Kort nyt - medicinske nyheder

Ventrikel-bypass er mest effektiv i fedmebehandlingen

> J Am Coll Surg

En sammenligning af to teknikker, der reducerer ventriklens størrelse som led i behandlingen af svært overvægtige patienter, viser at den mest almindelige teknik hos amerikanske kirurger er mere effektiv end den hyppigst anvendte teknik i Europa. Ifølge en undersøgelse publiceret i Journal of the American College of Surgeons i oktober, er den laparoskopiske ventrikel-bypass (LGB) bedre med hensyn til at reducere patienternes body mass index (BMI) end en laparoskopisk ventrikel-banding (LAGB), hvor en slags silikonebånd placeres omkring ventriklen. LGB medfører en vis grad af malabsorption, idet et stykke af tyndtarmen shuntes ud af fordøjelsesprocessen.

Laurent Biertho fra The Mount Sinai School of Medicine (New York) og kollegaer fra USA og Schweiz sammenlignede retrospektivt 456 patienter, som gennemgik en LGB med 805 patienter, der fik foretaget en LAGB. Alle LGB-procedurer blev foretaget på en amerikansk institution, mens alle LAGB-procedurer blev foretaget på et schweizisk center.

Vægttabet (excess weight loss, EWL) var efter 3, 6, 12 og 18 måneder størst hos LGB-patienterne, uanset deres præoperative BMI. LGB var dog associeret med en højere komplikationsrisiko (både intra- og postoperativt).

Ifølge forfatterne har resultaterne medført ændringer på det schweiziske center. »Laparoskopisk ventrikel-bypass bliver nu foretaget på patienter, som har en BMI over 40 kg/m2 eller som har fedmeassocierede metaboliske sygdomme«, skriver forfatterne.

»I Danmark foretages i dag rutinemæssigt LAGB i Århus og Aalborg, mens man i Sverige foretager både LAGB og LGB som førstevalg ved operation for svær adipositas«, kommenterer Jens Fromholt Larsen, fra Kirurgisk Gastroentero-logisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

»Det øgede vægttab taler for anvendelse af LGB, hvorimod den lavere forekomst af komplikationer kunne tale for LAGB. Der foreligger dog ikke valide data fra randomiserede studier, hvorfor valg af bedste operationsmetode fortsat er uafklaret«, konkluderer Jacob Rosenberg.

Biertho L, Steffen R, Ricklin T et al. Laparoscopic Gastric Bypass Versus Laparoscopic Adjustable Gastric Banding. J Am Coll Surg 2003;197:536-47.

Lavt uddannede kvinder er mest udsat for senfølger efter børnekræft

> JAMA

Praktiserende læger bør være opmærksomme på kvinder, som tidligere har haft en eller anden form for børnekræft og som samtidig er lavt uddannede og med en lav indtægt. Ifølge en rapport fra Childhood Cancer Survivor Study, som blev publiceret i september i Journal of the American Medical Association, har disse kvinder en større risiko for at få fysiske, psykologiske eller funktionelle følger i voksenalderen.

Forskere fra 25 centre i USA og Canada vurderede 9.535 voksne, som havde fået diagnosticeret en cancer inden 21-års-alderen. Som kontrol vurderede de tillige 2.916 af patienternes søskende. Alle patienterne blev diagnosticeret med en cancerdiagnose mellem 1970 og 1986. Seks områder blev vurderet: alment helbred, psykisk sundhed, funktionel status, aktivitetsindskrænkninger, cancerrelaterede smerter samt cancerrelateret angst.

»Kun 11% [af patientene] rapporterede almindeligt til dårligt helbred«, skriver hovedforfatteren Melissa Hudson fra University of Tennessee (Memphis, Tennessee). Men »senfølgerne var relativt hyppige, idet 44% havde en forringelse inden for mindst et af de vurderede områder«, fortsætter hun. De faktorer, der kunne associeres med senfølger, var: køn (kvinde), lav uddannelse (ingen studentereksamen), lav indtægt (under USD 20.000 pr. år) og diagnosen (knogletumor, CNS-tumor, sarkom eller Hodgkins sygdom).

Kamma Bertelsen fra Onkologisk Afd. R, Odense Univer-sitetshospital, kommenterer: »Onkologer er i stigende grad opmærksomme på, at behandlingen af cancer er forbundet med langtidskomplikationer. Det er nødvendigt at sikre fol-lowup-retningslinjer der kan opfange disse problemer«.

»Den første Nationale Kræftplan fokuserede på at forbedre behandlingen, men der er nu initiativer på vej til at styrke rehabiliteringen«, skriver hun.

Hudson MM, Mertens AC, Yasui Y et al. Status of Adult Long-term Survivors of Childhood Cancer: A Report From the Childhood Cancer Survivor Study. JAMA 2003;290:1583-92.

Ekstrem overvægt øges hurtigere end fedme i USA

> Arch Intern Med

I en artikel publiceret i oktober i Archives of Internal Medi-cine har man analyseret udviklingen i overvægt og fedme i perioden fra 1986 til 2000 i USA. Forfatteren bag artiklen, Roland Sturm fra Rand Corporation (en nonprofitorganisation baseret i Santa Monica, Californien) fandt, at antallet af personer med et selvrapporteret body mass index (BMI) på > 40 kg/m2, svarende til en overvægt på ca. 45 kg, var fire gange højere i 2000 end i 1986. Antallet af personer med et BMI > 50 kg/m2 øgedes med en faktor 5. Til sammenligning så man »kun« en fordobling i antallet af personer med fedme, defineret som et BMI > 30 kg/m2. Antallet af personer med klinisk ekstrem overvægt, BMI > 40 kg/m2, udvikledes således dobbelt så hurtigt som antallet af personer med fedme.

Undersøgelsen er baseret på »verdens største løbende telefonundersøgelse«, som gennemføres af Centers for Disease Control and Prevention (Atlanta). Den omfatter omkring 1,5 millioner mennesker. Forfatteren konkluderer at tidligere offentliggjorte data for udviklingen i antallet af personer med overvægt og fedme undervurderer konsekvenserne for sundhedsvæsenet, idet følgesygdomme og ledsagende serviceydelser er meget højere blandt personer med klinisk svær fedme.

»Da undersøgelsen er baseret på telefoninterview med selvrapporteret højde og vægt, undervurderes forekomsten af fedme og svær fedme markant, men det gør blot udviklingen endnu mere foruroligende«, kommenterer Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring, Frederiksberg.

»Selvom forekomsten af ekstrem overvægt i Danmark er lavere, så går udviklingen i samme retning som i USA, og vi må i sundhedssystemet forberede os på en ny patientkategori, der frembyder helt nye diagnostiske og terapeutiske udfordringer«, konkluderer han.

Sturm R. Increases in clinically severe obesity in the United States, 1986-2000. Arch Intern Med 2003;163:2146-8.

Bisfosfonat beskytter mod frakturer hos patienter med knoglemetastaser

> BMJ

Bisfosfonatbehandling i mere end seks måneder til patienter med metastatisk knoglesygdom kan reducere forekomsten af knoglefrakturer med 31%. Dette er en af konklusionerne fra en metaanalyse publiceret i British Medical Journal.

J. R. Ross, fra Royal Marsden Hospital (London) og kollegaer inkluderede randomiserede kontrollerede studier af patienter med malign sygdom og knoglemetastaser, som var behandlet med oral eller intravenøs bisfosfonat sammenlignet med et andet bisfosfonat, placebo eller standardpleje. Data fra 18 studier indgik i metaanalysen. Hovedparten af bisfosfonatstudierne var udført på patienter med brystcancer eller myelomatose med osteolytiske knoglemetastaser.

Forfatterne fandt desuden, at bisfosfonatbehandling reducerede strålebehandling af knoglemetastaser med 33% og hyperkalcæmi med 46%. Der fandtes deri mod ingen signifikant reduktion i ortopædkirurgiske indgreb eller medullær kompression. Forfatterne fandt tillige en signifikant reduktion i behovet for strålebehandling efter seks måneder, episoder med hyperkalcæmi efter seks måneder og non-vertebrale fakturer efter 12 måneder. En reduktion i ortopædkirurgiske indgreb sås efter 12 måneders behandling men var først signifikant efter 24 måneder.

Brugen af bisfosfonater øgede tiden til første knogle-event men øgede ikke overlevelsen. Der var størst evidens vedrørende brugen af intravenøse bisfosfonater.

»Metaanalysen er, som anført, baseret på patienter med c. mammae, c. prostatae og myelomatose, og det er også for udvalgte patientgrupper inden for disse sygdomme, at anvendelsen af bisfosfonater er ved at vinde indpas på flere specialafdelinger herhjemme«, kommenterer Heine Høi Hansen fra Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

»Konklusionerne for c. mammae understøttes af de opdaterede retningslinjer udarbejdet af American Society of Clinicial Oncology (J Clin Oncol, nov. 2003;21:4042-57). Hvorvidt behandlingen også skal tilbydes patienter med andre kræftformer med hyppigt forekommende knoglemetastaser, som f.eks. lungekræft, er uafklaret«.

Ross JR, Saunders Y, Edmonds PM et al. Systematic review of role of bisphosphonates on skeletal morbidity in metastatic cancer. BMJ 2003;327: 469-72.