Skip to main content

Kortnyt

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. nov. 2005
5 min.

Topiramat øger livskvalitet og afholdenhed blandt alkoholikere

> Arch Gen Psychiatry

Det er tidligere vist, at topiramat reducerer både trangen til og forbruget af alkohol blandt alkoholikere. Nu har forskere fra University of Texas i San Antonio vist, at topiramat er bedre end placebo til at give disse patienter en bedre livskvalitet.

Bankole Johnson og kolleger randomiserede 150 patienter med alkoholafhængighedssyndrom til enten placebo eller en 12-ugers-behandling med topiramat (25 mg dagligt, stigende til en slutdosis på 300 mg dagligt). Patienterne var i gennemsnit 42 år gamle og indtog mindst 21 (kvinder) eller 35 (mænd) genstande om ugen gennem 90 dage op til studie-start. I løbet af de 12 ugers behandling mødte alle til ugentlige samtaler med henblik på at vurdere og at sikre komplians.

»Topiramat havde en robust effekt i bedringen af psykosociale funktioner, og tendensen til bedre resultater var større jo længere behandlingen varede«, skriver forfatterne i Archives of General Psychiatry. Patienterne i topiramat-gruppen havde en større chance for at have det godt (ifølge validerede skalaer) og for selvrapporteret afholdenhed (odds ratio på 2,17 hhv. 2,63) end patienterne i placebogruppen. De topiramat-behandlede patienter havde også 27% færre dage, hvor de indtog mindst fem (mænd) eller mindst fire (kvinder) genstande dagligt.

Povl Ulrik Becker, Alkoholenheden, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Topiramat er et lovende stof, der griber ind i de neurofysiologiske processer, der er et væsentligt element af patofysiologien hos alkoholafhængige. Andre stoffer som for eksempel acamprosat med virkning på GABA- og NMDA-systemerne har særdeles veldokumenteret effekt i både randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelser og metaanalyser, men anvendes kun i beskeden udstrækning i behandlingen af alkoholafhængighed«.

Johnson BA, Ait-Daoud N, Akhtar FZ et al. Oral topiramate reduces the conse-quences of drinking and improves the quality of life of alcohol-dependent indi-viduals. Arch gen psychiatry 2004;61:905-12.

Nyt præparat kvæler lus

> Pediatrics

En ny lotion, som mekanisk kvæler lus, kan blive et alternativ i behandlingen, hvor konventionelle præparater ikke har været effektive ifølge et studie publiceret i Pediatrics i september.

Dale Lawrence Pearlman fra klinikken Family Dermatology, Menlo Park, Californien, udviklede denne lotion, som påføres på vådt hår. Håret skal efterfølgende tørres med en hårtørrer, hvorved lotionen omdannes til en film, som dækker både hår, lus og luseæg. Behandlingen virker dog ikke på æggene, og skal derfor gentages en eller to gange med en uges mellemrum.

Dette åbne (ikkerandomiserede, ikkeblindede) studie blev gennemført i to dele. I den første del blev 93 patienter behandlet med præparatet en gang om ugen og instrueret i at få luseæggene fjernet. 46 af patienterne havde rapporteret om tidligere behandlingssvigt med permethrin, ni med pyrethrin og to med malathion. I den anden del af undersøgelsen blev 40 behandlet, men instrueret i ikke at fjerne æggene. I denne gruppe havde henholdsvis 23, to og nul patienter oplevet behandlingssvigt med de nævnte konventionelle præparater. Behandlingen varede indtil remission eller maksimalt tre uger.

Det nye præparat, som indeholder otte forskellige stoffer, var effektivt på 97% og 95% af de patienter som fjernede, henholdsvis ikke fjernede æggene. »Disse resultater kan sammenlignes med resultaterne fra tidligere rapporterede behandlinger med permethrin, pyrethrin og malathion«, skriver forfatteren.

Forfatteren har patenteret teknologien, der anvendes til præparatets fremstilling.

Klaus Ejner Andersen, Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det lyder besnærende, og produktet virker muligvis, især hvis lokalbehandling og kæmning gennemføres efter grundig instruktion. Imidlertid mangler overbevisende dokumentation. Der er tilsvarende produkter på markedet i Danmark. Et nyligt Cochrane review (http://www.cochrane.org/cochrane/revabstr/ AB001165.htm) konkluderer, at fysiske behandlingsmetoder hidtil ikke har dokumenteret effekt«.

Pearlman DL. A simple treatment for head lice: dry-on, suffocation-based pediculicide. Pediatrics 2004;114:e275-9.

Mesh-teknik giver færre recidiver end suturering ved incisionalhernier

> Ann Surg

Suturering af incisionale ventralhernie bør undlades, konkluderer hollandske forskere, som offentliggjorde resultaterne af en randomiseret undersøgelse, der sammenlignede sutur- vs. mesh-teknik ved behandling af postoperative ventralhernier. Studiet blev publiceret i oktober i Annals of Surgery.

Jacobus Burger og kolleger fra Erasmus University, Rotterdam, inddrog 181 patienter med incisionalt primært eller førstegangs recidiverende ventralhernie mellem 1992 og 1998. De fleste havde gennemgået operationer i mave-tarmkanal eller gynækologiske operationer. Patienterne blev randomiseret til enten mesh- eller suturbehandling.

Patienterne i sutureringsgruppen og mesh-gruppen blev fulgt i gennemsnitligt 75 hhv. 81 måneder. Den tiårige kumulative recidivrate var 63% blandt suturerede patienterne og 32% blandt mesh-patienterne. Blandt patienter med små (maks. 10 cm2) hernier var recidivraterne 67% i suturgruppe og 17% i mesh-gruppen. Abdominale smerter var hyppigere blandt patienterne i suturgruppen, men der var ingen forskel mellem grupperne vedrørende smerter omkring arret, vedrørende patienttilfredshed eller i det kosmetiske udfald.

Uafhængige risikofaktorer for recidiv var abdominale aneurismer og infektion. Alder, køn, primært vs. recidiverende hernie, herniets størrelse, rygning, diabetes, overvægt og steroidbehandling identificeredes ikke som risikofaktorer.

Rete Trap, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling D, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Det aktuelle studie viser vigtigheden af anvendelse af mesh ved ventralherniekirurgi. Hvorvidt alle hernier, inklusive små hernier under 3 cm også bør opereres med mesh, håber vi på at kunne afklare i nærmeste fremtid ud fra resultaterne fra den netop etablerede landsdækkende Ventralhernie Database«.

Burger JWA, Luijendijk RW, Hop WCJ et al. Long-term follow-up of a randomized controlled trial of suture versus mesh repair of incisional hernia. Ann Surg 2004;240:578-85.

Endovaskulær behandling af aortaaneurismer nedsætter perioperativ mortalitet

> Lancet

Endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer har en signifikant lavere 30-dages-mortalitet end behandling ved åben operation ifølge en prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i september i Lancet. Sekundære interventioner grundet komplikationer efter den endovaskulære behandling var dog hyppigere.

Mellem 1999 og 2003 randomiserede kirurger fra 41 centre i Storbritannien 1.082 elektive patienter med abdominale aortaaneurismer på mindst 5,5 cm. Alle var egnede til en åben operation og mindst 60 år gamle. Cirka halvdelen blev randomiseret til åben operation, mens den anden halvdel fik anlagt en endoprotese (stent) ved en minimalt invasiv endovaskulær procedure.

Mortaliteten blandt de endoprotese-behandlede patienter var på 1,7%, hvilket var signifikant lavere end de 4,7% blandt patienterne i den åbne operationsgruppe. På den anden side skulle 9,8% af patienterne i endoprotesegruppen gennemgå en sekundær intervention (f.eks. på grund af utætheder) vs. 5,8% blandt patienterne i den åbne kirurgigruppe.

»Resultaterne [...] støtter den fortsatte anvendelse af den endovaskulære teknik i kontrollerede undersøgelser«, skriver forfatterne. »Men måske holder disse tidlige, lovende resultater ikke på længere sigt«.

Jes Sanddal Lindholt, Karkirurgisk Afsnit, Sygehus Viborg, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter det forventede, at den mindre invasive behandling er umiddelbart mindst risikabel, men holdbarheden er tvivlsom; selv behandling med de nyeste endoproteser er efterfølgende behæftet med 0.6-0.7% årlig rupturrisiko på grund af utætheder, og omkostningerne er højere. Kun langtidsresultater kan derfor afklare, om man også i Danmark generelt bør tilbyde endovaskulær behandling til patienter med lav operativ risiko«.

The EVAR trial participants. Comparison of endovascular aneurysm repair with open repair in patients with abdominal aortic aneurysm (EVAR trial 1), 30-day operative mortality results. Lancet 2004;364:843-8.