Kortnyt

Nye teknikker identificerer højrisikoplaques

> J Am Coll Cardiol

Tre studier fra juni i Journal of the American College of Cardiology tyder på, at nye billeddiagnostiske teknikker kan identificere og monitorere de enkelte plaques risiko for ruptur. Akihiro Murashige fra Yamaguchi University i Japan testede en matematisk model til dannelse af en tredimensionel visualisering af læsionerne ved hjælp af intravaskulær ultralyd. De kunne skelne plaques med højt fedtindhold fra dem med lav fedtindhold.

Masanori Kawasaki og kollegaer fra Gifu University, også i Japan, anvendte tredimensionel intravaskulær ultralyd til vurdering af ændringen i læsionernes indhold. De konkluderer, at seks måneders statinbehandling reducerede lipidbestanddelen af plaquene, dog uden at reducere stenosegraden i koronarkarrene blandt patienter med stabil angina pectoris.

Jacob Schneiderman fra Tel Aviv University, Israel, og kollegaer udviklede et kateter til dannelse af magnetiske resonansbilleder og vurderede aterosklerotiske aorta- og koronarlæsioner inden for 12 timer efter patienternes død. Teknikken kunne korrekt identificere, om der var ulcererede plaques, tynd fibrøs kappe, intimafortykkelse og andre læsioner, som øger risikoen for ruptur.

Jagat Narula fra University of California, Irvine, kommenterer i en leder de tre artikler.

Torsten Toftegård Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, kommenterer: »Arbej-derne repræsenterer en ny klinisk æra med invasiv visualisering af risiko og omfang af aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom - i den enkelte patient. Der arbejdes også med ikkeinvasive billedteknikker, først og fremmest CT. Vor nuværende brug af indirekte mål som ekg, stresstest og biomarkører synes i en overskuelig fremtid at kunne afløses af direkte »sygdomsafbildning«.

Narula J, Finn AV, DeMaria AN. Picking Plaques That Pop ... J Am Coll Cardiol 2005;45:1946-53.

Psykisk træning lige så effektiv som fysioterapi mod lændesmerter

> Lancet

Tiltag til at fjerne psykiske hindringer for at blive rask, er sammen med fysisk træning lige så effektivt mod rygsmerter som fysioterapibehandling, ifølge en artikel publiceret i juni i Lancet.

»Psykiske problemer og misinformation om smerter ser ud til at interferere med lindring af symptomerne og øger risikoen for kronificering«, skriver forfatteren Elaine Hay fra Keele University i Staffordshire, Storbritannien. Hun tilføjer desuden, at evidensen fra systematiske gennemgange af de forskellige fysioterapitiltag, inklusive træning og passiv øvelse, er modstridende.

Studiet omfattede 402 patienter med lændesmerter, som henvendte sig til en almen praktiserende læge med symptomer under 12 ugers varighed. Gennemsnitsalderen var 41 år. Patienterne blev randomiseret til enten fysioterapi, herunder mobilisering og manipulation af artikulation, eller undervisning og træning i at håndtere smerten - herunder identificering af psykosociale faktorer, som kunne bidrage til smerterne. Patienterne i denne gruppe fik også tilbudt et målrettet fysisk træningsprogram. Kursets effektmål var evenen til at kunne genoptage dagligdags aktiviteter.

Før behandlingen var den gennemsnitlige disability score omkring 13 i begge grupper. Et år efter randomiseringen var reduktionen i disability scores omkring ni i begge grupper. Der var heller ingen forskel i tremånederseffektmål. De patienter, som fik psykisk træning, havde brug for færre behandlinger og færre henvisninger til specialister.

»Vores resultater viser, at dette tiltag kan være et alternativ til fysioterapi og tyder på, at manuel fysioterapi ikke er nødvendig i starten af behandlingsforløbet«, konkluderer forfatterne.

Claus Manniche, Rygcenter Fyn, kommenterer: »Hovedvægt på at modvirke eventuel frygt hos patienten (positiv smertecoping) benyttes i dag mange steder i Danmark. Det hyppigste er vel nok, at tilbyde begge dele samtidig til patienter med længevarende rygsmerter. Både fysioterapeuter og kiropraktorer kan som regel tilbyde disse kombinationsformer, men om de så altid gør det, er en anden sag. Syge-plejersker udfører ofte i sekundærsektoren samtaleseancer indeholdende smertecoping«.

Hay EM, Mullis R, Lewis M et al. Comparison of physical treatments versus a brief pain management programme for back pain in primary care. Lancet 2005;365:2024-30.

Placebo mod migræne er lige så effektivt som akupunktur

> JAMA

Akupunktur er ikke bedre end placebo til behandling af migræne, ifølge en af de hidtil største prospektive, randomiserede kliniske undersøgelser, som vurderede teknikkens effektivitet mod smerten. Resultaterne blev publiceret i maj måned i Journal of American Medical Association.

Klaus Linde fra Technische Universität München, og kollegaer randomiserede, fra april 2002 til januar 2003, 302 patienter til enten akupunkturbehandling (12 behandlinger over otte uger), placebo-akupunktur (sham-behandling, hvor nålene blev appliceret overfladisk og ved siden af de rigtige punkter) eller ingen behandling. De fleste patienter var kvinder (88%) med en gennemsnitsalder på 43 år. Alle havde mellem to og otte migræneanfald om måneden (med eller uden aura), og diagnosen var stillet mindst et år før studiestart.

Patienterne førte hovedpinedagbog fra fire uger før til 12 uger efter randomiseringen samt i en opfølgningsperiode i 21-24 uger. Patienterne var blindet for behandlingstype (reel- eller placeboakupunktur), og dagbøgerne blev vurderet af blindede personer.

Inden randomiseringen havde patienterne i alle grupper ca. fem dage månedligt med moderat til svær hovedpine. Ni til tolv uger efter havde patienterne i akupunkturgruppen 2,2 færre hovedpinedage om måneden, det samme fald som i placebogruppen. Patienterne uden behandling havde et fald på 0,8 dage. Ca. halvdelen af patienterne i akupunktur- og placebogruppen havde klinisk respons (fald på mindst 50% på antal af dage med hovedpine), mod 15% af patienterne uden behandling.

Michael Langemark, Neurologisk Afdeling, Hillerød Sygehus, kommenterer: »Den omhandlede artikel er interessant, men selvfølgelig også behæftet med mangler. Heldigvis er den værste mangel (den manglende blinding) ikke så problematisk; idet akupunktørerne fik samme resultat, uanset om de stak i akupunkturpunkter og efter ,de Qi` eller om de stak målrettet i ikkeakupunkturpunkter. Man kan sige, at intervention har effekt, men at det er af mindre betydning, hvad man gør. Undersøgelsen kan skabe grundlag for fornyet diskussion om akupunkturs stilling som behandlingsprincip ved migræne«.

Linde K, Streng A, Jürgens S et al. Acupuncture for patients with migraine. JAMA 2005;293:2118-25.

Aggressiv behandling øger overlevelse hos patienter med karcinoid tumor

> Ann Surg

Selv om de er sjældne, hører karcinoide tumorer til de mest almindelige neuroendokrine tumorer. Patienter med udbredt tumor har traditionelt en femårig overlevelse på mindre end 30%, men aggressiv medicinsk og kirurgisk behandling kan øge overlevelsen op til 52- 89% (fireårig), afhængig af metastasering.

Philip Boudreaux fra Louisiana State University, New Orleans, publicerede i juni i Annals of Surgery en retrospektiv serie med 82 patienter med karcinoid tumor, hvoraf 59 (72%) havde karcinoid syndrom. Patienterne blev behandlet mellem 1 998 og 2004, og followup var i gennemsnit 23 måneder (tre til 72 måneder).

I perioden havde 92% signifikant bedring på symptomer målt ved Karnofskyskalaen. 24 ud af 26 patienter med tarmobstruktion oplevede lindring i symptomer, ligesom 53 ud af 59 patienter med karcinoid syndrom. Samtlige 27 patienter med behandlingsrefraktære smerter havde en signifikant lindring, hvoraf 20 kunne trappes ud af stærke smertestillende præparater.

»Behandling af [disse] tumorer bør om muligt inkludere kirurgisk resektion af den primære tumor samt resektion [og radiofrekvensablation] af ekstra-intestinale tumorer«, skriver forfatterne.

Ulrich Peter Knigge, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Aggressiv kirurgisk behandling af patienter med carcinoid og andre neuroendokrine tumorer - selv ved udbredt sygdom, har de sidste 10-15 år været gældende praksis, med tilsvarende forbedrede 5-års-overlevelser. Hensigten er dels kurativ og dels palliativ. Artiklen bekræfter disse forhold, men har desværre flere mangler og uklarheder i beskrivelse og opgørelse. Neuroendokrine tumorer er som anført sjældne samtidig med, at den behandlingsmæssige strategi kan være vanskelig, hvorfor diagnostik, behandling og kontrol bør foregå på kirurgisk afdeling med speciel interesse for disse tumorer«.

Boudreaux JP, Putty B, Frey DJ et al. Surgical treatment of advanced-stage carcinoid tumors. Ann Surg 2005;241: 839-46.