Content area

|
|

Kortnyt

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Livstilsændringer reducerer PSA hos prostatacancerpatienter

> J Urol

Livsstilsændringer kan føre til en reduktion af prostataspecifikt antigen (PSA) hos patienter med prostatacancer med Gleason-score under syv. Deres sera kan desuden hæmme in vitro væksten af cancerceller - otte gange mere end sera fra kontrolpatienter, som ikke gennemgik livsstilsændringerne.

Dean Ornish fra University of California i San Francisco randomiserede sammen med kollegaer fra tre andre institutioner 93 prostatacancerpatienter (T1 eller T2) med en PSA mellem 4 og 10 g/l til enten livsstilsændringerne eller watchful waiting. Livstilsændringerne indebar en vegan kost samt supplementering med vitamin E og C samt fiskeolie, motion (en halv times gang om dagen) og yoga.

Efter et år var de fleste interventionspatienter (95%) stadig i behandling, mens kun halvdelen af kontrolpatienterne fortsat var i watchful waiting (45%). Ingen af patienterne i interventionsgruppen blev sat i konventionel behandling pga. stigning i PSA eller sygdomsprogression ved MR-scanninger. Den gennemsnitlige PSA-værdi faldt 4% i perioden. Hos kontrolpatienterne steg PSA 6%, og seks patienter skulle overgå til mere aggressiv behandling (radikal prostatektomi, strålebehandling og androgenblokering).

En cancercellelinje, som ofte anvendes ved forskning i prostatacancer, LNCap, blev derefter stimuleret med sera fra patienterne. Væksten af cellerne blev stærkt reduceret efter stimulation med sera fra interventionspatienterne (70%), mod en hæmning på 9% efter stimulation med sera fra kontrolpatienterne.

Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »De anvendte livsstilsændringer er betydelige, og dokumentationen for, at de kan ændre prostatacancerforløbet overordentlig diskutabel, men det er interessant, at radikale livsstilsændringer kan påvirke PSA. Dette arbejde vil utvivlsomt også kunne få mange danske patienter til at ændre deres livsstil, da det er velkendt, at patienter med kræft har et udtalt ønske om at kunne gøre noget selv.«

Ornish D, Weidner G, Fair WR et al. Intensive Lifestyle Changes May Affect The Progression Of Prostate Cancer. J Urol 2005;174:1065-70.

Depressive patienter har nedsat endotelfunktion

> J Am Coll Cardiol

Endoteldysfunktion kan være en af årsagerne til, at patienter med kendt koronar sygdom og samtidig depression har øget risiko for kardiovaskulær død i forhold til patienter uden depression, ifølge en artikel publiceret i august i Journal of the American College of Cardiology.

»Depression hos disse patienter er forbundet med en to til firedobbelt risiko for kardiovaskulær mortalitet«, skriver førsteforfatteren Andrew Sherwood fra Duke University i North Carolina. Blandt de mulige årsager er dysfunktion på det autonome nervesystem, hyperkoagulabilitet og inflammation.

I dette studie sammenlignede forskere 47 patienter med depression målt ved en Beck Depression Inventory (BDI) på eller over 10, og 96 patienter uden depression (BDI under 10). Alle patienter var kendt med koronar sygdom (tidligere myokardieinfarkt, koronar angioplasti eller bypasskirurgi, 75% stenose på et af koronarkarrene eller iskæmi ved cykeltest). 28 patienter var i antidepressiv behandling.

Personer, som var blindede for patientens depressive status, foretog en flow medieret dilatation (FMD) i a. brachialis, som måler den endotelafhængige karudvidelse i armen, hvilket er en kendt markør for koronar endotelfunktion. Patienterne med depression havde en nedsat FMD i forhold til de andre (4 vs. 7). Brug af antidepressiva var forbundet med en mindre reduktion i FMD.

Torben Haghfelt, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »En nylig undersøgelse i Danmark har afsløret en forekomst af depression hos mellem 10 og 15% af patienter med akut koronar syndrom - når ovennævnte kriterier lægges til grund, og der synes at være en sammenhæng mellem mortalitet og sværhedsgrad af depression. I et vist omfang synes anvendelsen af antidepressiva at kunne bedre prognosen for den nævnte patientkategori, men det er endnu uafklaret, i hvilket omfang den gunstige virkning kan relateres til effekten på FMD i koronarkar.«

Sherwood A, Hinderliter AL, Watkins LL et al. Impaired Endothelial Function in Coronary Heart Disease Patients With Depressive Symptomatology. J Am Coll Cardiol 2005;46:656-9.

AMI-patienter behandlet i dagtimerne får bedre behandling

> JAMA

Patienter, som bliver indlagt med akut myokardieinfarkt (AMI) uden for dagtimerne har større risiko for at dø under indlæggelsen end dem, som bliver indlagt i dagtimerne. Desuden venter de længere på at blive behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) - dog er ventetiden for trombolysebehandling den samme.

Dette er nogle af konklusionerne på en omfattende amerikansk undersøgelse publiceret i august i JAMA. Harlan Krumholz fra Yale University har sammen med kollegaer fra andre institutioner analyseret data retrospektivt fra den amerikanske database National Registry of Myocardial Infarction, som blev indsamlet prospektivt mellem 1999 og 2001. I perioden identificerede de 68.000 patienter med ST-elevations-AMI, som blev trombolyseret, samt 34.000 patienter, som fik foretaget en PCI.

I projektet blev dagtimerne defineret som tidsrummet mellem klokken 7.00 og 17.00 på hverdage, mens vagtperioderne omfattede resten af ugen.

De fleste trombolyser (68%) og PCIer (54%) blev foretaget i vagtperioderne. Door-to-drug tiden var den samme uanset tidspunkt (33 min vs. 34 min på vagterne), men door-to-balloon tid var længere i vagtperioderne (116 vs. 95 minutter). Den vigtigste årsag til denne forskel var den længere ventetid mellem EKG'et og ankomsten til det kardiologiske laboratorium. Mortaliteten under indlæggelsen blandt de patienter, som blev behandlet i vagtperioderne, var marginalt højere (odds ratio 1,07).

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Logistikkæden ved primær PCI hos patienter med ST-elevations-AMI har mange forsinkende led, som hver især veksles til tab af hjertemuskel og liv. Der spildes mange minutter, indtil patienten ankommer til PCI-centret og præhospital diagnostik med direkte transport til PCI-centret kan give en markant gevinst. Men uret må selvfølgelig ikke sættes i stå efter ankomst til PCI-centret, og dør-til-ballon-tiden skal være så kort som muligt, døgnet rundt. Modsat de refererede data fra USA er dør-til-ballon-tiden på dedikerede europæiske PCI-centre ikke fundet forlænget i aften-/natperioden. Men man kan bestemt ikke afvise, at der forekommer mere skjulte forskelle i behandlingskvaliteten i løbet af vagtdøgnet, og disse forhold skal naturligvis klarlægges, så vi kan få optimal ,24/7`-effekt af primær PCI.«

Magid DJ, Wang Y, Herrin J et al. Relationship Between Time of Day, Day of Week, Timeliness of Reperfusion, and In-Hospital Mortality for Patients With Acute ST-Segment Elevation Myocardial Infarction. JAMA 2005;294:803-12.

Molekyle forklarer relationen mellem faste og porfyrianfald

> Cell

Faste kan udløse akut sygdomsforværring hos patienter med porfyri, og under disse anfald gives intravenøs glukoseopløsning for at supprimere glukoneogenesen. Forskere fra Harvard Medical School publicerede i au gust i Cell en molekylær forklaring på sammenhængen mellem glukoseniveauet i blodet og sygdommens aktivitet.

I porfyrierne er der en defekt i biosyntesen af hæm, hvis ophobning fører til klinisk sygdom, især akutte anfald af abdominalsmerter og neuropsykiatriske symptomer. I nogle former for porfyri kan man have fotosensibilitet og hudlæsioner samt leverskader.

Faste øger koncentrationen af enzymet aminolævulinat syntase (ALAS-1), som er nødvendigt for hæm biosyntese. Bruce Spiegalman og kollegaer viste i mus, at dette forhold er afhængigt af proteinet peroxisome proliferator-activated receptor g coactivator 1a (PGC-1a), som inducerer ekspressionen af ALAS-1 genet. Det er tidligere vist, at PCG-1a produceres under faste.

Ifølge forfatterne kan fundet have klinisk betydning. »Mange patienter har en tendens til overvægt på grund af det terapeutiske store kulhydratindtag. Vægttab er vanskeligt for nogle af disse patienter på grund af fasteinducerede anfald.«

De konkluderer også, at »fødevarer og lægemidler, som inducerer PCG-1a, bør undgås«.

Handschin C, Lin J, Rhee J et al. Nutritional Regulation of Hepatic Heme Biosynthesis and Porphyria through PGC-1. Cell 2005;122:505-15.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(38):
Blad nummer: 

Right side

af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar