Kortnyt

Canceroverlevere har nedsat kognition efter fem år

> J Natl Cancer Inst

En af senfølgerne af cancer eller cancerbehandling er en nedsættelse af kognition ifølge et tvillingebaseret studie publiceret i Journal of the National Cancer Institute. »Tidligere studier har vist, at canceroverlevere oplevede korttidskognitive nedsættelser«, skriver førsteforfatteren Lara Heflin fra University of Southern California.

Sammen med svenske kollegaer screenede hun 702 personer over 65 år, som overlevede en cancer, for nedsat funktionsniveau. Personerne blev fundet gennem de svenske tvillinge- og cancerregisterdatabaser. Deres cancerfri tvillinger blev ligeledes screenet som kontrolgruppe. 486 patienter blev også screenet for demens. Gennemsnitsalder var 75 år.

Blandt patienter, som fik stillet cancerdiagnosen mindst fem år før screeningen, var risikoen for nedsat funktionsniveau cirka to gang større, end blandt deres raske tvillinger (odds ratio 2,7). Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne blandt patienter, som fik cancer et til fem år før screeningsproceduren, og demensscreeningen viste heller ikke nogen signifikant forskel grupperne imellem. Forfatterne havde ingen oplysninger til behandlingsmodaliteter, som kunne have påvirket fundene.

Marianne Ewertz Kvistgaard, Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd, kommenterer: »Undersøgelsen er interessant, fordi jo mere effektiv kræftbehandling bliver, desto mere nødvendigt bliver det at beskæftige sig med bivirkninger på længere sigt. Desværre bidrager undersøgelsen ikke til en belysning af eventuelle kognitive følger af forskellige behandlingsmodaliteter så som kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, men sådanne projekter er allerede undervejs i Danmark.«

Heflin LH, Meyerowitz BE, Hal P et al. Cancer as a Risk Factor for Long-Term Cognitive Deficits and Dementia. J Natl Cancer Inst 2005;97:854-6.

Adopterede børn har færre forstyrrelser, hvis de kommer fra tredjeland

> JAMA

Selv om adopterede børn fra tredjelande oftere bliver henvist til psykolog- eller psykiatrisk hjælp end ikkeadopterede børn, får de færre henvisninger end adopterede børn, der er født i adoptionsforældrenes eget land. Internationalt adopterede børn har også færre adfærdsrelaterede problemer end børn, der bliver adopteret i deres oprindelsesland.

Dette er nogle af konklusionerne på den første metaanalyse, der sammenligner psykiske forhold mellem disse børn. Studiet blev publiceret i maj i JAMA. Førsteforfatteren Femmie Juffer fra Leiden University i Holland, inkluderede 98 artikler, som blev publiceret mellem 1950 og 2005 i MEDLINE, Psychological Literature (PsychLit) og Education Research Information Center (ERIC). Artiklerne handlede om adfærdsrelaterede problemer, eller henvisninger til psykiske sundhedstjenester, og omfattede 25.000 adopterede børn og 80.000 kontroller. Den statistiske analyse baseredes på effektstørrelse (d < 0,2 svarer til en lille effekt; d = 0,5 svarer til moderat effekt; d > 0,8 svarer til stor effekt).

I forhold til ikkeadopterede kontroller, havde adopterede børn oftere adfærdsrelaterede problemer, men effektstørrelsen var lille. Internationale adoptioner korreleredes med flere adfærdsforstyrrelser end kontroller, men effektstørrelsen var også lille. Internationale adoptioner korreleredes med færre adfærdsforstyrrelser end nationale adoptioner, og havde færre henvisninger (d = 0,37 vs. d = 0,81).

Ifølge forfatterne må mulige forklaringer på, at internationale adoptioner korreleredes med færre problemer ligge hos forældrene. Raceforskel mellem forældre og det adoptive barn må føre til mere åbenhed og en bedre kommunikation. På den anden side må et barn, der bliver bortadopteret i samme land, bære genetiske risici for psykiske sygdomme og misbrug.

Karsten Hjelt, Børneafdeling L, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at man roligt fortsat kan anbefale internationale adoptioner. I det store og hele går det børnene godt. Der er intet holdepunkt for, at nationale adoptioner resulterer i bedre funktionsevne hos børnene end internationale adoptioner - tværtimod.«

Juffer F, van IJzendoorn MH. Behavior Problems and Mental Health Referrals of International Adoptees. JAMA 2005;293:2501-15.

Respiratorisk syncytialvirus hos ældre er en lige så vigtig infektiøs agens som A-influenza

> N Engl J Med

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) er en vigtig patogen hos både raske ældre og patienter med hjerte- og lungesygdomme, og massevaccination kunne være gavnlig for disse grupper ifølge en artikel publiceret i april i New England Journal of Medicine.

Gennem fire konsekutive vintre fulgte Ann Falsey fra University of Rochester, New York, og kollegaer 608 raske ældre (over 65 år), 540 højrisiko ældre patienter (som havde kronisk hjerte- eller lungesygdom) samt 1.388 ældre patienter, der blev indlagt på grund af akutte kardiopulmonale sygdomme. Alle respiratoriske sygdomstilfælde blev vurderet, og RSV- og influenza-A-virusinfektioner blev undersøgt med dyrkning, reverse-transcriptase polymerase chain reaction (RC-PCR) og serologiske studier.

I alt blev der registreret 2.514 sygdomstilfælde. Blandt raske og ældre i højrisikogruppen var der tilsammen 102 RSV-infektioner, mod 44 influenza A-infektioner. Blandt de indlagte patienter var der 142 RSV-infektioner og 154 influenza A-infektioner. Raske ældre, som fik en RSV-infektion, gik færre gange til lægen end dem med influenza A-infektioner; blandt de højrisikoinficerede var der ingen forskel i antallet af lægebesøg. Blandt de hospitaliserede patienter var der ingen signifikant forskel i mortalitet, indlæggelsesvarighed og anvendelse af intensive terapiafdelinger.

Lone Graff Stensballe, Pædiatrisk Klinik II, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Med dette veldesignede studie er det slået fast, at RSV også er et betydeligt patogen blandt ældre amerikanere. RSV-infektion medfører morbiditet, hospitalisering og mortalitet på højde med influenza A blandt de ældre og tillige betydelige samfundsøkonomiske omkostninger. Imidlertid har vi desværre ikke en vaccine at tilbyde personer, der har en høj risiko for alvorlig infektion med RSV.

Det ser ud til, at man er meget langt fremme med visse levende svækkede RSV-vaccinestammer beregnet til børn, men man må forvente at skulle bruge en anden slags vaccine, sikkert en subunit-vaccine, til ældre mennesker. Alt i alt er der en bid vej endnu, før vi kan forvente at kunne tilbyde den danske befolkning vacciner mod RSV. Indtil da kan vi tilbyde symptomatisk behandling ved RSV-infektion og ikke mindst være opmærksom på hygiejniske tiltag, herunder grundig håndhygiejne, for at forhindre smitte.«

Falsey AR, Hennessey PA, Formica MA et al. Respiratory Syncytial Virus Infection in Elderly and High-Risk Adults. N Engl J Med 2005;352:1749-59.

Steroidbehandling øger risiko for død blandt patienter med hovedtraume

> Lancet

Steroidbehandling bør ikke anvendes rutinemæssigt til patienter med hovedtraumer. Ifølge en stor, prospektiv, dobbeltblind og randomiseret klinisk undersøgelse øger methylprednisolon risikoen for død i de første seks måneder efter behandlingen. Resultaterne stammer fra Corticosteroid Randomisation after Significant Head Injury (CRASH)-studiet og blev publiceret online i maj på Lancets hjemmesid e.

I alt blev 10.008 patienter med hovedtraume blindt randomiseret til enten 2 g methylprednisolon i 200 ml infusion i den første time, efterfulgt af 0,4 g i timen i 48 timer, eller samme infusionsregimen med placebo. Alle patienter havde en Glasgow Coma Scale score på 14 eller mindre, og blev randomiseret inden for otte timer efter traumet.

Seks måneder efter var der signifikant flere patienter i steroidgruppen der døde, end blandt patienterne i placebogruppen (1.248 vs. 1.075 eller 26% vs. 22%). Forskellen i risikoen for død eller svære invaliderende følger nåede ikke statistisk signifikans (38% vs. 36%). Der var ligeledes ingen evidens for, at steroidvirkningen var afhængig af traumets sværhedsgrad eller tidsinterval til behandlingen.

Resultaterne bekræfter gruppens tidligere fund om to ugers mortalitet.

Jens Astrup, Neurokirurgisk afdeling H, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »At methylprednisolon synes at forværre prognosen ved traumatisk hjerneskade lægger med rette yderligere pres på den omdiskuterede men udbredte anvendelse af den samme behandling til traumatisk rygmarvsskade.«

CRASH trial collaborators. Final results of MRC CRASH. Lancet 2005;365:1957-9.