Kort nyt

Laparoskopisk øsofagusresektion reducerer dødelighed

> Ann Surg

Traditionel åben øsofagusresektion for cancer i øsofagus er ofte forbundet med høj mortalitet (8-23%) og et langt indlæggelsesforløb. Ved minimal invasiv øsofagusresektion kan mortaliteten og indlæggelsestiden reduceres betydeligt. Dette er resultaterne fra en nylig publiceret artikel i Annals of Surgery.

James Luketich og kollegaer fra University of Pittsburgh (Pennsylvania) opererede 222 patienter i alderen 29-89 år, for enten svær dysplasi (47) eller cancer (175) i øsofagus med laparoskopiske teknikker. Forud var operabilitet vurderet ved endoskopisk ultralydsscanning og CT. I alt 78 patienter fik adjuverende kemoterapi og 36 patienter fik strålebehandling.

Minimalt invasiv kirurgi var succesfuld hos 206 patienter, mens torakotomi og laparotomi var nødvendig hos henholdsvis 12 og 4 patienter. Den postoperative gennemsnitlige indlæggelsestid på intensivafsnit var på et døgn og den totale indlæggelsestid på syv døgn. Anastomose lækage forekom hos 26 (12%). Den operative mortalitet var på 1,4% (et tilfælde på grund af multiorgansvigt, et pga. akut myokardieinfarkt og et pga. perikardiel tamponade på det 3. postoperative døgn).

Ved efterundersøgelse i gennemsnitlig 19 måneder post-operativt, angav patienterne en livskvalitet som før operationen og som svarede til den, der findes hos den generelle befolkning, vurderet ud fra validerede spørgeskemaer for aldersgrupperne.

Forfatterne konkluderer at resultaterne ved minimalt invasiv øsofagusresektion er lige så gode som eller bedre end åbne operationer, men forbundet med en lavere mortalitet og kortere indlæggelsestid.

»Artiklen fremviser nogle fremragende resultater specielt mhp. mortalitet ved øsofagektomi. Indlæggelsestiden på syv dage er også kort«, kommenterer Hans Pilegaard fra Skejby Sygehus. »I en opgørelse over resultaterne i Danmark var indlæggelsestiden mediant 19 dage, men med meget store udsving afdelingerne imellem. Skal resultaterne i Danmark nærme sig disse tal kræver det, at udredning og behandling centraliseres endnu mere end der er angivet i specialeplanlægningen«.

Luketich JD, Alvelo-Rivera M, Buenaventura PO et al. Minimally Invasive Esophagectomy. Ann Surg 2003;238:486-95.

Ranolazin øger effekt af traditionel anginabehandling

> JAMA

Ranolazin, som er et nyt præparat mod angina pectoris, øger patienternes evne til at foretage fysisk aktivitet, selvom de allerede i forvejen er medicineret med andre antianginøse præparater. Studiet blev publiceret i januar i Journal of the American Medical Association og sponsoreret af firmaet CV Therapeutics, som har udviklet ranolazin.

Ranolazin tilhører en ny gruppe af præparater, som partielt hæmmer fedtsyreoksideringen, øger glukoseoksideringen og dermed produktionen af ATP (adenosintrifosfat) per iltmolekyle.

I studiet blev 823 patienter fra 118 centre i 15 lande randomiseret i tre grupper. Den ene modtog placebo, og de to andre modtog henholdsvis 750 og 1.000 mg ranolazin to gange dagligt. Alle havde symptomatisk kronisk angina pectoris og var i behandling med enten atenolol, amlodipin eller diltiazem.

To og tolv uger efter behandlingens start fik alle patienterne foretaget to arbejds-ekg'er på en ergometercykel, den ene ca. fire timer efter medicinering (højeste koncentration i perifert blod) og den anden ca. 12 timer efter medicinering (laveste koncentration). Patienterne i ranolazingrupperne kunne i gennemsnit forlænge deres fysiske formåen (arbejds-ekg) med 115,6 sekunder, mens patienterne i placebogruppen forlængede den tilsvarende tid med 91,7 sekunder. Ranolazinpatienterne havde også et signifikant mindre behov for nitroglycerin i løbet af de 12 uger, som undersøgelsen varede.

»Ranolazins metaboliske effekt på hjertet er interessant, og præparatet bliver formentlig snart godkendt af FDA, idet en diskussion af sikkerhedsdata og eventuel QT-forlængende effekt synes bilagt«, kommenterer Peter Riis Hansen fra Kardiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte. »Modsat flere andre antianginøse midler har ranolazin ingen hæmodynamiske sideeffekter, og præparatet må forventes at få indpas i den fremtidige behandling af iskæmisk hjertesygdom«.

Chaitman BR, Pepine CJ, Parker JO et al. Effects of Ranolazine With Atenolol, Amlodipine, or Diltiazem on Exercise Tolerance and Angina Frequency in Patients With Severe Chronic Angina: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2004;291:309-16.

Valaciclovir nedsætter smitte af herpes simplex-virus

> N Engl J Med

Valaciclovir kan reducere transmissionen af genitale herpes blandt heteroseksuelle par, hvor kun den ene part er inficeret med herpes simplex-virus (HSV) type 2.

Dette er hovedkonklusionen på en multicenterundersøgelse publiceret i januar i NEJM. Undersøgelsen blev finansieret af GlaxoSmithKline, som producerer valaciclovir.

Lawrence Corey fra University of Washington og kollegaer fra 96 centre i Nord- og Sydamerika, Europa og Australien randomiserede 1.484 heteroseksuelle par, hvor kun den ene partner var inficeret med HSV-2. Halvdelen af parrene blev randomiseret til behandling og den anden halvdel modtog placebo. Behandlingen bestod af 500 mg valaciclovir dagligt til den person, som havde HSV. Alle par modtog vejledning om sikker sex, herunder brug af kondomer.

Hvert par blev fulgt i otte måneder. Blandt de par, der blev randomiseret til valaciclovirbehandlingen, fik 14 (1,9%) af de udsatte partnere (det vil sige dem, der ikke var inficerede ved studiestarten) påvist HSV-2 infektion. Blandt placebobehandlede par blev et signifikant højere antal partnere inficeret (27 eller 3,6%). De to grupper havde samme proportioner af kondomanvendelse og seksuelle kontakter.

Behandling med valaciclovir kunne desuden reducere andelen af recidiver hos de partnere, som i forvejen havde HSV-2. Blandt dem der fik placebo havde 77,3% klinisk recidiv af sygdommen. Blandt dem, der fik den antiretrovirale behandling, havde kun 38,8% recidiv.

»Forebyggelse af herpesinfektioner hos partnerne vil være til yderligere gavn for patienterne, [som har en klinisk indikation for behandlingen]«, skriver forfatterne.

»Det er dog vigtigt at pointere at profylaktisk kontinuerlig antiviral behandling med valaciclovir ikke helt kan forhindre udbrud og hermed transmission af HSV-2 til ikke inficeret partner«, kommenterer Carsten Sand fra Dermatovenerologisk Afdeling D, H:S Bispebjerg Hospital.

Corey L, Wald A, Patel R et al. Once-Daily Valacyclovir to Reduce the Risk of Transmission of Genital Herpes. N Engl J Med 2004;350:11-20.

Fysisk træning øger overlevelsen blandt patienter med venstresidig hjerteinsufficiens

> BMJ

Det er velkendt at fysisk træning kan reducere symptomer som fx åndenød og træthed ved kronisk venstresidig hjerteinsufficiens, via en effekt på det kardiovaskulære system og bevægeapparatet. Men trods dette benyttes dette tiltag sjældent, formentlig grundet manglende data på fysisk trænings effekt på overlevelse.

I en metaanalyse publiceret i januar 2004 i British Medical Journal, inkluderede MF Piepoli fra Department of Clinical Cardiology, Royal Brompton Hospital i London, og kolleger fra flere centre i Europa (ExTraMATCH Collaborative), ni randomiserede kontrollerede studi er, med i alt 801 patienter, hovedsageligt mænd omkring 60 år, med kronisk hjerteinsufficiens på baggrund af venstresidig systolisk dysfunktion (EF i gennemsnit 28%). Blandt patienter, der udførte regelmæssig fysisk træning (395 patienter) i mere end otte uger, døde 88 patienter (22%), efter i gennemsnit 705 dages opfølgning, hvilket var signifikant færre end i gruppen af ikkefysisk trænede, hvor 105 patienter døde (26%). Fysisk træning reducerede mortaliteten med ca. 35%. Man fandt desuden at antallet af døde eller af hospitalsindlæggelser reduceredes med 38% i gruppen som udførte regelmæssig fysisk aktivitet. Behandlingsregimerne i de to grupper var i øvrigt sammenlignelige.

Forfatterne konkluderer, at der ikke er noget der tyder på, at fysisk træning er farligt at udføre blandt patienter med hjerteinsufficiens, og at der synes at være klar evidens for at fysisk træning reducerer mortaliteten.

»Fysisk trænings generelt positive effekt på morbiditet og mortalitet hos patienter med kronisk hjertesvigt bør anspore endnu flere hjertesvigt- og rehabiliteringsklinikker i Danmark til at tage denne ,behandlingsmodalitet` op«, kommenterer Torben Haghfelt fra Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital.

ExTraMATCH Collaborative. Exercise training meta-analysis of trials in patients with chronic heart failure (ExTraMATCH). BMJ 2004;328:189-92.