KORT NYT / MEDICINSKE NYHEDER

Virtuel koloskopi er pålidelig til screening for coloncancer

> N Engl J Med

Virtuel koloskopi, dvs. en koloskopilignende gengivelse af colon og rectum baseret på CT, er en præcis og pålidelig screeningsmetode blandt raske personer med en gennemsnitsrisiko for udvikling af colorektalcancer. Ifølge en undersøgelse publiceret i december i New England Journal of Medicine er den virtuelle koloskopi mindst lige så effektiv som den konventionelle optiske koloskopi med henblik på at opdage polypper, som måler mindst 6 mm i diameter.

Perry Pickhardt fra University of Wisconsin Medical School (Madison, Wisconsin) og kollegaer gennemførte en tredimensionel CT af colon blandt 1.233 ikkesymptomatiske voksne. Undersøgelsen genererede en endoluminal virtuel koloskopi, som anvendtes til detektion af polypper. Hver patient fik den samme dag foretaget en optisk koloskopi, hvor endoskopøren initialt var blindet i forhold til den tidligere udførte CT-undersøgelse. Efter hvert skoperet segment blev resultatet af den virtuelle koloskopi gradvist afsløret, således at endoskopøren kunne be- eller afkræfte fundene på et segment ad gangen.

Den virtuelle koloskopis sensitivitet var på 94%, 94% og 89% for polypper på hhv. 10 mm, 8 mm og 6 mm i diameter. Sensitiviteten for den konventionelle koloskopi var på hhv. 88%, 92% og 92%. »Der var i alt to polypper, der viste sig at være maligne. Begge blev påvist med den virtuelle koloskopi, og en af disse blev overset ved den optiske koloskopi«, skriver forskeren.

Ole Haagen Nielsen fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Både den beskrevne CT-scanningsteknik men også MR-colografi synes at være lovende metodikker i fremtiden til påvisning af klinisk relevante læsioner, og de vil samtidig skåne patienten for ubehaget ved en endoskopisk undersøgelse af colon i de tilfælde, hvor der ikke er behov for biopsitagning. Metoden vil blive tilgængelig på større radiologiske centre i nær fremtid«.

Pickhardt PJ, Choi JR, Hwang I et al. Computed tomographic virtual colono-scopy to screen for colorectal neoplasia in asymptomatic adults. N Engl J Med 2003;349:2191-200.

Neuronale vækstfaktorer effektive mod tryksår

> Ann Intern Med

Udvortes behandling med neuronale vækstfaktorer (NGF, for nerve growth factor) kan være effektiv mod nyopståede fodtryksår blandt ældre indlagte patienter. Dette er ho-vedkonklusionen af en dobbeltblind, randomiseret un-dersøgelse publiceret i oktober i Annals of Internal Medicine.

Undersøgelsens udgangspunkt er, at NGF formentlig har en vigtig rolle i sårheling. »NGF kan være nyttig i klinikken inden for sårheling som følge af hudlæsioner, idet de stimulerer væksten og differentieringen af epitelassocierede celler«, skriver førsteforfatteren Francesco Landi fra Catholic Uni-versity of the Sacred Heart (Rom).

Forskerne sammenlignede konventionel tryksårsbehandling med udvortes NGF-behandling i 36 patienter med svære og non-inficerede tryksår i foden. Ingen havde haft tryksår i over en måned. »Følgende patientkategorier blev udelukket: diabetes mellitus, vaskulære lidelser såsom arteriel insufficiens, trombose og varicer, samt infektion«, observerer Jes Bruun Lauritzen fra Ortopædkirur-gisk Afdeling M, H:S Bispe-bjerg Hospital.

Ved forsøgets start var tryksårets gennemsnitlige areal på 1.012 mm2 i begge grupper. Allerede efter en uge kun-ne man konstatere forskel på grupperne, og efter seks uger var tryksårets størrelse i interventionsgruppen på 485 mm2, hvilket var signifikant mindre end 738 mm2 i place-bo-gruppen.

På trods af resultaterne understreger forskerne, at flere studier er nødvendige for at kunne vurdere NGF-behandlingens effekt på kronisk tryksår.

»Der var tale om ukomplicerede sår, hvor basisbehandlingen formentlig var overdrevet med forventet forlænget helingstid, og her kunne NGF måske give en positiv forskel«, kommenterer Jes Bruun Lauritzen. »Resulta-terne giver ikke anledning til at NGF bør anvendes i vor daglige rutine på nuværende tidspunkt, og forfatterne foreslår yderligere undersøgelser til at bekræfte fundet og forstå mekanismerne ved NGF til behandling af tryksår«.

Landi F, Aloe L, Russo A et al. Topical treatment of pressure ulcers with nerve growth factor. Ann Intern Med. 2003;139:635-41.

Laparoskopisk behandling af refluksgener er effektiv mod Barretts esophagitis

> Ann Surg

Laparoskopisk behandling af refluksgener hos patienter med Barretts esophagitis (BE) giver langvarig lindring eller remission af refluksgener hos de fleste patienter. Blandt patienter med et kort segment (under tre centimeter) af BE fik 55% komplet histologisk remission af epitelcellemetaplasien. In-gen af patienterne med længere Barrett-segmenter fik remission efter kirurgi. Dette er nogle af konklusionerne på en undersøgelse publiceret i Annals of Surgery i oktober.

Brant Oelschlager fra University of Washington (Seattle) identificerede 106 patienter med BE, der fik foretaget et laparoskopisk antirefluks-indgreb mellem 1994 og 2000. De blev derefter tilbudt klinisk og histologisk vurdering.

Ca. 40 måneder efter at laparoskopien blev gennemført, kunne forfatterne konstatere en lindring og remission af pyrosis hos hhv. 96% og 70% af patienterne. En bedring i regurgitation- og dysfagigener blev observeret i hhv. 84% og 82% af patienterne, som havde disse symptomer forud for indgrebet.

Men ifølge forfatterne var den histologiske remission det mest overraskende resultat. »Vi var meget tilfredse med, at 55% af patienterne med et kort segment af BE havde en kom-plet regression af deres Barretts-epitel«, skriver de.

»Vores studie tyder dog på, at selv om det laparoskopiske antirefluks-indgreb ikke er perfekt, er det p.t. den mest effektive behandling af BE-patienter«, konkluderer forfatterne.

»Der var klar forskel på resultatet afhængig af længden af BE hos patienterne. Dette peger på en mulig forskel i patofysiologien og derved behandlingen afhængig af udbredelsen af forandringerne«, kommenterer Jacob Rosenberg fra Kirur-gisk Gastroenterologisk Afdeling D, Amtssygehuset i Gentofte.

»I Danmark tilbydes patienter med BE ikke rutinemæssigt laparoskopisk fundoplikation. Resultaterne i det aktuelle studie er overordentlig interessante og kan argumentere for rutinemæssig operation hos patienter med korte Barrett-segmenter (<3cm)«.

Oelschlager BK, Barreca M, Chang L et al. Clinical and pathologic response of barrett's esophagus to laparoscopic antireflux surgery. Ann Surg 2003;238: 458-66.

Håndholdt ultralydsapparat er effektivt til screening af aortaaneurisme

> Am J Surg

Et håndholdt ultralyds- (UL) apparat er lige så effektivt og pålideligt til screening af abdominal aortaaneurisme (AAA) som konventionel duplex UL, selv når det er anvendt af læger, som ikke har en speciel træning inden for UL-undersøgelser.

»Vores undersøgelsesresultater satte initiativer i gang med henblik på at indføre oplæring i håndholdt UL-teknik i forbindelse med den almene objektive undersøgelse i vores medicinske curriculum«, skriver førsteforfatter Peter Lin fra Baylor College of Medicine (Houston, Texas).

I denne prospektive undersøgelse del tog 104 patienter (97 mænd, gennemsnitsalder på 67 år). Alle patienterne var henvist til et karkirurgisk ambulatorium på grund af tilstedeværelse af mindst to risikofaktorer for AAA. Ud over den objektive rutineundersøgelse foretog den behandlende læge tillige en UL-undersøgelse med det håndholdte apparat: SonoSite 180 Plus (Sonosite, Bothell, Washington). Patienterne fik derefter foretaget en konventionel abdominal duplex UL udført af specialtrænet personale, som ikke kendte til resultatet af patientens første UL-undersøgelse.

Med anvendelsen af det håndholdte apparat lykkedes det at visualisere den infrarenale del af aorta hos alle patienter. Sammenlignet med den konventionelle teknik var sensitiviteten og specificiteten på henholdsvis 93% og 97%. »Den diagnostiske præcision sammenlignet med den konventionelle UL var på 98%«, observerede forfatterne. Der var ingen stati-stiske forskelle i aortas dimensioner teknikkerne imellem.

Forfatterne konkluderer, at den håndholdte teknik »burde anvendes som led i den objektive rutineundersøgelse blandt karkirurgiske patienter«.

»Artiklen bekræfter at mindre UL-apparater synes at blive klinikerens nye ,stetoskop`, hvilket viser et behov for oplæring og certificering i scanning af begrænsede områder, et emne som Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab nu afholder kurser i«, kommenterer Michael Bachmann Nielsen fra Ra-diologisk Klinik, H:S Rigshospitalet.

Lin PH, Bush RL, McCoy SA et al. A prospective study of a hand-held ultrasound device in abdominal aortic aneurysm evaluation. Am J Surg 2003; 186:455-9.