Kort nyt

Cannabis korreleres med tidligere psykotisk episode hos mandlige skizofrenipatienter

> Am J Psychiatry

Den første psykotiske episode hos mandlige skizofrenipatienter forekommer ca. syv år tidligere, hvis de har et cannabisforbrug. Dette er hovedkonklusionen på en befolkningsbaseret undersøgelse med 133 patienter i Holland, som blev publiceret i marts i American Journal of Psychiatry.

Natalie Veen og kolleger fra University Medical Center Utrecht undersøgte, hvorvidt sygdommens tidlige forløb påvirkes af køn og cannabisforbrug. Ifølge forfatterne er det velkendt, at kvindelige skizofrenipatienter får deres første symptomer tre til fire år senere end mandlige patienter. Undersøgelser af cannabisforbruget, på den anden side, har givet divergerende resultater. »Disse undersøgelser, undtagen en, var sygehusbaserede og tog ikke hensyn til kønsforskelle«, skriver forfatterne.

Patienterne blev interviewet ud fra validerede spørgeskemaer. Disse fokuserede blandt andet på stofmisbrugsmønstre, første tegn på social- eller beskæftigelsesmæssig dysfunktion, første psykotiske episode og første negative symptomer. Ingen af patienterne havde tidligere haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem.

Som i tidligere undersøgelser fandt forskerne, at mandligt køn var en prædiktor for tidlig aldersdebut, for social og beskæftigelsesmæssig dysfunktion samt for en højere risiko for udvikling af negative symptomer inden den første kontakt til det psykiatriske behandlingssystem.

»Men det fremtrædende resultat var, at cannabisforbrug [hos mænd] var en meget stærkere prædiktiv værdi end køn, for tidspunktet for den første psykotiske episode«, skriver forfatterne.

Raben Rosenberg fra Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Århus, kommenterer: »Undersøgelsen peger på, at brug af cannabispræparater fører til tidligere indsættende psykotiske symptomer hos personer med skizofreni med heraf større risiko for dårlig prognose. Studiet er populationsbaseret, og sammen med andre metodologiske fortrin giver det vigtig ny forebyggelsesmæssig viden. Der er en afbalanceret diskussion omkring de komplekse årsagsmæssige forhold, og undersøgelsen lægger op til yderligere kliniske og grundvidenskabelige studier af en klassisk problemstilling: rusmidlers kausale betydning for psykotiske tilstande, specielt hos unge«.

Veen ND, Selten J-P, van der Tweel I et al. Cannabis use and age at onset of schizophrenia. Am J Psychiatry 2004;161:501-6.

Alendronats effekt holder i over ti år

> N Engl J Med

De terapeutiske effekter af bisfosfonatet alendronat holder over længere tids behandling, og seponering vil medføre et gradvist tab af præparatets virkning. Dette er hovedkonklusionen af den sidste fase i en 10-årig randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i marts i New England Journal of Medicine. Undersøgelsen blev støttet af alendronats fabrikant, Merck.

Af de ca. 1.000 postmenopausale kvinder med osteoporose inddraget i undersøgelsen for ti år siden deltog 247 i denne fase. En gruppe fik alendronat 5 mg daglig og en anden gruppe fik 10 mg dagligt i den 10-årige periode. En tredje gruppe fik 20 mg dagligt i de første to år, 5 mg dagligt i de næste tre år og placebo i de sidste fem år.

Arealtæthed (bone mineral density) i columna lumbalis steg gennem hele perioden hos kvinderne, der fik 10 mg alendronat dagligt. »Den gennemsnitlige kumulative øgning var på 13,7% i forhold til værdien før behandlingsstart«, skriver førsteforfatteren Henry Bone fra Michigan Bone and Mineral Clinic i Detroit. Mindre stigninger registreredes blandt kvinder, der fik 5 mg alendronat dagligt. Blandt de kvinder, der fik placebo i undersøgelsens sidste fem år, var der et gradvist tab af præparatets virkning, men arealtæthedsværdierne var stadigvæk signifikant højere end målingerne før behandlingsstart.

»Kliniske studier varer typisk maksimalt fem år. Det efterlader lægen og patienten i et dilemma: er der evidens for at fortsætte behandlingen? Denne undersøgelse viser at effekten af alendronat holder i mindst ti år. Endvidere er der tilsyneladende ikke et accelereret knogletab ved ophør med behandlingen. Dette er godt nyt for osteoporosepatienter«, kommenterer Jens Faber fra Kardio-Endokrinologisk Klinik E, H:S Frederiksberg Hospital.

Bone HG, Hosking D, Devogelaer J-P et al. Ten years’ experience with alendronate for osteoporosis in postmenopausal women. N Engl J Med 2004;350:1189-99.

Aloe vera er bedre end placebo ved aktiv colitis ulcerosa

> Aliment Pharmacol Ther

Fire ugers behandling med planteekstraktet aloe vera giver et signifikant bedre klinisk respons og bedre histologisk scoring blandt patienter med colitis ulcerosa end behandling med placebo. Dette er hovedkonklusionerne i en randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse, der i april blev publiceret i Alimentary Pharmacology and Therapeutics.

Ifølge David Rampton og kolleger fra Royal London Hospital viste en tidligere undersøgelse, at aloe vera var det mest anvendte naturlægemiddel blandt colitispatienter. De undersøgte derfor præparatets mulige gavnlige effekt ved mild til moderat aktiv colitis ulcerosa.

I alt blev 44 patienter randomiseret til enten peroral aloe veragel (30 patienter) eller placebo (14 patienter) og indtog 100 ml to gange dagligt i fire uger.

Der var signifikant flere patienter med klinisk respons målt efter Simple Clinical Colitis Activity Index i behandlingsgruppen end i placebogruppen (47% vs. 14%). De histologiske scoringer var også signifikant bedre hos aloe verapatienterne end hos patienterne, der fik placebo. Der var dog ingen signifikant forskel i remissionsrater, og der var ingen forskel på de observerede bivirkninger mellem grupperne. På grund af det lille antal patienter i studiet skriver forfatterne selv, at patienterne frarådes at anvende aloe vera i stedet for konventionel terapi, idet nødvendig dokumentation mangler.

Ole Haagen Nielsen fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Selvom mange patienter med inflammatorisk tarmsygdom interesserer sig for og tager diverse naturlægemidler, og trods at undersøgelsen virker opmuntrende, så må det alligevel påpeges, at den er inkonklusiv. Kan det anvendes til vedligeholdelsesbehandling? Er der bivirkninger og eventuelt interaktioner med de konventionelle medicinske behandlinger? Indtil store klinisk kontrollerede undersøgelser er gennemført, må man som behandler nøjes med at betragte det engelske arbejde med en vis interesse«.

Langmead L, Feakins RM, Goldthorpe S et al. Randomized, double-blind, placebo-controlled trial of oral aloe vera gel for active ulcerative colitis. Aliment Pharmacol Ther 2004;19:739-47.

Dexamethason hos præmature børn medfører somatiske og kognitive senfølger

> N Engl J Med

Præmature børn behandlet med dexamethason er lavere og udvikler ringere psykomotoriske og intellektuelle funktioner, når de når skolealderen, end andre præmature børn. Dette er hovedkonklusionen på et followupstudie på børn født mellem 1992 og 1995. Studiet blev publiceret i marts i New England Journal of Medicine.

Alle børn blev født med en vægt mellem 500 og 1.999 g og havde akut respiratorisk distress-syndrom. De blev r andomiseret til enten placebo eller dexamethasonbehandling. Ud af de 262 børn overlevede 159 til skolealderen, hvoraf 146 deltog i denne followupundersøgelse (74 i placebogruppen og 72 i dexamethasongruppen).

De børn, der var behandlet med dexamethason, er lavere og scorede signifikant ringere i alle undersøgte psykomotoriske og kognitive funktioner, inklusive forskellige intellektuelle funktioner.

»Selvom den anvendte dexamethasonterapi signifikant reducerede incidensen af kronisk lungesygdom, bør denne behandling ikke anbefales på grund af senfølgerne ... i skolealderen«, skriver førsteforfatteren Tsu Yeh fra China Medical University i Taiwan. »Vores data støtter [europæiske og amerikanske] retningslinjer, som fraråder postnatal anvendelse af dexamethason til prævention eller behandling af kronisk lungesygdom hos for tidligt fødte børn«.

Jens Hertel fra Børneafdeling L, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Postnatal behandling med dexamethason til prævention af kronisk lungesygdom hos for tidligt fødte børn har næppe været anvendt meget i Danmark, men studiet er vigtigt og understreger endnu en gang, at det er vigtigt at gennemføre randomiserede undersøgelser (med langvarige efterundersøgelser) hos netop denne gruppe meget skrøbelige børn, før der indføres nye medicinske behandlinger som rutine«.

Yeh TF, Lin YJ, Lin HC et al. Outcomes at school age after postnatal dexamethasone therapy for lung disease of prematurity. N Engl J Med 2004;350:1304-13.