Kort nyt

Håb for behandling af intracerebral blødning

> 5th World Stroke Congress

Hidtil har der ikke eksisteret en effektiv behandling af intracerebral hæmoragi, der udgør 10-15% af apoplexia cerebri-tilfældene. Intracerebral blødning, der er den mest dødelige form for apopleksi, har en mortalitetsrate på omkring 33% i den første måned. Ofte har de overlevende patienter væsentligt invaliderende komplikationer eller mén – herunder lammelser, taleforstyrrelser og påvirket mental formåen.

På 5th World Stroke Congress i Vancouver i juni præsenterede Stephan Mayer fra Columbia University, New York et nyt behandlingsprincip med rekombinant faktor VIIa (Novo-Seven) ved behandling af intracerabral blødning. I forfattergruppen er der bl.a. forskere fra Novo Nordisk, som producerer præparatet.

Selve fase-II studiet påbegyndtes i sommeren 2002, og efterfølgende inkluderedes 400 patienter i et randomiseret, dobbeltblindt multicenterstudie, hvori 73 centre fra 20 lande deltog. Alle patienter fik foretaget CT-scanning senest tre timer efter deres debutsymptom på apopleksi og inden for yderligere 60 min modtog patienterne med intracerebral hæmorrhagi en infusion med enten placebo eller rekombinant faktor VIIa i én af tre forskellige doseringsarme. Patienterne fik en ny CT-scanning af cerebrum foretaget 24 timer senere, og 90 dage efter hjerneblødningen vurderedes mortalitet og invaliditetsgraden samt evt. bivirkninger til behandlingen.

Det viste sig, at rekombinant faktor VIIa signifikant reducerede omfanget af blødningen og såvel mortalitet som invaliditet. Den indgivne faktor VIIa resulterede i en øget tendens til thromboemboliske komplikationer, men den klinisk gunstige behandlingseffekt på neurologisk og funktionel status overskyggede bivirkningerne.

Selv om hæmofili-præparatet faktor VIIa endnu ikke er registreret i behandling af hæmorrhagia cerebri, synes behandlingen at være lovende. Gudrun Boysen, H:S Bispebjerg Hospital anfører således: »Fra dansk side deltog de neurologiske afdelinger på H:S Bispebjerg og Aarhus Kommuneho-spital. Vi er meget opmuntrede af det positive resultat. Det vil blive hilst velkomment at få et behandlingstilbud til disse patienter ud over genoptræning og blodtryksreduktion. Særligt i betragtning af, at den neurokirurgiske intervention i et stort randomiseret og endnu ikke publiceret studie viste sig uden effekt«.

Mayer SA, Broderick J, Davis S et al. Recombinant factor VIIa for acute intracerebral hemorrhage. http://www.kenes.com/stroke2004/

Præklinisk studie associerer ghrelin med øget energiindtag blandt cancerpatienter

> J Clin Endocrinol Metab

Ghrelin, et appetit-stimulerende hormon produceret i ventrikelslimhinden, øger fødeindtag og nydelse ved måltiderne blandt cancerpatienter med anoreksi. Dette er hovedkonklusionerne på et præliminært studie med syv patienter publiceret i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism i juni.

Det er tidligere påvist, at ghrelin øger fødeindtaget hos raske mennesker, og at patienter med negativ energibalance, såsom cancerpatienter med anoreksi, har øget endogen plasma ghrelin.

Seks kvinder og en mand, med et gennemsnitligt vægttab på 13% siden cancerdiagnosen, blev randomiseret til enten ghrelin- eller saltvandsinfusion halvanden time inden der blev serveret en frokostbuffet, og infusionerne blev seponeret kort efter måltidet. Få dage efter blev interventionen gentaget, men denne gang fik alle ghrelinpatienterne en saltvandsinfusion, mens de andre patienter fik en ghrelin-infusion.

Energiindtagelse fra frokostbuffeten under ghrelin-infusion var 31% højere end under saltvandsinfusion. Desuden var patienternes nydelse ved måltiderne ifølge vurderingsskalaer 23% højere under ghrelin-infusion.

Der observeredes ingen signifikante ændringer i plasma-glukose, -insulin eller -triglycerider, og heller ikke i blodtryk og pulsfrekvens relateret til ghrelin-infusionerne.

»Selvom det er en undersøgelse på kun syv patienter er resultaterne opsigtsvækkende, da de tyder på, at ghrelin i farmakologiske doser kan øge fødeindtagelser og glæden ved at spise hos cancerpatienter. Da det er velkendt, at madlede og vægttab er en af årsagerne til den høje dødelighed ved cancer, åbner udvikling af langtidsvirkende og mere potente ghrelin-analoger mulighed for en helt ny indgangsvinkel for cancerbehandling«, kommenterer Arne Astrup fra Forsk-ningsinstitut for Human Ernæring, Frederiksberg.

Neary NM, Small CJ, Wren AM et al. Ghrelin increases energy intake in cancer patients with impaired appetite. J Clin Endocrinol Metab 2004:89:2832-6.

Få hovedpinepatienter har gavn af langtids morfikabehandling

> Neurology

Daglig morfikabehandling er kun egnet til et mindretal af patienter med svær hovedpine, og behandlingen bør foregå under velstrukturerede monitoreringsforanstaltninger. Dette er konklusionen på et observationsstudie publiceret i maj måned i Neurology.

Ifølge førsteforfatteren Joel Saper fra Michigan Head-Pain and Neurological Institute i Ann Arbor, Michigan, fandtes der ingen langtidsdata om virkning, sekvelae og misbrugsadfærd i forbindelse med daglig morfikabehandling. Derfor fulgte forfatterne i tre år 160 konsekutive patienter med behandlingsrefraktær hovedpine. Alle startede på et dagligt morfikaprogram (bl.a. morfin, oxycodon, metadon, fentanyl, kodein og tramadol). 53% af patienterne havde ifølge validerede scoringssystemer enten ingen bedring af hovedpinen, eller de var nødt til at stoppe behandlingen af kliniske årsager, herunder svære bivirkninger. Blandt de patienter, som stoppede behandlingen, oplevede 35% af dem en efterfølgende forværring af symptomerne. »Kun 26% af patienterne havde en signifikant reduktion i hovedpine-aktivitet [dvs. intensitet x hyppighed]«, skriver forfatterne.

Hos 50% af de patienter, som fik behandling i tre år, konstateredes desuden mindst et problem angående patienternes

adfærd i forbindelse med morfikapræparaterne. De fleste relateredes til misbrug og blev opdaget af behandlingscentret.

»Vi tror, at disse data er et stærkt argument imod langvarig morfikabehandling hos patienter med behandlingsrefraktær hovedpine«, konkluderer forfatterne.

»Denne retrospektive studie beskriver både den manglende effekt hos over halvdelen af patienterne og de betydelige bivirkninger forbundet hermed«, kommenterer Kai Jensen, Neurologisk afdeling N, Hillerød Sygehus. »Patient-materialet er næppe repræsentativt for kroniske hovedpinepatienter generelt, men beskriver dog erfaringer som støtter den fremherskende professionelle holdning her i landet, at opioider ikke er at anbefale til behandling af hverken akut eller kronisk hovedpine – hverken p.n. eller kontinuerligt doseret«.

Saper JR, Lake III AE, Hamel RL et al. Daily scheduled opioids for intractable head pain. Neurology 2004;62:1687-94.

Pottetræning er ikke årsag til konstipation hos børn

> Pediatrics

Konstipation og smerter ved defækation hos børn sker tit før toilettræning og kan være en årsag til, at barnet nægter at bruge potten. Dette er konklusionen på en prospektiv undersøgelse publiceret i juni i Pediatrics.

Førsteforfatteren Nathan Blum fra University of Pennsyl-vania og kolleger inddrog 380 konsekutive børn mellem 17 og 19 måneder i studiet. Forældrene blev interviewet telefonisk hver anden eller tredje måned indtil barnet var »færdigtrænet« – hvilket i dette studie vil sige færre end fire »våde uheld« i dagtimerne per uge samt to eller færre ufrivillige afføringsepisoder.

Børnene blev færdigtrænet i en gennemsnitlig alder af 37 måneder, og 24% udviklede en pottenægtende adfærd. 68% af disse børn havde flere episoder med hård mave (mod 51% blandt de andre børn), og 42% havde smertefulde defækationer (mod 28%). Blandt de børn, som både modsatte sig potten og havde konstipation, forekom den første konstipationsepisode i 93% af tilfældene inden de nægtede at benytte sig af potten.

»Når der findes en sammenhæng mellem modstand mod potte og konstipation eller smerter ved defækation, skete første konstipationsepisode normalt før, barnet modsatte sig potten«, skriver forfatterne. »Det er usandsynligt, at konstipationen er en følge af, at barnet ikke vil bruge potten«. Ifølge forfatterne tyder resultaterne på, at mange børn lider af kronisk konstipation, som ikke er behandlet tilstrækkeligt.

»Den noget rigoristiske pottetræning er forladt herhjemme og afløst af en mere afslappet ,vi når det nok‘-holdning. Det skyldes dels, at den rigoristiske pottetræning er stemplet som dårlig pædagogik og dels en tro på, at for tidlig og for bastant pottetræning kan give obstipation og få renlighedsprocessen til at trække ud«, kommenterer Karsten Hjelt, Børneafdeling L, Amtssygehuset i Glostrup.

Blum NJ, Taubman B, Nemeth N. During toilet training, Constipation occurs before stool toileting refusal. Pediatrics 2004;113:e520–e522.