Kort nyt

Zostervaccine halverer incidens og sygdomsbyrde blandt ældre

> N Engl J Med

En levende svækket vaccine mod varicella-zoster-virus (VZV) kan mere end halvere incidensen af både herpes zoster og postherpetisk neuralgi hos ældre ifølge en prospektiv, randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Vaccinen er baseret på en OKA-varicellastamme ligesom den allerede tilgængelige varicella-vaccine, men har styrke til at fremkalde et cellemedieret immunrespons, som er mindst 14 gange større. Vaccinen er produceret af Merck.

Forfatterne bag Shingles Prevention Study Group i USA undersøgte vaccinen blandt personer over 60 år, som tidligere havde varicella og ikke var immunkompromitterede. Efter en opfølgningsperiode på cirka tre år havde 315 patienter i vaccinegruppen (i alt 19.254 personer) fået konstateret zoster, både ved kliniske- og parakliniske kriterier, mod 642 patienter i placebogruppen (i alt 19.247 personer). Ligeledes var der 27 tilfælde af postherpetisk neuralgi i vaccinegruppen, mod 80 i placebogruppen. Vaccinen korreleres desuden til en reduktion af sygdomsbyrden på 60%, målt ved en skala baseret på incidens, varighed samt sværhedsgrad af smerte.

Reaktioner omkring stikstedet var normalt milde og forekom oftere blandt personerne i vaccinegruppen.

Bent Faber Vestergaard, Statens Serum Institut, kommenterer: »Den i Danmark registrede VZV-vaccine (Varilrix ) produceret af GlaxoSmithKline (GSK) adskiller sig ikke nævneværdigt fra Merck zoster-vaccinen, men man bør dog kontakte GSK for at høre om firmatets erfaringer med vaccination af ældre, før man kaster sig ud i zosterforebyggelse med Varilrix vaccinen.«

Oxman MN, Levin MJ, Johnson GR et al. A vaccine to prevent herpes zoster and postherpetic neuralgia in older adults. N Engl J Med 2005;352:2271-84.

En enkelt palliativ strålebehandling lindrer lige så meget som ti behandlinger

> J Natl Cancer Inst

Palliativ strålebehandling på 8 Gy givet på én gang er stort set lige så effektivt som ti behandlinger på 3 Gy blandt patienter med knoglemetastaser, konkluderer en fase III-undersøgelse publiceret i juni i Journal of the National Cancer Institute.

Førsteforfatteren William F. Hartsell fra Advocate Good Samaritan Hospital, Downers Grove, Illinois, og kollegaer randomiserede 455 patienter med enten prostata- eller brystcancer til en behandling på 8 Gy, samt 433 patienter til ti behandlinger på 3 Gy i løbet at to uger. Alle patienter havde mellem en og tre smertefulde knoglemetastaser og moderat til svære smerter. Smerterne blev vurderet med Brief Pain Inventory, som har en skala fra 0 til 10.

Tre måneder efter behandlingerne havde 15% af patienterne, som fik 8 Gy i en enkelt session, komplet respons (smertefrihed), mod 18% af patienterne, som fik 30 Gy i løbet af to uger (ingen statistisk signifikant forskel). Der var heller ingen forskel på andelen af patienter, der fik et partielt respons, defineret som en reduktion på 2 point på smerteskalaen (50% vs. 48%). Patienterne, der fik 30 Gy, havde oftere akutte bivirkninger (17% vs. 10%), mens der ingen forskel var i hyppighed af senfølger. Flere patienter i 8 Gy-gruppen skulle genbehandles (18 vs. 9%).

Claus Kamby, Onkologisk afdeling R, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Undersøgelsen af dette store patientmateriale bekræfter mere en ti år gamle randomiserede forsøg: en enkelt strålebehandling på 8 Gy er lige så effektiv som behandling med flere fraktioner til smertepalliation af patienter med ukomplicerede knoglemetastaser. Undersøgelsens resultat er således i overensstemmelse med dansk onkologisk praksis (www.skaccd.org).«

Hartsell WF, Scott CB, Bruner DW et al. Randomized trial of short- versus long-course radiotherapy for palliation of painful bone metastases. J Natl Cancer Inst 2005;97:798-804.

Invasiv behandling 12 timer efter infarkt er bedre end konservativ behandling

> JAMA

Stentanlæggelse hos patienter med akut ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) reducerer infarktstørrelsen, selvom indgrebet ikke foretages inden for de første 12 timer efter symptomdebut.

Ifølge førsteforfatteren Albert Schömig fra Technische Universität, München, er der ikke tidligere blevet publiceret studier, der undersøgte effekten af invasiv koronarbehandling hos patienter med akut STEMI efter mere end 12 timer efter debutsymptomerne. Han har derfor, mellem maj 2001 og december 2004, randomiseret 365 patienter til enten konservativ behandling (183 patienter) eller koronar stentanlæggelse med abciximab (182 patienter). Symptomdebut var mellem 12 og 48 timer før randomisering, og patienterne havde ingen persisterende symptomer. Gennemsnitsalderen var 66 og 67 i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen.

Mellem fem og ti dage efter randomiseringen fik patienterne foretaget en myokardiescintigrafi. Infarktstørrelsen hos patienterne i stentgruppen var signifikant mindre end blandt patienterne i kontrolgruppen (median 8% vs. 13%). Forskellen i gennemsnitsstørrelsen (mean) var syv procentpoint. Efter 30 dage var der ingen signifikant forskel på mortalitet, nye myokardieinfarkter eller apopleksi (4% i stentgruppen vs. 7% i kontrolgruppen).

Studiet blev publiceret i juni i JAMA.

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Ved STEMI anses reperfusionsterapi hos patienter, der ankommer til hospitalet mere end 12 timer efter symptomdebut for at være virkningsløs, medmindre der er shock eller symptomer på fortsat myokardieiskæmi. Den nye undersøgelse tyder på, at der alligevel selv efter 12 timer kan reddes myokardievæv ved perkutan koronarintervention (PCI). Inden denne strategi vinder indpas, bør resultaterne bekræftes i yderligere forsøg, og vi ved ikke, om disse patienter overhovedet kræver akut PCI, eller om denne evt. kunne udskydes til i dagtiden. Indsatsen bør derfor fortsat specielt fokusere på at sikre, at patienter med STEMI bliver behandlet med primær PCI inden for 12 timer efter debut, bl.a. via tidligere alarmering, præhospital diagnostik og kortere dør til ballon-tid.«

Schömig A, Mehilli J, Antoniucci D et al. Mechanical reperfusion in patients with acute myocardial infarction presenting more than 12 hours from symptom onset. JAMA 2005;293:2865-72.

Integrin-antistof reducerer sygdomsaktivitet ved colitis ulcerosa

> N Engl J Med

Et nyt monoklonalt antistof, MLN02, som forhindrer leukocytmigration i tarmen, reducerer sygdomsaktivitet hos patienter med aktiv colitis ulcerosa, i hvert fald på kort sigt. Dette er konklusionen af et dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret studie publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Antistoffet er rettet mod a4b7 integriner, som produceres i endotelceller i tarmens kar, og kan nedsætte den inflammatoriske aktivitet. Brian Feagan fra Robarts Research Institute i Canada og kollegaer, testede antistoffet blandt 181 patienter med sygdommen. De fik enten 0,5 mg/kg, 2 mg/kg eller placebo intravenøst én og 29 dage efter randomiseringen.

Seks uger senere var henholdsvis 33%, 32% og 14% af patienterne i klinisk remission, mens 28%, 12% og 8% havde skopiverificeret remission.

Ole Haagen Nielsen fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Resultaterne skal dog relateres til, at colitis ulcerosa i forhold til Crohns sygdom er ,relativt nem` at behandle, og ultimativt er sygdommen kurabel ved en kolectomi. De eksisterende behandlingsformer med binyrebarkhormoner og immunosuppressivae er desuden relativt billige, og som det omtales i artiklen, er der problematikken omkring antistoffer rettet mod MLN02, som svækker stoffets virkning samt mulige bivirkninger. Et andet ,lovende` antistof, natalizumab, der netop blokerede a4-integriner, gav anledning til letale komplikationer blandt patienter med dissemineret sklerose og Crohns sygdom, og flere data er derfor nødvendige, for at man kan afgøre MLN02's kliniske betydning ved behandling af colitis ulcerosa.«

Feagan BG, Greenberg GR, Wild DG et al. Treatment of ulcerative colitis with a humanized antibody to the a4b7 Integrin. N Engl J Med 2005;352:2499-507.