Kort nyt

Clopidogrel før koronar angioplastik halverer risikoen for død, apopleksi og infarkt

> JAMA

Få dages behandling med clopidogrel af trombolyserede infarktpatienter forud for en perkutan koronar intervention (PCI) næsten halverer risikoen for kardiovaskulær død, myokardieinfarkt (MI) eller apopleksi, konkluderer forskere bag PCI-Clopidogrel as Adjunctive Reperfusion Therapy (CLARITY)-studiet. Resultaterne blev publiceret i september i JAMA.

Ifølge forfatteren Marc Sabatine fra Brigham and Women's Hospital, Boston, er clopidogrel-behandling før en PCI ikke generelt accepteret, idet virkningen stadigvæk er uafklaret.

Studiet stammer fra en stor randomiseret multicenterundersøgelse af virkningen af forbehandling med clopidogrel hos trombolyserede infarktpatienter, der efterfølgende PCI-behandles. I denne præspecificerede delundersøgelse blev 1.863 randomiseret til enten acetylsalicylsyre (ASA) alene eller ASA kombineret med clopidogrel (300 mg som startdosis, efterfulgt af 75 mg dagligt) indtil den planlagte koronar, angiografi, som blev foretaget 2-8 dage senere.

Incidensen af kardiovaskulær død, MI og apopleksi blandt clopidogrel-behandlede patienter var 3,6%, mod 6,2% blandt de øvrige patienter. Dette svarer næsten til en halvering af risikoen (odds-ratio 0,54). Incidensen af apopleksi og MI var også mindre før PCI (4 vs. 6,2%). Der var ingen signifikant øgning i hverken større eller mindre blødninger i interventionsgruppen.

Torsten Toftegård Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsen viser et klinisk betydende antitrombotisk potentiale af clopidogrel forud for opfølgende invasiv behandling af trombolyserede infarkt-patienter. Det er en svaghed, at patienterne ikke blev randomiseret til PCI, ligesom man savner en redegørelse for forløbet hos den lille halvdel, der ikke blev PCI-behandlet. Kombinationen af trombolyse og [sen] PCI forventes ikke at få større udbredning her i landet.«

Sabatine MS, Cannon CP, Gibson CM et al. Effect of clopidogrel pretreatment before percutaneous coronary intervention in patients with ST-Elevation myocardial infarction treated with fibrinolytics. JAMA 2005;294:1224-32.

Patienter med spiseforstyrrelse har autoantistoffer mod appetitregulerende molekyler

> Proc Natl Acad Sci USA

Patienter med spiseforstyrrelser har øgede mængder autoantistoffer mod neuropeptider, som er involveret i appetitkontrol og stressrespons. Autoantistofniveauet korrelerer desuden med sygdommenes symptomer, fremgår det af et studie publiceret i det amerikanske Proceedings of the National Academy of Sciences.

Serguei Fetissov fra Karolinska Institutet i Stockholm har tidligere påvist autoantistoffer mod det alfa-melanocyt-stimulerende hormon (a-MSH) og mod adrenokortikotropt hormon (ACTH). Begge molekyler er neuropeptider, som påvirker de limbiske og de neuroendokrine systemer, der bl.a. regulerer appetit, homøostase og social adfærd.

Nu har forfatteren sammen med svenske og estiske kollegaer, målt autoantistoffer i blodet fra 12 kvindelige patienter med anoreksi og fra 42 med bulimi, samt fra 42 raske kvinder. Ud over de tidligere påviste molekyler fandtes også autoantistoffer mod oxytocin og vasopresin, både blandt patienter og kontroller. Der var signifikant flere IgM-autoantistoffer mod a-MSH, oxytocin og vasopressin blandt anoreksipatienter i forhold til både bulimipatienter og kontroller.

Niveauet af autoantistoffer mod a-MSH korrelerede med symptomerne i Eating Disorder Inventory (EDI)-2 skalaen. For eksempel var social usikkerhed, og utilfredshed med egen krop, associeret til autoantistofniveuaet.

»Autoantistoffer mod a-MSH er associeret til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser«, konkluderer forfatterne.

Jens Juul Holst, Panum Instituttet, Københavns Universitet, kommenterer: »Den metode, de har brugt til påvisning af autoantistofferne [immunhistokemi] er virkelig risikabel. Metoden til kvantitering er ikke beskrevet i artiklen, så det er umuligt at vurdere resultaterne her. Men jeg noterer mig især, at der er stort overlap mellem kontrollerne og patienterne mht. til autoantistofferne. Så nytter det efter min mening ikke, at de har vredet nogle korrelationer frem mellem de anvendte indeks«.

Fetissov SO, Harro J, Jaanisk M et al. Autoantibodies against neuropeptides are associated with psychological traits in eating disorders. Proc Natl Acad Sci USA 2005;102:14865-70.

Colchicin er sammen med acetylsalicylsyre mere effektivt ved første pericarditisepisode ...

> Circulation

Colchicin er sammen med acetylsalicylsyre (ASA) bedre end ASA alene ved behandling af første pericarditisepisode ifølge en prospektiv, randomiseret - men ikkeblindet - undersøgelse publiceret i Circulation i september.

Selv om colchicin er effektiv og sikker til behandling af recidiverende pericarditis ved behandlingssvigt, findes der ingen randomiserede undersøgelser, som vurderer effekten af addition af colchicin til ASA ved en første pericarditisepisode, skriver Imazio og kolleger fra Torinos Universitet i Italien.

I alt blev 120 patienter med en første episode af akut perikardit randomiseret til enten ASA 800 mg, 3-4 gange om dagen, eller ASA kombineret med colchicin 1-2 mg i det første døgn, efterfulgt at 0,5-1 mg dagligt i tre måneder. Patienter, som ikke kunne tåle ASA, blev behandlet med steroid. Gennemsnitsalderen var 57 år.

Efter 72 timer forsvandt de akutte symptomer hyppigere blandt patienterne i colchicingruppen (12 mod 37%). Faldet i recidivrater efter 18 måneder var ligeledes signifikant lavere: 11 mod 32%. Forskerne fandt desuden, at behandling med steroid var en uafhængig risikofaktor for recidiver. Der var ingen alvorlige bivirkninger efter colchicinbehandlingen, men fem patienter udgik på grund af diaré.

Gorm Jensen, Kardiologisk Klinik, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Akut perikardit, der oftest er ,idiopatisk` eller viralt betinget, har en ubehagelig tendens til at recidivere og i nogle tilfælde at blive kronisk. Det ser ud til at colchicin kan reducere recidivfrekvensen fra omkring 30% til ca. 12% når første anfald behandles. Der er tale om en markant behandlingsgevinst«.

Imazio M, Bobbio M, Cecchi E et al. Colchicine in addition to conventional therapy for acute pericarditis. Circulation 2005;112:2012-6.

... og ved recidiverende pericarditis end acetylsalicylsyre alene

> Arch Intern Med

Ovennævnte forfattergruppe publicerede i samme uge en anden artikel, som viser, at colchicinbehandling er gavnlig som en del af den initiale behandling ved recidiverende pericarditis - og ikke kun efter behandlingssvigt med andre præparater.

»Ingen kliniske undersøgelser havde hidtil testet effekten af colchicin ved den første behandling af det første recidiv af pericarditis«, skriver forfatterne.

I denne del af undersøgelsen blev 84 patienter randomiseret til enten acetylsalicylsyre (ASA) eller ASA kombineret med colchicin. Doseringerne var de samme som i det første studie, dog varede colchicinbehandlingen seks måneder. Patienter, som ikke kunne behandles med ASA, fik prednisolon (1-1,5 mg/kg dagligt) i en måned.

Resultaterne var af samme størrelsesorden. Efter 18 måneder havde færre patie nter i colchicingruppen recidiver (24 mod 51%). I behandlingens første 72 timer var der færre colchicinbehandlede patienter med vedvarende symptomer (10 mod 31%).

Steroidbehandling var også en uafhængig risikofaktor for recidiv, med en risiko næsten tre gange større i forhold til de patienter, som ikke fik prednisolon.

»Recidivfrekvens reduceres fra 50% til 18%, når første recidiv behandles«, kommenterer Gorm Jensen, H:S Hvidovre Hospital. »Colchicinbehandling bør være førstevalg ved akut perikardit. Prednisolonbehandling synes at øge recidivfrekvensen, og bør derfor undgås. Colchicin er ikke en registreret medicinsk specialitet, men kan ordineres magistralt«.

Imazio M, Bobbio M, Cecchi E et al. Colchicine as first-choice therapy for recurrent pericarditis. Arch Intern Med 2005;165:1987-91.