Kort nyt - medicinske nyheder

Udstyr øger hjertemassages effektivitet

> Circulation

Genoplivning af patienter med hjertestop kan blive mere effektiv, hvis hjertemassage gives i kombination med brug af et udstyr, der øger organperfusionen.

Ifølge en prospektiv, randomiseret undersøgelse i Tysk-land er korttidsoverlevelsen (efter 1 time) blandt de patienter, der modtog genoplivning i kombination med dette tekniske udstyr, på 51%, hvilket var signifikant bedre end de 32% der overlevede blandt patienter der blev genoplivet med traditionel teknik.

Den kombinerede teknik er baseret på en aktiv kompression-dekompressions-teknik (ACD) og et inspirations-impedanstærskel-udstyr (ITD for inspiratory impedance threshold device). ACD'en er et håndholdt apparat med en sugekop, som sættes på patientens bryst. Apparatet viser hvilket tryk der skal påsættes for at opnå et tilstrækkeligt undertryk ved thoraxdekompressionen. ITD, som kobles på respirationsmasken eller endotrakealtuben, undgår luftens frie indstrømning ved dekompressionen, hvilket øger undertrykkets intensitet og varighed. Disse kombinerede teknikker øger perfusionstrykket og dermed organperfusionen.

Undersøgelsen omfattede 210 ikkeindlagte patienter, som fik et formodet hjertestop. Alle modtog rutinemæssig hjertemassage og, når indiceret, tillige defibrillering inden randomiseringen på sygehuset. Derefter blev 103 patienter behandlet med rutinegenoplivningsteknikker, og 107 blev behandlet med rutinegenoplivningsteknikker kombineret med ACD og ITD. Ifølge førsteforfatteren, Benno Wolcke fra Johannes Gutenberg University (Mainz), var der en signifikant bedre effekt på 1- og 24-timers-overlevelsen samt på genindtrædelsen af spontanrespiration hos patienterne, som blev behandlet med den kombinerede teknik. Der var dog ingen signifikant effekt på langtidsoverlevelsen.

»Denne modifikation af basal genoplivningsteknik virker lovende, men den kan kun implementeres i ambulancer, hvor der er mulighed for også at give defibrillering«, kommenterer Christian Torp-Pedersen fra Kardiologisk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital. »Derfor er metodens plads meget usikker, og man må i alt fald afvente større studier, før man kan overveje at implementere den«.

Wolcke BB, Mauer DK, Schoefmann MF et al. Comparison of Standard Cardiopulmonary Resuscitation Versus the Combination of Active Compression-Decompression Cardiopulmonary Resuscitation and an Inspiratory Impedance Threshold Device for Out-of-Hospital Cardiac Arrest. Circulation 2003;108:2201-5.

Lavenergilaser er effektiv mod acne vulgaris

> Lancet

En enkelt lavenergilaserbehandling er effektiv mod inflammatorisk akne i ansigtet. Dette er hovedkonklusionen på en dobbeltblind, randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i The Lancet. Edward Seaton fra Imperial College (London) og kollegaer behandlede 31 patienter, som havde mild til moderat akne i ansigtet, med pulseret farvelaser (pulsed-dye laser). Samtidig blev ti andre patienter behandlet med en virkningsløs laserlignende metode.

Patienternes aknelæsioner blev vurderet ved studiestart og efter 2, 4, 8 og 12 uger. Ved den sidste kliniske vurdering kunne forskerne konstatere en signifikant reduktion i akne-sværhedsgraden blandt de laserbehandlede patienter, fra 3,8 (Leeds revised grading system) til 1,9. Blandt kontrolpatienterne var der ingen betydningsfuld reduktion. Antal læsioner hos de behandlede patienter faldt med 53%, hvorimod reduktionen blandt kontrolpatienterne var på 9%. »Effekten var størst i de første fire uger«, kommenterer forfatterne. »Denne hurtige effekt af laserbehandlingen kontrasterer med effekten af konventionelle metoder som f.eks. antibiotika, som tit kræver seks til otte ugers behandling, inden effekten kan observeres.« Der var ingen alvorlige bivirkninger associeret med laserbehandlingen. Ifølge forfatterne skyldes laserbehandlingens virkning på acne vulgaris, at Propionibacterium acnes, som er knyttet til sygdommen, er følsom over for bestemte lysbølgelængder.

»Artiklen er provokerende på mange måder, med perspektiver for en ny behandling af mild til moderat akne«, kommenterer Kristian Thestrup-Pedersen fra Aarhus Universitet, p.t. ved King King Faisal Specialist Hospital, Riyadh. »Men der er en række utilfredsstillende punkter i artiklen, som mangel på kliniske billeder, trykfejl og en meget spekulativ diskussion. Derfor er dette et oplagt emne for et dansk dermatologisk multicenterstudie, der inden for et år kunne be- eller afkræfte, om der skal investeres i nyt lavenergi-farvestofslaser-apparatur.«

Seaton ED, Charakida A, Mouser PE et al. Pulsed-dye laser treatment for inflammatory acne vulgaris. Lancet 2003;362:1347-52.

Interventionsprogram har langtidsvirkning mod Alzheimer-demens

> JAMA

Et program, der er baseret på fysiske aktiviteter for Alzhei-mer-patienter kombineret med oplæring af deres pårørende i at håndtere adfærdsmæssige problemer, kan have en gavnlig effekt på patienternes fysiske helbred og depression.

Dette er konklusionen af et prospektivt randomiseret studie med 153 ikkeindlagte Alzheimer-patienter, publiceret i oktober i Journal of the American Medical Association. Patienterne blev inddelt i to grupper. I den ene gruppe fik 77 patienter den sædvanlige pleje og behandling. I den anden gruppe fik 76 patienter og deres pårørende det kombinerede interventionsprogram med undervisning ved sundhedsprofessionelle med speciel erfaring i demens. Studiet omfattede demente med pårørende, som boede hos eller tilbragte mindst fire timer om dagen med patienten og som samtidig var involveret i patienternes pleje. Interventionen foregik over en 3-måneders-periode med tre opfølgende hjemmebesøg i løbet af de næste tre måneder.

Interventions- og kontrolgruppen blev vurderet mht. fysisk aktivitet, mobilitet og depression ved brug af forskellige validerede skalaer efter 3, 6, 12, 18 og 24 mdr. Interventionspatienterne klarede sig bedre fysisk og var mindre depressive sammenlignet med kontrolpatienterne, både efter tre måneder og efter to år.

»De pårørende lærte at stimulere og hjælpe patienterne med at lave fysiske aktiviteter«, skriver førsteforfatteren Linda Teri fra University of Washington (Seattle, Washington).

Lige mange, 21 interventionspatienter og 22 kontrolpatienter, kom på plejehjem i de to grupper, men 11 kontroller mod 4 interventionspatienter pga. adfærdsmæssige problemer og 8 interventionspatienter mod 1 kontrolpatient pga., at den pårørende blev syg eller døde.

»Interventionen har nok udskudt institutionalisering pga. adfærdsproblemer, men har måske til gengæld været en så stor belastning af de pårørende, at flere er bukket under«, kommenterer Kirsten Damgaard Pedersen fra Geriatrisk Afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup. »Studiet bekræfter vores viden fra ikke demente om den positive effekt af fysisk aktivitet, og det er betydningsfuldt at få videnskabeligt bekræftet hos demente«.

Teri L, Gibbons, LE, McCurry, SM et al. Exercise Plus Behavioral Management in Patients With Alzheimer Disease. JAMA 2003;290:2015-22.

Døende demente patienter kræver »fuldtid« fra behandlende pårørende

> N Engl J Med

Ca. halvdelen af de pårørende til svært demente patienter anvender mere end 4 6 timer ugentlig på plejeaktiviteter, og over 90% mener, at døden er en lettelse for patienten. Dette er nogle af konklusionerne fra en prospektiv undersøgelse med 217 behandlende pårørende, som blev publiceret i november.

Undersøgelsen viser tillige, at over halvdelen synes, at de »er på« døgnet rundt. Blandt de pårørende, der arbejder uden for hjemmet, var 48% nødt til at nedsætte arbejdstiden.

Der er anvendt validerede skalaer og spørgeskemaer blandt de pårørende ved studiestart samt efter 6, 12 og 18 måneder. Den sidste vurdering før patientens død skete i gennemsnit 15 uger førend døden indtraf. Der blev desuden lavet followup-vurderinger efter patientens død.

Ved studiestart var den behandlende pårørendes gennemsnitlige alder 65 år, og 84% var kvinder. Halvdelen var ægtefælle til den døende, og den anden halvdel var hovedsageligt patienternes børn.

30% af de pårørende scorede over grænsen for klinisk manifest depression. Pårørende til demente, der kom på institution, scorede højere - og efter et år signifikant højere - på depressionsscoren end pårørende til demente, der døde. Scoren på den anvendte depressionsskala faldt efter patientens død.

I alt blev 72% af de pårørende lettede over den demente patients død.

»Der er behov for supplerende undersøgelser til belysning af hvilke hjælpeforanstaltninger, der er behov for, for at hjælpe demente og aflaste deres pårørende«, kommenterer Kirsten Damgaard Pedersen fra Geriatrisk afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup. »Sådanne undersøgelser er på vej, både nationalt og i et europæisk samarbejde«.

Schulz R, Mendelsohn AB, Haley WE et al. End-of-Life Care and the Effects of Bereavement on Family Caregivers of Persons with Dementia. N Engl J Med 2003;349:1936-42.