Kortnyt

Tumorceller i blodet er overlevelsesprædiktor for brystcancer

> N Engl J Med

Cirkulerende tumorceller før behandlingsstart er en uafhængig prædiktor for overlevelse blandt patienter med metastatisk brystcancer, ifølge en undersøgelse publiceret i august i New England Journal of Medicine.

Tidligere studier har vist, at tumorceller i blodet hos patienter med metastatisk karcinom kan relateres til en kort overlevelse, men tælling af cirkulerende tumorceller har været begrænset af tekniske vanskeligheder. Forskere fra 20 amerikanske centre anvendte et nyligt udviklet system, som påviser disse celler i fuldblod. I alt blev 177 patienter med metastatisk brystcancer inkluderet i studiet. Ud over de sædvanlige stadieinddelinger fik alle taget blodprøver inden starten på en ny omgang systemisk behandling.

Patienter med fem eller flere tumorceller pr. 7,5 ml blod havde, sammenlignet med patienter med færre end fem celler, en kortere progressionsfri overlevelse (tre vs. syv måneder) og en kortere overlevelse (ti vs. > 18 måneder).

Ved det første opfølgningsbesøg efter 3 uger fik patienterne taget nye blodprøver, og en celletælling viste de samme forskelle mellem grupperne. Endvidere var færre patienter allerede på dette tidspunkt i den dårlige prognostiske gruppe, hvilket kunne tolkes som behandlingseffekt. »Ud af alle variable i vores statistiske model var antal af cirkulerende tumorceller før behandlinsgsstart og ved første kontrolbesøg den mest signifikante prædiktor for progressionsfri og kumulativ overlevelse«, skriver førsteforfatteren Massimo Cristofanilli fra University of Texas i Houston.

Dorte Nielsen, Onkologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Undersøgelsen er overordentlig spændende, da det ser ud til, at man har fundet en valid metode, der kan forudsige prognosen for patienter med metastaserende cancer mammae og, hos en del af patienterne, meget tidligt efter initiering af cytostatisk behandling kan forudsige respons«.

Cristofanilli M, Budd GT, Ellis MJ et al. Circulating tumor cells, disease progression, and survival in metastatic breast cancer. N Engl J Med 2004;351:781-91.

Moderne pacemakere og ICD-enheder kan være MRI-sikre

> Circulation

Nyere pacemakere og implanterbare defibrillatorer (ICD) bør ikke betragtes som absolut kontraindikation for magnetisk resonans (MRI)-undersøgelser, ifølge et studie publiceret i august i Circulation. Studiet blev delvist finansieret af Medtronic og St. Jude, begge producenter af disse apparater.

Ariel Roguin og kolleger fra John Hopkins Medical Institutions i Baltimore, Maryland, testede apparaterne både in vitro og in vivo. I alt blev 17 ICD- og ni pacemakermodeller undersøgt (op til seks apparater af hver modeltype).

Til in vivo-undersøgelser blev der implanteret 18 ICD-enheder i hunde. Fire uger efter implantationen fik 15 hunde foretaget en MRI. Sikkerhed, billedkvalitet og senbivirkninger blev vurderet umiddelbart efter og et døgn efter MRI-undersøgelsen samt ved ugentlige undersøgelser i de efterfølgende fire uger. De resterende tre hunde blev anvendt som kontroldyr.

Temperaturstigningerne ved MRI var under 0,5°C. Ældre ICD-enheder (produceret før 2000) blev irreversibelt beskadigede af MRI-undersøgelsen, mens nyere ICD-enheder samt de fleste pacemakere kunne tåle undersøgelsen. Billederne havde høj kvalitet og apparaternes funktion blev ikke påvirket af undersøgelsen, fraset en enkelt ICD- som havde en midlertidig monitoreringsdysfunktion. Histologien viste, at omfanget af nekrose eller fibrose omkring elektroden var det samme i MRI-scannede hunde og kontrolhunde.

Karl Erik Jensen, Radiologisk Klinik X, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Det er dog stadig af stor vigtighed i Danmark, at man ved evt. MR-scanning af patienter med kardielle implantater på både universitets- og centralsygehuse foretager disse procedurer i tæt samarbejde med kardiologisk specialafdeling. Ved klinisk scanning af patienter med ICD-apparatur af nyere dato (efter 2000) bør man ligeledes altid konferere med websider angående MRI-sikkerhed, eksempelvis www.MRIsafety.com«.

Roguin A, Zviman MM, Meininger GR et al. Mdern pacemaker and implantable cardioverter/defibrillator systems can be magnetic resonance imaging safe. Circulation 2004;110:475-82.

Fluconazol forebygger vulvovaginal candidainfektion ...

> N Engl J Med

Peroral fluconazol 150 mg en gang ugentlig i seks måneder yder en effektiv forebyggelse af vulvovaginal candidainfektion, men den beskyttende effekt aftager efter behandlings-ophør.

Jack Sobel fra Wayne State University i Detroit, Michigan, og kolleger randomiserede 387 kvinder (gennemsnitsalder 34 år) til enten en ugentlig fluconazolbehandling eller placebo. Alle kvinder var kendt med recidiverende vulvovaginal candidainfektion og havde fået en eradikationsbehandling lige før studiestart (fluconazol 150 mg hver tredje dag i ni dage). Ved randomiseringen var alle kvinder symptomfrie.

»De ugentlige behandlinger var effektive i forebyggelsen af symptomatisk vulvovaginal candidainfektion«, skriver forfatterne. Efter de seks måneders behandlingsperiode var 91% af kvinderne i fluconazolgruppen recidivfrie, mod 36% blandt de placebobehandlede kvinder. Tre og seks måneder efter behandlingens ophør var kun 73% hhv. 43% af de fluconazol-behandlede kvinder recidivfrie, hvilket dog alligevel er signifikant flere end de henholdsvis 28% og 22% blandt placebo-behandlede kvinder. I alt var fluconazolbehandlede kvinder recidivfrie i gennemsnitligt ti måneder, mod fire måneder blandt kvinder i placebogruppen. Der var ingen evidens for resistens opstået ved dyrkningerne.

Studiet blev delvist finansieret af Pfizer, som producerer fluconazol.

Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling G, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Recidivernde vulvovaginale candidainfektioner kræver naturligvis udredning for eventuel tilgrundliggende disponerende faktorer - diabetes mellitus, hormonel antikonception, antibiotika og almen svækkelse«.

»Ved recidiverende symptomgivende svampeinfektion kan der være tale om komplikationer til sygdom med kompromitteret immunapparat. Findes en sådan ikke, og er patienten generet af recidiverende symptomer med svien og kløe, er ovenstående behandling en lettelse for patienten. Da der ikke er påvist teratogen effekt af fluconazol, kan behandlingen også overvejes i forbindelse med recidiverende svampeinfektion i graviditet«.

Sobel JD, Wiesenfeld HC, Martens M et al. Maintenance fluconazole therapy for recurrent vulvovaginal candidiasis. N Engl J Med 2004;351:876-83.

... mens lactobacillus ingen beskyttelse giver

> BMJ

Probiotisk behandling med lactobacillus har ingen præventiv effekt mod recidiverende vulvovaginal candidainfektion, uanset om den gives peroralt eller vaginalt. Forskere fra University of Melbourne i Australien har afbrudt en randomiseret undersøgelse før tid på grund af behandlingens manglende effekt. Resultaterne er publiceret online på BMJs hjemmeside.

»Probiotika har længe været fremmet [...] som nyttig for behandling af vaginale problemer«, skriver førsteforfatteren Marie Pirotta. »En tidligere undersøgelse har vist, at cirka 40% af kvinder med vulvovaginitis anvender lactobacillus eller yoghurt [...] som forebyggelse mod postantibiotisk vulvovaginitis«.

I alt blev 278 kvinder randomiseret i denne dobbeltblinde undersøgelse til enten: 1) oral og vaginal lactobacillus (67 kvinder); 2) oral lactobacillus og vaginal placebo (73 kvinder); 3) oral placebo og vaginal lactobacillus (70 kvinder); og 4) oral og vaginal placebo (68 kvinder). Kvinderne havde alle startet en kortvarig antibiotisk behandling for en ikkegynækologisk infektion inden for de forudgående 48 timer. Ingen havde vaginale symptomer.

Oral behandling bestod af L. rhamnosus og Bifidobacterium longum, mens den vaginale behandling bestod af L. rhamnosus, L. delbrueckii, L acidophilus og S.thermophilus. Studiet blev afbrudt, efter at Datamonitoreringskomiteen havde vurderet præliminære data (62% af den totale forventede mængde data) og konkluderet, at behandlingen ikke havde effekt. Data viste faktisk, at kvinderne i behandlingsgrupperne havde større risiko for en postanbibiotisk vulvovaginitis end dem, der fik placebo.

»Der er ingen medicinsk evidens for, at behandling med probiotika hverken administreret oralt eller vaginalt har nogen effekt, og man kan derfor ikke anbefale denne noget besværligt administrerbare behandling jævnfør ovenstående artikel«, kommenterer Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling G, Amtssygehuset i Gentofte.

Pirotta M, Gunn J, Chondros J et al. Effect of lactobacillus in preventing post-antibiotic vulvovaginal candidiasis. BMJ, doi:10.1136/bmj.38210.494977. DE (published 27 August 2004).