Kortnyt

Fedtsugning har ingen effekt på metaboliske risikofaktorer

> N Engl J Med

Abdominal fedtsugning har ingen effekt på fedmerelaterede metaboliske abnormiteter ifølge en prospektiv undersøgelse publiceret i juni i New England Journal of Medicine. »En reduktion af fedtvæv alene medfører ikke de gunstige metaboliske effekter, som fås ved [diætbaserede] vægttab«, skriver førsteforfatteren Samuel Klein fra Washington University School of Medicine i St. Louis, Missouri.

I alt blev 15 kvinder konsekutivt inddraget i studiet: 8 ikkediabetikere med et body mass index (BMI) på 35 og 7 type 2-diabetikere med BMI på 40. Før fedtsugningen måltes patienternes insulinsensitivitet i lever, muskler og fedtvæv. Der blev endvidere foretaget en vurdering af patienternes risikofaktorer for koronarsygdom samt måling af plasmaniveau af diverse inflammatoriske mediatorer.

Kvinderne fik foretaget en fedtsugning cirka en uge efter den initiale undersøgelse. Der blev fjernet 16 og 17 liter aspirat (fedtvæv samt Ringers lactate med adrenalin) fra henholdsvis ikkediabetiske og diabetiske kvinder. Cirka 10 uger efter fedtsugningen havde kvinderne 18% henholdsvis 19% mindre fedtvæv.

Selvom indgrebet medførte en signifikant reduktion i kropsvægt, taljemål og plasmaleptin, havde fedtvævsreduktionen ingen effekt på insulinsensitiviteten i skeletmuskulaturen, leveren eller fedtvævet. Plasmaglukose, insulin og lipider samt inflammationsmarkørerne C-reaktiv protein, tumornekrosefaktor alfa, interleukin-6 og adiponectin var også uændrede før og efter operationen.

»Vores resultater tyder på, at induktion af en negativ energibalance og ikke blot en reduktion i fedtvævet, er essentiel for at opnå de gunstige metaboliske effekter, som kan associeres med vægttabet«, skriver forfatterne.

Torsten Toftegård Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, kommenterer: »Budskabet er, i al sin enkelhed, ny og væsentlig. Arbejdet åbner for en bedre fremtidig forståelse af adipositas og det metaboliske syndrom som risikofaktor for udvikling af livsstilssygdomme, herunder hjertekar-sygdomme«.

Klein S, Fontana L, Young VL et al. Absence of an effect of liposuction on insulin action and risk factors for coronary heart disease. N Engl J Med 2004;350:2549-57.

Traditionelle NSAID-præparater og rofecoxib øger risiko for inkompenseret hjertesygdom

> Lancet

Brug af nonselektive NSAID-præparater er associeret med udvikling af inkompenseret hjertesygdom. Meget lidt vides om sammenhængen ved brug af selektive COX 2-hæmmere.

I et nyligt publiceret studie i Lancet fra maj 2004 fandt forskere fra Institute for Clinical Evaluative Sciences i Toronto, Canada, at brug af nonselektive NSAID-præparater og COX 2-hæmmeren rofecoxib medførte højere risiko for indlæggelse grundet inkompenseret hjertesygdom, i forhold til ikkebrugere af NSAID og brugere af COX 2-hæmmeren celecoxib.

I et retrospektivt kohortestudie undersøgtes mænd og kvinder i alderen 66 år eller ældre, som blev sat i behandling med NSAID-præparater (11.606 patienter), COX 2-hæmmerne rofecoxib (14.583) eller celecoxib (18.908). Patienterne blev sammenlignet med en kontrolgruppe (100.000) af ikke-brugere af disse præparater.

Der blev registreret 654 indlæggelser grundet inkompenseret hjertesygdom. I forhold til ikkebrugere af NSAID fandtes en signifikant øget alders- og kønskorrigeret relativ risiko på 1,4 og 1,8 for inkompenseret hjertesygdom blandt patienter i henholdsvis NSAID- og rofecoxib-behandling, men ikke celecoxib (relativ risiko på 1,0).

Blandt patienter med kendt inkompenseret hjertesygdom, fandtes risikoen for ny indlæggelse at være øget med en faktor 15-30, i forhold til patienter uden tidligere inkompenseret hjertesygdom.

Forfatterne konkluderer, at brug af non-selektive NSAID præparater og refecoxib er forbundet med en øget risiko for udvikling af inkompenseret hjertesygdom.

Per Hildebrandt, Kardio-Endokrinologisk Klinik E, H:S Frederiksberg Hospital, kommenterer: »Inkompenseret hjertesygdom er en af de hyppigste grunde til medicinske indlæggelser, oftest af ældre patienter med andre sygdomme. Det er naturligvis vigtigt i behandlingen af disse andre sygdomme ikke at øge risikoen for hjertesvigt«.

Mamdani M, Juurlink DN, Lee DS et al. Cyclo-oxygenase-2 inhibitors versus non-selective non-steroidal anti-inflammatory drugs and congestive heart failure outcomes in elderly patients. Lancet 2004;363:1751-6.

Til børn er ibuprofen et bedre antipyretika end paracetamol

> Arch Pediatr Adolesc Med

Ibuprofen er lige så effektivt et analgetika til børn som paracetamol men kan være mere effektivt som antipyretika. Desuden er der ingen evidens for, at det ene præparat er associeret til flere bivirkninger end det andet eller placebo. Dette er hovedkonklusionerne på en metaanalyse publiceret i juni i Archives of Pediatric and Adolescent Medicine.

»Den logiske kliniske betydning af vores metaanalyse er, at når pædiatrisk antipyrese er hensigtsmæssig, bør ibuprofen 5 til 10 mg/kg foretrækkes frem for paracetamol 10 til 15 mg/kg til korttidsbehandling«, skriver førsteforfatteren David Perrott fra Sydney Children's Hospital i Australia. »Hvad angår pædiatrisk analgesi [...] er begge præparater mere effektive end placebo, og der er ingen forskel i sikkherhedsprofilen«.

Forfatterne identificerede 17 randomiserede og blindede studier med i alt 1.820 børn (under 18 år). Kun tre af studierne (186 børn) kunne anvendes til sammenligning af præparaternes analgetiske effekt (efter tandekstraktion og mod ondt i halsen). To og fire timer efter behandlingen var der var ingen forskel mellem ibuprofen 4-10 mg/kg og paracetamol 7-15 mg/kg mod moderate til svære smerter. Endepunkt var en reduktion af smerterne med mindst 50%.

Analysen af ni studier med i alt 1.078 børn viste, at ibuprofen 5-10 mg/kg to, fire og seks timer efter behandling reducerede temperaturen mere end paracetamol 10-15 mg/kg. Forskellen på effekten var størst specielt ved doseringen på 10 mg/kg ibuprofen.

Karsten Hjelt, Børneafdeling L, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »At ibuprofen er mere temperaturreducerende end paracetamol kan have en vis teoretisk interesse for farmakologen, men det betyder ikke noget for klinikeren, da reduktion af feberen ikke har noget selvstændigt klinisk formål - end ikke til børn med tendens til feberkramper (ingen effekt herpå)«.

Perrott DA, Piira T, Goodenough B et al. Efficacy and safety of acetaminophen vs ibuprofen for treating children's pain or fever. Arch Pediatr Adolesc Med 2004;158:521-6.

Piberygere har en femdobbelt lungecancermortalitet

> J Natl Cancer Inst

Piberygere har en femdobbelt risiko for død forårsaget af lungecancer sammenlignet med ikkerygere, ifølge en stor prospektiv undersøgelse publiceret i juni i Journal of the National Cancer Institute.

Førsteforfatteren Jane Henley fra American Cancer Society og kolleger sammenlignede data fra 15.263 mænd, som i 1982 udelukkende røg pibe med data fra 123.044 mandlige ikkerygere. Analyserne er en delundersøgelse af en løbende kohorte med cirka 1,2 millioner personer.

Efter 18 års opfølgning var den relative risiko for død forårsaget af alle typer lungecancer 5,0 gange større blandt piberygere i forhold til ikke rygere (160 hhv. 447 dødsfald). Piberygere havde også øget relativ risiko for død på grund af larynxcancer (13,1), oropharynxcancer (3,9), øsofaguscancer (2,4), colorectalcancer (1,4) og pancreascancer (1,6). Mortaliteten grundet kronisk obstruktiv lungesygdom var også højere (relativ risiko på 3,0), ligeledes for koronarsygdomme (1,3) og for cerebrovaskulære sygdomme (1,3).

»Disse risici er generelt lavere end dem, der er kendt for cigaretrygning, men tilsvarende eller højere end dem, der er forbundet med cigarrygning«, skriver forfatterne. De observerer også, at de relative risici signifikant øgedes i takt med, hvor dybt røgen blev inhaleret, med antallet af piber pr. dag og med antallet af »pibe-år«.

Kell Østerlind, Onkologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Kohorten blev rekrutteret blandt venner og bekendte til frivillige i American Cancer Society. Det resulterede i en overrepræsentation af veluddannede, hvide gifte middelklassemænd. Om de siden røg andet end pibe forbliver uoplyst. Få - om overhovedet nogen - røg vandpibe, som nu er kommet på mode blandt danske unge«.

Henley SJ, Thun MJ, Chao MJ et al. Association between exclusive pipe smoking and mortality from Cancer and other diseases. J Natl Cancer Inst 2004;96:853-61.