellige studiemiljøer ud fra hypotesen om, at medicinstudiet i særlig grad understøtter en kønsstereotyp socialisering.

Videre undersøgelser af sociale relationer og studieaktivitet bør desuden skelne mellem sociale rela-tioner i og uden for studiet, da studiekammerater formentlig spiller en stor rolle for studiefrafald [18].

Nanna Hasle Bak , Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, 1014 København K. E-mail: n.bak@pubhealth.ku.dk

Antaget: 22. januar 2010

Først på Nettet: 3. maj 2010

Interessekonflikter: Ingen