Formålet med denne ph.d.-afhandling er at belyse mulige kønsforskelle i symptomatologi og diagnostisk profil ved depression samt i ønskede og uønskede effekter af antidepressiv behandling.
Undersøgelsen er udført på Fagområdet for Psykiatri, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Odense. Patientmaterialet består af 2.081 depressive patienter (1.435 kvinder, 646 mænd) fordelt på fire subpopulationer: 352 hospitaliserede, depressive patienter, diagnosticeret af læger fra Danish University Antidepressant Group (DUAG); 578 ambulante, depressive patienter, der er indsamlet i psykiatrisk speciallægepraksis og hos alment praktiserende læger (disse to patientgrupper har deltaget i randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser); 118 hospitaliserede depressive patienter; 1.033 depressive patienter, som alle er diagnosticerede af alment praktiserende læger.
Amerikanske (DSM) og internationale diagnostiske kriterier (ICD-10) anvendtes til diagnosticering af depression. Hamilton Depressions Skala (HDS) og Newcastle Skalaen (N1) blev anvendt på subpopulationer.
I analyserne vedrørende kliniske effekter af antidepressiv behandling (clomipramin, citalopram, paroxetin, moclobemid) indgik en 5-ugers behandlingsperiode.
Kønsratio (F:M) varierede fra 2,0 til 3,4. En signifikant større del af mændene (80%) end kvinderne (66%) havde melankolsk depression efter N1-klassifikationen. Der påvistes ingen kønsforskelle vedrørende sværhedsgrad og depressiv symptomatologi, terapeutisk effekt, dropouts eller bivirkninger. Kvinder havde signifikant højere plasmakoncentration af clomipramin end mænd. Betydningen af dette i relation til kliniske effekter er et relevant område for fremtidig forskning.