Ph.d.-studiets formål var at undersøge relationen mellem kostmønstre og fedmeudvikling i en dansk population. Det bygger på review af 30 relaterede studier og analyser af epidemiologiske data fra Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed udført samme sted og i Enhed for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Kommunehospitalet.
Data: Indsamlet 1982-1994 (DanMONICA-undersøgelser). Der indgik mellem 1.796 og 3.485 mænd og kvinder i de forskellige analyser.
Metode/design: Kostmønstre blev identificeret ved faktoranalyse af kostfrekvensskemadata fra personer som også udfyldte 7-dages kostdagbøger. Individuelle faktorscorer blev associeret med samtidigt BMI og BMI-ændring de følgende 11 år, under hensyn til scorer på de andre kostfaktorer, alder, uddannelse, fysisk aktivitet, rygning, paritet, (initialt BMI og tidligere BMI-ændring).
Resultater: Der blev fundet tre kostfaktorer for mænd: »Grønt«, »Sødt« og »Traditionelt«, og to for kvinder: »Grønt« og »Sødt-Traditionelt«. Faktorerne var reproducerbare i kostdagbogsdata og i den resterende del af populationen og svarede til kostmønstre identificeret i andre befolkninger. For mænd vistes inverse associationer mellem »Sødt«-score og samtidigt BMI og mellem »Traditionelt« og 11-års BMI-ændring. For kvinder var der en invers association mellem »Sødt-Traditionelt«-score og både samtidigt BMI og 5-års BMI-ændring. Fuldt justerede analyser af faktorscore, -ændringer og BMI-ændringer/odds for fedme efter 11 år var ikke signifikante.
Disse associationer mellem kostmønstre og fedme var beskedne og kønsafhængige. Kostmønsteranalyser bør udvikles og anvendes på andre data, der inkluderer longitudinelle målinger af kost- og vægtændringer, for yderligere evidens.
