Kort nyt - medicinske nyheder

Racefordomme kan nedsætte kognitive funktioner

> Nat Neurosci

Personer med racefordomme får kortvarigt nedsatte kognitive evner, når de er sammen med mennesker af andre racer – ift. personer som ikke har racefordomme. Dette er en af konklusionerne på en veldesignet artikel publiceret i december i Nature Medicine, hvor den desuden omtales både i en kommentar og i en leder.

Baggrunden for undersøgelsen er, at hjernens evne til at monitorere og styre information – kendt som kognitiv kontrol – er en begrænset ressource. Det er også påvist, at der er nogle bestemte cerebrale regioner, som er involveret i denne kognitive kontrol, herunder den dorsolaterale præfrontale cortex.

Nu har forskere fra Dartmouth College (Hanover, New Hampshire, USA) og Princeton University (Princeton, New Jersey) vurderet hvorvidt disse cerebrale regioner er aktive i personer med og uden racefordomme, når de er sammen med personer af en anden race.

Otte hvide kvinder og syv hvide mænd blev testet for indikatorer af racefordomme med kendte psykologiske test, uden af de var klar over testernes hensigt. Cirka to uger efter fik de foretaget en funktionel magnetisk resonans-scanning (fMR-scanning), mens de så på billeder af ansigter både af sorte og hvide mennesker. De personer, der havde fået de højeste scorer for racefordomme, havde større aktivitet i de nævnte cerebrale regioner end dem, der havde lavere scorer.

Ifølge førsteforfatteren, Jennifer Richeson, skal resultaterne tolkes i lyset af det faktum, at det er socialt uacceptabelt at vise fordomme. Det betyder, at de mest fordomsfulde anvender mange kognitive ressourcer på at undgå, at deres adfærd afslører deres fordomme. »Der skal flere kræfter til, for at de kan leve op til deres lighedsprincipper«, skriver hun.

»Denne undersøgelse er et ambitiøst eksempel på anvendelse af teorier og teknikker fra neurovidenskab med henblik på at forstå social adfærd. Der er tale om en lille, men bestemt tankevækkende undersøgelse, der demonstrerer at sociokulturelle fænomener kan have neurobiologiske korrelater«, kommenterer Merete Nordentoft fra Psykiatrisk afdeling E, H:S Bispebjerg Hospital.

Richeson JA, Baird AA, Gordon HL et al. An fMRI investigation of the impact of interracial contact on executive function. Published online 16 November 2003; doi:10.1038/nn1156.

Hård madras lindrer ikke kroniske rygsmerter

> Lancet

Patienter med kroniske rygsmerter har gavn af en mellemhård madras. De får signifikant færre smerter, når de står op om morgenen samt et højere funktionsniveau i de daglige aktiviteter sammenlignet med patienter, der sover på hårde madrasser.

Dette er nogle af konklusionerne på en randomiseret, dobbeltblindet multicenterundersøgelse på 313 patienter med kroniske rygsmerter. Undersøgelsen blev publiceret i november i The Lancet.

Ifølge førsteforfatteren, Francisco Kovacs, fra Kovacs Foundation (Palma de Mallorca, Spanien) og kollegaer tror de fleste ortopædkirurger, at en hård madras bør anbefales til patienter med kroniske rygsmerter, »selv om der mangler evidens, der kan understøtte denne anbefaling«.

Ved studiets start fik 158 patienter en hård madras installeret i deres seng. Hverken forskerne eller patienterne vidste hvilken slags madras, der var blevet udleveret. De 155 resterende patienter fik installeret en mellemhård madras. Madrassernes hårdhedsgrad blev klassificeret ifølge European Committee for Standardization (2,3 for de hårde madrasser og 5,6 for de mellemhårde).

Patienterne blev vurderet både klinisk og ved anvendelse af validerede skemaer, ved studiestart og efter 90 dage. Patienterne i begge grupper var glade for de nye madrasser, men bedringerne var signifikante for så vidt angår funktions-evne og smerter om morgenen hos patienter med de mellemhårde madresser (OR på hhv. 1,93 og 2,1).

»Arbejdet afviser myten om at hårde madrasser til patienter med low back pain er at foretrække«, kommenterer Henrik Nielsen fra Finsenscentret, H:S Rigshospitalet. »Idet gruppen af patienter, som blev randomiseret til mellemhård madras,

synes at besidde kortere sygdomsvarighed og mindre morgensmerte ved studiestart, er det dog tvivlsomt, hvad man kan konkludere om den mellemhårde madras«.

Kovacs FM, Abraira V, Peña A et al. Effect of firmness of mattress on chronic non-specific low-back pain. Lancet 2003;362:1599-604.

Bagvagtens objektive undersøgelse ændrer ofte diagnoser

> Lancet

Den objektive undersøgelse udført af en erfaren læge kan ændre en diagnose betydeligt, og dermed behandlingen af op mod 26% af de patienter, som bliver indlagt på en medicinsk afdeling. Dette er konklusionen på et observationelt studie publiceret i oktober i The Lancet.

Brendan Reilly fra Cook County Hospital (Chicago, Illinois), gennemgik journaler fra 100 konsekutive patienter, som blev indlagt på en almenmedicinsk afdeling, hvor han selv arbejdede som bagvagt. Derefter vurderede et bedømmelsespanel hvorvidt bagvagtens objektive undersøgelse medførte vigtige ændringer i vurderingen og behandlingen af patienten.

Et vigtigt objektivt fund blev overset af forvagterne i 17 ud af 26 patienter, hvor bagvagtens undersøgelse ændrede behandlingen. Eksempelvis blev diagnosen urinvejsinfektion i et tilfælde ændret til tågangræn, og ustabil angina pectoris blev i et andet tilfælde ændret til cervikal discusprolaps. Hos fem patienter afviste bagvagten et objektivt fund, som en forvagt havde identificeret som for eksempel et peritonealt abdomen eller som respirationslyde. I andre tilfælde kunne bedømmelsespanelmedlemmerne ikke blive enige om tolkningen af variationerne på de objektive fund. En detaljeret liste med alle ændringer i diagnose og behandling findes i artiklen.

»Tidligere undersøgelser vedrørende objektiv undersøgelse har hovedsageligt fokuseret på vurderingen af studenternes færdigheder og på metoder, hvorved færdighederne kunne forbedres«, skriver forfatteren. Han konkluderer: »Hvis disse resultater forekommer i andre [multicentriske] studier, kan resultaterne fra denne undersøgelse få vigtige implikationer [...] for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet«.

»Studiet understreger betydningen af en omhyggelig objektiv undersøgelse samt at modtagende læger (og deres kliniske lærere) har kendskab til hvilke fund, der er klinisk betydningsfulde«, kommenterer Ove B. Schaffalitzky de Muckadell fra Gastroenterologisk Afdeling S, Odense Uni-versitetshospital. »Disse kompetencer styrkes i den ny studieordning«.

Reilly BM. Physical examination in the care of medical inpatients. Lancet 2003;362:1100-5.

Igleterapi lindrer symptomer ved knæosteoartrose

> Ann Intern Med

Fire til seks igler på de mest ømme steder på et knæ med osteoartrose kan lindre smerter allerede efter tre dage og op mod mindst en uge, selvom iglebehandlingen ikke varer mere end godt en time. Behandlingen kan også give signifikant og vedvarende effekt på ledstivhed og funktion.

Dette er nogle af konklusionerne af en prospektiv og randomiseret (dog ikke blindet) tysk undersøgelse blandt 51 patienter med knæosteoartrose.

Førsteforfatteren Andreas Mich alsen fra University of Duisburg-Essen (Essen) og kollegaer sammenlignede igleterapi (en applikation af op til seks igler) med lokal diclofenac (daglig applikation i 28 dage). Et scoringssystem til vurdering af smerter, funktion og stivhed blev anvendt efter tre, syv, 28 og 91 dage.

Det primære endpoint, som var smerter efter syv dage, blev nedsat hos patienter med igleterapi fra en WOMAC score (Western Ontario and McMaster Universities Osteoarthritis Index) på 54 til 19. Blandt kontrolpatienterne (diclofenac-gruppen) faldt scoremålingerne fra 52 til 42. Den største forskel grupperne imellem blev observeret efter tre dage. Den statistiske forskel aftog med tiden og forsvandt efter 28 dage.

Igleterapiens effekt på ledfunktion og stivhed var derimod statistisk signifikant indtil den sidste vurdering på 91.-dagen. Den vigtigste bivirkning var kløe på behandlingsstedet, som i gennemsnit varede fire dage.

Forfatterne konkluderer ikke at iglebehandling skal anvendes hos patienter med osteoartrose, bl.a. på grund af infektionsrisikoen ved anvendelse af igler – og fordi undersøgelsen ikke var blindet. De understreger dog, at der er behov for yderligere studier af de biologisk aktive komponenter i iglens spyt. »Intet farmakologisk præparat har en så vedvarende effekt efter en enkelt lokal behandling«, skriver de.

Henrik Nielsen fra Finsenscentret, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Oplagt et emne med forskningsmæssig interesse for basal smerteforståelse (nye virkestoffer i iglespyt) som angiveligt har været genstand for undersøgelser tidligere (men ej befundet) eller mekanisk design fra naturen (bid = akupunktureffekt) som måtte kunne tilføres mere ,styret‘ end ved iglebid«.

Michalsen A, Klotz S, Lüdtke R et al. Effectiveness of Leech Therapy in Osteoarthritis of the Knee. Ann Intern Med 2003;139:724-30.