KORT NYT

Kombination af fire serumproteiner viser tidlig ovariecancer

> Proc Natl Acad Sci U S A

En blodtest for vurdering af fire serumproteiner kan med 95% sensivitet og 95% specificitet indikere, om en kvinde har ovariecancer - selv i sygdommens tidlige stadier.

Førsteforfatteren Gil Mor, Yale University, New Haven, viser i maj i Proceedings of the National Academy of Sciences, at måling af leptin, prolaktin, osteopontin og insulin-like growth factor-II i kombination kan skelne mellem raske patienter og patienter med epitelial ovariecancer. Testen har en positiv prædiktiv værdi på 95% og en negativ prædiktiv værdi på 94%.

»Det, der er interessant, er, at alle disse biomarkører tidligere har været foreslået som potentielle cancermarkører, men at de aldrig har været testet i kombination«, skriver forfatterne.

Initialt undersøgte de 169 serumproteiner ved hjælp af et antistof-microarray blandt sera fra 28 raske kvinder, 18 kvinder med nydiagnosticeret ovariecancer og 40 kvinder med cancerrecidiv. De endte med en kombination af de fire ovennævnte proteiner. Derefter blev 106 raske kvinder, 24 kvinder med stadie I/II-ovariecancer og 76 med stadie III/IV blindt testet for de fire proteiner. Ingen af proteinerne alene kunne skelne mellem raske kvinder og cancerpatienter, og forfatterne påpeger, at de ikke nødvendigvis er specifikke for ovariecancer. »Præliminære studier viser positive resultater hos kvinder med bryst- og livmodercancer«, skriver de.

Alligevel betragter forfatterne denne fireproteins-test som en »betydelig forbedring« i forhold til nuværende testningsmetoder, som CA 125 kombineret med ultralydsscanninger, hvor den positive prædiktive værdi i sygdommens tidlige stadier er på ca. 20%.

Gosia Tuxen, Onkologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »CA 125 er den bedste tumormarkør for monitoring af ovariecancer, men er ikke rekommanderet for rutineanvendelse i screening af uselekterede befolkningsgrupper, hverken alene eller i kombination med andre modaliteter som ultralydsscanning, gynækologisk undersøgelse, eller andre tumormarkører. Lav incidens af ovariecancer i kombination med lav specificitet af CA 125 giver en lav positiv prædiktiv værdi og ikke klinisk brugbar. Præ- senterede resultater er derfor meget interessante og lovende, men kræver fortsat flere afprøvninger i større grupper af raske kvinder og patienter«.

Mor G, Visintin I, Lai Y et al. Serum protein markers for early detection of ovarian cancer. Proc Natl Acad Sci U S A 2005;102:7677-82.

Metaanalyser er de mest citerede studier

> JAMA

Design matters. Uanset emnet, tidsskriftets impact factor eller landet, hvor forfatterne kommer fra, får metaanalyserne flere citationer end artikler med andre design, såsom randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) eller epidemiologiske studier.

John Ioannidis og kollegaer fra University of Ioannina, Grækenland, undersøgte antallet af citationer blandt 2.646 artikler publiceret mellem 1991 og 2001. Artiklerne blev selekteret efter deres design-type: metaanalyser, randomiserede kliniske undersøgelser, kohortestudier, case-kontrol-studier, kasuistikker, ikke systematiske reviews samt beslutnings- eller cost-effectiveness-analyser. Der blev anvendt Science Citation Index fra Institute for Scientific Information (www.isinet.com).

Både i 1991 og i 2001 var metaanalyserne de mest citerede artikeltyper. I 1991 fik 32% af disse mindst ti citationer, og andelen steg til 44% i 2001. I 1991 var der ingen forskel i citationer mel-lem RCT'er, epidemiologiske studier og non-systematiske reviews, men i 2001 udgjorde RCT'erne det næst mest citerede studiedesign. Metaanalyserne var de mest citerede efter justering for bl.a. tidsskriftets impact factor og studiets oprindelsesland. Selv når det drejede sig om behandlingsvirkning, var de hyppigere citerede end RCT'erne.

Forfatterne konkluderer, at den citation impact, som relateres til hver enkelt designtype, er forenelig med de fleste foreslåede evidenshierarkier.

Hanne Tønnesen, Klinisk Enhed for Sygdomsforbyggelse, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er en positiv udvikling og et kvalitetsløft, at det bedste evidensniveau [metaanalyser og RCT] nu udgør 2/3 af henvisningerne i de sundhedsvidenskabelige artikler. Det ville være relevant at undersøge, i hvilken grad denne tendens også slår igennem på nationalt niveau, dels blandt danske forfattere og dels i Ugeskrift for Læger«.

Patsopoulos NA, Analatos AA, Ioannidis JPA. Relative citation impact of various study designs in the health sciences. JAMA 2005;293:2362-6.

Mammografi sammen med MR-scanning har den højeste sensitivitet

> Lancet

En kombination af årlige mammografier og kontrastforstærket magnetisk resonans (MR)-scanning af mammae kan detektere op til 94% af tumorer hos kvinder med høj risiko for brystcancer. Dette er signifikant mere en mammografier (40%) eller MR-scanninger foretaget alene (77%). Specificiteten er dog lavere med kombinationsteknikken (77%) end med blot mammografier (93%).

»MR-scanningerne sammen med mammografierne resulterer i den mest effektive screeningsundersøgelse [hos disse kvinder]«, konkluderer forfatterne bag Magnetic Resonance Imaging Breast Screening (MARIBS)-studiet. Resultaterne blev publiceret i maj i The Lancet.

Forskere fra 22 britiske centre screenede mellem 1997 og 2004 i alt 649 asymptomatiske kvinder med høj risiko for brystcancer. De havde enten en BRCA1-, BRCA2- eller TP53-mutation, var førstegradsslægtning til en mutationsbærer havde familiær disposition for bryst- og/eller ovariecancer eller anamnese forenelig med Li-Fraumeni syndrom. Kvinderne var mellem 35 og 49 år gamle.

»Kvinder med høj risiko for brystkræft har større risiko for at udvikle sygdommen i en ung alder, hvor brystdensiteten er højere«, skriver forfatterne. »Og kvinder med BRCA1-mutation har større risiko for [...] en hurtigvoksende tumor. Disse faktorer kan nedsætte effektiviteten af mammografiscreeningerne«.

Kvinderne blev screenet med begge teknikker en gang årligt i op til syv år. Der blev påvist 19 cancertilfælde med MR-scanning alene, seks med mammografi alene og otte med begge teknikker. Den største forskel i sensitivitet var blandt de 13 tilfælde hos BRCA1-bærere (92% med MR-scanning vs. 23% med mammografi).

Henrik Segelcke Thomsen, Røntgenafdeling X, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Artiklen bekræfter det diagnostiske tilbud, der er taget i brug i vore nabolande. De radiologiske mammaklinikker, der også varetager MR-af mammae, bør snarest tilbyde danske højrisikopatienter udredning med mammografi og MR-scanning årligt«.

MARIBS study group. Screening with magnetic resonance imaging and mammography of a UK population at high familial risk of breast cancer. Lancet 2005;365:1769-78.

Stadig flere lægemidler der interagerer med warfarin

> Arch Intern Med

Hvis man skal påbegynde warfarin-behandling hos en patient, som er i omeprazolbehandling, bør man overveje at skifte til rabeprazol, som giver en mindre risiko for interaktioner med warfarin. Hvis patienten er i behandling med en NSAID, inklusive de selektive coxib-præparater, bør man ligeledes overveje et medicinskifte til paracetamol.

Dette er nogle af konklusionerne på en opdateret litteraturgennemgang af interaktioner mellem warfarin og lægemidler og fødevarer, som blev publiceret i maj i Archives of Internal Medicine. »Antallet af lægemidler, der rapporteres at påvirke warfarin, vokser stadigt«, skriver førsteforfatteren Anne Holbrook fra McMaster University i Hamilton, Canada. Gennemgangen omfattede artikler i MEDLINE, TOXLINE, International Pharmaceutical Abstracts og EMBASE fra 1993 til marts 2004. Ud fra 642 artikler blev der vurderet 181 studier eller kasuistikker, som beskrev interaktioner med 120 lægemidler eller fødevarer. De fleste artikler (72%) beskrev en øgning af warfarins virkning. 84% af artiklerne var af »dårlig kvalitet« (herunder ikkerandomiserede og observationelle studier og kasuistikker).

Blandt de nye interaktionsgivende præparater var celecoxib, rofecoxib samt naturlægemidler, eksempelvis danshen. På trods af den dårlige kvalitet i de fleste artikler, anbefaler forfatterne forsigtighed ved ordinering af warfarin hos patienter, som er i behandling med antibiotika (især makrolider), NSAID'er (inklusive coxiberne), selektive serotoningenoptagshæmmere, amiodaron, omeprazol, fluoruracil og cimetidin.

Jesper Sonne, Klinisk Farmakologisk Enhed, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »For alle praktiske formål er der dog ikke meget nyt, specielt ikke når Cox-2-hæmmernes ændrede status tages i betragtning. Området er dog svært at overskue og datamængden voksende, hvorfor man da må hilse den nyetablerede internetbaserede danske interaktionsdatabase [se nedenfor] velkommen som et godt praktisk værktøj, som løbende opdateres«.

Holbrook AM, Pereira JA, Labiris R et al. Systematic overview of warfarin and its drug and food interactions. Arch Intern Med 2005;165:1095-106.

www.interaktionsdatabasen.dk